Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gripsholm slot ... - Ordbøgerne: L - lubber ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1181
Gripsholm slot—Grisebach
1182
Gripsholm slot paa en holme i Mälaren er blandt
Sveriges interessanteste og minderigeste historiske
bygninger. Det oprindelige anlæg gaar tilbage til det 14
aarh., slotsbygningernes renaissance-udformning foregik
under Vasaættens konger i 16 aarh. Senere ombygninger
af enkedronning Hedvig Eleonore omkr. 1700 og
nyind-redninger under Gustaf III. G. s. har været kongelig
residens og enkedronningsæde, statsfængsel for Erik XIV
og hertug Johan samt talrige politiske fanger, senest
1809 for Gustaf IV fra hans afsættelse til
landsforvisningen. Under Oscar II foretoges en indgribende, af
arkæologer sterkt omstridt restaurering, hvorved store
dele af G. s. indrededes paany i forskjellige historiske
stilarter: vasatidens renaissance, barokstil og gustafiansk
stil; enkelte rum har dog ogsaa egte, oprindelige
interiører af stor interesse. G. s. indeholder Sveriges største
historiske portrætsamling og er som nationalmuseum et
sidestykke til det danske Frederiksborg slot.
Griqua, blandingsfolk mellem boer og hottentotter,
fredelige, arbeidsomme folk, i udseende mest lig
hottentotterne, men deres sprog er hollandsk sterkt isprængt
med afrikanske bestanddele. Allerede i begyndelsen af
19 aarh. havde de udskilt sig som særlig stamme og
levede paa Roggeveld n.o. f. Kapstaden. Herfra trængte
de engelske kolonister dem 1815 nordpaa over
Oranje-elven. En del satte sig fast i det nuværende G.-l and
West, hvor deres efterkommere endnu lever; andre gik
østligere til det sydlige af den senere Oranjefristat, men
maatte 1852 under tryk fra boerne fortsætte østpaa til
deres nuværende hjem, G.-land East nær kysten.
Griqualand, brit. Syd-Afrika, to landomraader, som
beboes af og har navn efter griqua (s.d.). 1. G.West, en del
af Betschuanaland n. f. Oranje, omkring Vaals nedre løb,
45 300 km.^ Hovedstad Griquatown. Besat af «bastaards»
1810—20. Paa dette hidtil upaaagtede landstrøg
henlededes opmerksomheden ved diamantfund 1867, hvilket
medførte brit. annektion 17 nov. 1871 mod en ubetydelig
erstatning til Oranjefristaten (1876). — 2. G. East, den
nordøstligste del af Kapkolonien s. f. Natal, ø. f.
Drakens-bergen, 19 668 km.^ med 222 685 indb. (1904). Besat 1862
af griquaer under Adam Kok, indlemmet i Kapkolonien
1876. Hovedstad Kokstad med 2100 indb, (1907).
Grisaille [grizai’]^ se Camaïeu.
Grisär, Albert (1808—69), belg. komponist, der
væsentlig for pariserscenerne skrev en række fængslende
sangspil og operaer. Forresten talrige romancer og
vokalmusik m. V.
Grisebaaerne, nogle undervandsbaaer, 3 —11 m. under
havfladen, i Kattegat mellem den norske øgruppe Hvaler og
de sv. øer Koster. Der har været drevet et rigt
hummerfiske ved disse undervandsskjær. Dette har givet
anledning til tvist mellem norske og svenske fiskere om,
hvilket land grundene tilhører, idet grænsetraktaten af 1661
(se Grænse) forsaavidt har været gjenstand for
forskjellig forstaaelse fra norsk og svensk side. Medens der til
forskjellige tider har været iverksat grænsereguleringer
paa landgrænsen mellem de to lande, har sjøgrænsen efter
grænsetraktatens afsluttelse ikke været gjort til
gjenstand for fælles eftersyn og undersøgelser før i 1897. Da
blev der opævnt to norske og to svenske kommissærer
for at afgive forslag til bestemmelse af grænselinjen
lubber—luck
mellem landene fra Idefjordens bund og ud til havet.
Kommissærerne blev enige om den indre, men ikke om
den ytre grænselinje. Spørsmaalet om, hvilket land G.
tilhørte, blev saaledes uafgjort. I 1904 blev der truffet
overenskomst mellem rigerne om den indre del af
sjøgrænsen fra Idefjordens bund overensstemmende med,
hvad kommissærerne i 1897 var blevet enige om, medens
et forsøg paa en løsning ved voldgift for den omtvistede
ytre dels vedkommende strandede paa spørsmaal, som
angik voldgiftsdomstolens dannelse. Efter
unionsopløs-ningen reiste den norske regjering paanyt spørsmaalet
og foreslog sagen afgjort ved voldgift. Siden er
foretaget yderligere undersøgelser og opmaalinger. Den 14
mars 1908 undertegnedes en konvention mellem Norge
og Sverige om afgjørelse ved voldgift af spørsmaalet om
sjøgrænsen mellem landene. Voldgiftsretten skulde bestaa
af en præsident, opnævnt af dronningen af Nederlandene,
og af et norsk og et svensk medlem. Efter konventionen
maa yderlinjerne for det omraade, som er gjenstand for
tvist, og indenfor hvilket grænsen skal fastsættes, ikke
drages saaledes, at deri indbefattes øer, holmer og skjær,
som ikke stadig overskylles af vandet. Til præsident for
Kart over Grisebaaenie.
voldgiftsretten opnævntes i okt. 1908 fhv. nederlandsk
justitsminister J. A. Loeff og som øvrige medlemmer
justitiarius i Trondhjems overret F. V. N. Reichmann
og landshøvding i Upsala län fhv. statsraad Hj. L.
Hammarskjöld.
Grisebach, A u g u s t Heinrich R u d o 1 f (1814—79),
t. botaniker, væsentlig berømt gjennem sit store verk:
«Die Vegetation der Erde nach ihrer klimatischen
Anordnung» (1872, 2 opl. 1884), som er et for den nyere
plantegeografiske forskning grundlæggende arbeide. Hans
videnskabelige produktion omfatter ogsaa plantesystematik
o. a. felter. G. var fra 1847 professor i botanik ved
universitetet i Göttingen.
Grisebach, Eduard Rudolf (1845—1906), t. for f., en
tid lang konsul, levede i Gharlottenburg. Optraadte som
sanselig lyriker i «Der neue Tannhäuser» (1869) og
«Tannhäuser in Rom» (1875). Han har indlagt sig fortjenester
ved sine udg. af flere tyske skribenter, fornemmelig ved
den udmerkede udg. af Schopenhauer (1891—93), hvis breve
og samtaler han ogsaa udgav, og af hvem han i 1897
leverede en biografi.
pudgy, (is. om barn) cliubby - (?)
potelé.
lubber @ slamp; (sjøord)
grønskolling, klodrian, daarlig matros.
I.’S hole bjørn(eliul). the l.’s
point styrestregen, l.ly slampet.
lubie ® f, grille, lune, indfald,
lubricant ©smørje, smurning,
lubricate©, lubrifier®gjøre
glat, smøre.
lubrication @, lubrification
® f, smøring,
lubricator © smørestof;
selv-smører; smørekop.
lubricité (f) f, lystenhed,
liderlighed.
lubricity © slibrighed,
lubrique ® sleip ; slibrig;
liderlig, lysten.
lucane (f) m, ekhjort.
lucarne ® f, tagvindu; luge.
Luchs ® m, gaupe; (fig.) ræv.
luchsäugig (g skarpsynt,
luchsen ® snuse; stjæle, kvarte.
Luchsin ® f, hungaupe.
lucid lucide (g klar, lys,
gjennemsigtig, skinnende; (g ogs.
fremsynt, synsk.
lucidité ® f, klarhed;
synskhed.
Lucifer © morgenstjernen ;
Lucifer, Satan, l.(-match)
fyrstikke.
luciferous © lys(bring)ende,
lysgivende.
lucifuge (f) lyssky, -ræd.
luciole ® f, lysmark,
sankthansorm.
luck © tilfælde, træf; lykke,
held.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
