Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grimstvedt ... - Ordbøgerne: L - lovprise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1179
lower—lubben
lysstyrker paa henholdsvis 6000, 1500 og 750 normallys
og lysvidder paa 14.5, 14.5 og 13.5 kvartmil. Rødt,
19 m. høit jerntaarn.
Grinnell [grVndl], H enry (1799—1874), amer.
skibsreder, bekjendt for sin interesse for arktisk forskning.
Paa egen bekostning udrustede han 1850 De Havens
ekspedition for at lede efter Franklin. Han bar ogsaa
en stor del af udgifterne til Kanes, Hayes’ og Halls
ekspeditioner. Han var grundlægger af det
amerikanske geografiske selskab, hvis første præsident han var
(1852—53).
Grinnell Land [gri’ndl lænd], land i det arktiske
Nordamerika, danner med Ellesmere Land i syd og Grant
Land i nord en sammenhængende landmasse, der er skilt
fra Grønland i øst ved Smith Sound, Kane Bassin,
Kannedy-kanalen. Halls Bassin og Robeson-kanalen, fra North
Devon i syd ved Jones Sound og fra Axel Heibergs land
i vest ved Norske bugt og Eureka sund. G. strækker
sig i nord til Kap Columbia, 83 ° n. br. I den vestlige
del trænger Greely-fjorden ind. Landet opdagedes 1854
af Kane og undersøgtes 1875 — 76 af en engelsk
ekspedition under Nares. Greely naaede 1881 til Greely-fjord,
og hans ledsager løitnant Lockwood naaede 13 mai 1882
Lockvs^ood Island 83° 24’ n. br. Senere har Sverdrup
under sin ekspedition (1898—1902) undersøgt landet. Et
andet G. er en halvø af North Devon, opdaget 1850 af
De Haven.
Grip, Bo Jonsson (d. 1386), sv. stormand. I
stridighederne mellem Magnus Eriksson og hans sønner
spillede han en stor rolle og var som stormandspartiets
høvding 1363 med paa at indkalde Albrekt af
Mecklenburg til Sverige. 1375 blev G. drost, og hans magt og
rigdom stillede kongen helt i skygge. Med vold og svig
forøgede han stadig sine besiddelser, saa at sluttelig
hele Finland og over halvdelen af Sverige som len eller
eie var i hans hænder. I sit testamente havde han
udelukket kronen fra indblanding i arvesagen, men da
Albrekt desuagtet gjorde sig til formynder for G.s enke
og barn, henvendte de 10 stormænd, som var indsat
som eksekutorer, sig til dronning Margrete af Danmark
med bøn om hjælp. Dette blev anledning til Margretes
indgriben og unionens fuldbyrdelse.
Grip, herred i Romsdals amt, n. f. Kristiansund;
0.48 km.^ med 201 indb.; 418.75 pr. km.^ Herredet,
der svarer til G. sogn af Kristiansund prestegjeld, er
landets mindste herred, saavel hvad udstrækning som
folkemængde angaar, og bestaar af to grupper nøgne,
lave øer, holmer og skjær ude i havet, n. f. Kristiansund.
Der er ialt 130 skjær og 82 større og mindre øer, hvoraf
ingen er høiere end 10 m. Mellem den egentlige G.
øgruppe og Indgrip er det dybe fjordstykke G.-hølen,
med dybder op til 275 m. Paa øen G., der er 0.04 km.’^
stor, bor samtlige herredets indb. undtagen fyrvogteren
paa G. fyr, der ligger paa den lille ø Brafhaarskollen
ytterst mod havet. Fyret er et første ordens kystfyr med
rødt og hvidt lys af lysstyrker henholdsvis paa 8780 og
2200 normallys. Lysvidden er 19 kvartmil for det hvide
og 16.5 for det røde lys. Selve fyrtaarnet er et 44 m. høit
rødt jerntaarn (se pi. Norske fyrtyper). Paa G. er kirke
og lodsstation. Der er daarligt drikkevand. Brændtorv
findes ikke, heller ikke aker eller eng. Af husdyr findes der
Grinnell—Gripomenus
1180
ialt paa øerne 2—3 storfæ, 10—12 sauer og nogle griser.
Befolkningen lever af fiskeri, og selve hovedøen er et
fiskevær, hvor der f. eks. i 1907 opfiskedes 121 000 stkr.
skrei af 211 fiskere. Fiskeværet har hidtil været i en
privatmands eie, men ved stortingsbeslutning af 1909 er
herredet bevilget et laan for at kunne udløse fiskeværet.
Udbyttet af skreifiskerierne for G. herred sammen med
Kvernes opgives for 1908 til 264 560 kr. fordelt ialt paa
935 fiskere. Antagen formue 1908 139 295 kr., indtægt
45 456 kr., fordelt paa 80 skatydere.
Gripenberg, Alexandra (1857—), finsk
forfatterinde. Udgav 1877—86 tre samlinger noveller, men
kastede sig saa over politik og samfundsspørsmaal og
har siden været blandt kvindesagens ledende
forkjæmper-inder i Finland. 1889—1906 var hun formand i Finsk
kvindeforening, hvis tidsskrift hun redigerede. Hendes
hovedverk er «Reformarbetet till förbättrande af kvinnans
ställning» (3 dele, 1893—1903). Siden 1907 sidder hun
i landdagen, hvor hun tilhører det suometarianske
(radikalt finsk-nationale) parti.
Gripenberg, Bertel Johan S e b a s t i a n (1878—),
finsk digter; fremtraadte 1903 med en samling «Dikter»
og har senere ud;^ivet digtsamlingerne «Vida vager» (1904),
«Gallergrinden» (1905), «Rosenstaden» (1907) og «Svarta
sonetter» (1908). G.s digte, som hører til de
form-skjønneste, der i de senere aar er skrevet paa svensk,
viser sterk paavirkning fra den unge tyske lyrik med
dens sensualisme og dens dyrkelse af det sjeldne og
besynderlige i følelse og udtryk.
Gripenberg, Hans Henrik (1754—1813), finsk
kriger, var oberst ved krigens udbrud 1808 og
forfremmedes under tilbagetoget til generalmajor. Med sin
sammensmeltede hær tænkte han ved Torneå at levere
slag mod den rus. overmagt, men da han saa retræten
truet, overgav han sig ved kapitulationen i Saivis med
hele hæren 25 mars 1809, uvidende om, at der allerede
var sluttet en vaabenstilstand. Han var en modige
hæderlig soldat, som uden grund beskyldtes for forræderi,
men han var ikke sin vanskelige post voksen.
Gripenstedt, Johan August (1813—74), sv.
friherre og statsmand. Tog 1846 sin afsked fra
militærtjenesten og viede sig helt politiken. Allerede 1840—41
havde han sæde i rigsdagen, hvor han vakte
opmerk-somhed og bl. a. indvalgtes i konstitutionsutskottet.
April 1848 blev G. medlem af det nye liberale kabinet,
1856—66 chef for finansdepartementet, 1867—73 medlem
af andet kammer. G. var en kraftig talsmand for den
nye grundlov og har mange fortjenester af Sveriges
økonomiske opkomst, bl. a. af jernveisnettets udvikling,
Gripisspa, digt af den ældre Edda, som giver en
oversigt over Sigurd Fafnesbanes liv. Denne spørger
sin morbroder Gripir, som derpaa fortæller. Det er ganske
ubetydeligt.
Gripomenus, grim og løierlig gammel fyr, tidligere
øgenavn for retsbetjente og konstabler, fra plattysk
griphomiiies i sidstnævnte betydning Dette er igjen en
spøgefuld omdannelse (efter lat. homines, mennesker,
altsaa egentlig «menneskefanger») af griphummers
(egentlig hummer med store klør), som endnu bruges i
Hamburg om disse personer. Navnet hentyder til politiets
røde kjoler, der sammenlignes med de kogte hummere.
(ogs. bot.) løvemund. L.nzahn
m, (ogs. bot.) løvetand.
lower @ I (ned)sænke; laare;
fire ned; gjøre lavere; nedsætte,
formindske, reducere ; dæmpe ;
ydmyge ; synke; aftage.
lower © II hænge, truende
(mørk); formørkes, trække (truende)
sammen, overskyes; se mørk (bister)
ud.
Löwin ® f, løvinde,
lowliness (e) ringhed ;
uanselighed ; ydmyghed, beskedenhed.
lowly (e) ringe, uanselig;
ydmyg, beskeden.
lowness (e) lavhed; ringhed;
nedslagenhed, fortrykthed;
fattigdom ; lav kurs ; trykkethed (prisers,
markeds).
low-priced (e) prisbillig,
godt-kiøbs-.
low-spirited @ nedtrykt,
forstemt.
low-voiced (ê) lavmælt,
loyal © & (^ tro(fast), ærlig,
redelig; ® ogs. bra, gjæv; from
(hest); lovlig, retmæssig,
loyalty © troskab,
loyauté d) f, bravhed, gjævhed,
fromhed; ærlighed; lovlighed,
retmæssighed ; troskab.
loyer (^ m, (hus)leie; betaling,
løn.
lozenge © rombe ; brystsukker,
karamel,
lu — ® Tuchnocke f — © nap
- (?) laine f.
lubben - (t) dick, feist, rund
— © plump, (dagligtale) podgy.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
