Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gruner ... - Ordbøgerne: L - lus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lustful—lustucru
1209
Gruner—Gründer
1211
Grüner, Fredrik (d. 1674), n. myntmester,
overhaupt-mand i Kra., myntmester sammesteds fra 1651. Han
kjøbte 1672 af kronen Nedre Foss ved Akerselven med
«kongens mølle». Denne store eiendom omfattede bl. a.
Grûnerlokken, som har sit navn efter G.
Grüner, Hans Jacob Rosenørn (1822—), n.
officer, tog 1897 afsked som oberst og korpschef i
feltartilleriet. Som lærer ved krigsskolen udgav han en række
lærebøger og foredrag i artilleri og vaabenlære. Han
var i 16 aar medlem af «Norsk militært tidsskrift »s
redaktionskomité, 1874 — 79 redaktør af «Polyteknisk
tidsskrift». Blandt hans militær-historiske arbeider kan
nævnes «Beretninger om Norges befæstninger» (1902) og
«Beretninger om det norske artilleri» (1905).
Grünewald, Mathias (omkr. 1470—omkr. 1530), t.
maler; udmerkede sig særlig ved fremstilling af lys og
skygge og rige farver. Af hans arbeider kjendes et par
billeder af korsfæstelsen (Basel og Karlsruhe), en
altertavle med en række felter (Kolmar) o. fl.
Grünfeld, Alfred (1852—), böhmisk pianovirtuos,
keiserlig kammermusiker i Wien, elev af Kullak, har
paa sine omfattende kunstreiser vundet et anseet navn
som koncertpianist. Besøgte Kra. 1889 sammen med
broderen cellisten Heinrich G.
Grynteokse (j^ak), se Okser.
Grünwedel, Albert (1856—), t. arkæolog, studerede
i München klassisk og indisk filologi; 1885 direktør for
den indiske afdeling af det kgl. etnografiske museum i
Berlin. For at skaffe rede paa den
hellenistisk-buddhi-stiske kunsts sammenhæng med Central- og Øst-Asien
foretog han i 1902—03 og i 1906 reiser i kinesisk
Turkestan. Paa den første reise var han saa heldig at finde
temmelig omfangsrige rester af den nordlige buddhismes
sanskrit-canon, som man havde troet var fuldstændig tabt.
Foruden beretningen om ovenn. reiser har han bl. a.
skrevet «Buddhistische Kunst in Indien» (1893; 2 opl. 1900).
Gryphius, Andreas (1616—64), t. digter, er det 17
aarh.s betydeligste tyske dramatiker. Sine nærmeste
forbilleder havde han i den hollandske litteratur (Heinsius,
Vondel), men ogsaa det senromerske drama (Seneca) har
paavirket ham sterkt. Retorisk bombast og en
forkjær-lighed for allehaande rædselsvækkende optrin skjæmmer
de fleste af hans arbeider, der heller ikke er videre
godt skikket for scenen. Af hans tragedier kan nævnes
«Leo Arminius», «Gardenio und Gelinde» og «Garolus
Stuardus», det sidste med emne fra Englands historie.
Friere og oprindeligere er han i sine lystspil, af hvilke
det bedste er den lille bondekomedie «Die geliebte
Dornrose». Han har ogsaa skrevet en del lyriske digte
(sonetter og oder). G. var utvilsomt en begavelse, men
de fattige og oprevne forhold i datidens Tyskland voldte,
at hans evner aldrig fik anledning til at udfolde sig.
Først 14 aar efter hans død oprettedes saaledes
Tysklands første faste teater i Hamburg.
Gryphæa, se Østers.
Grütli, se R Ü ti i.
Grytten, herred i Romsdals amt, sydøst for Molde,
798.92 km.2 med 1728 indb.; 2.25 pr. km.^ Herredet,
der svarer til G. og Kors sogne af G. prestegjeld,
omfatter den egentlige Romsdal i dens hele længde fra
Veblungsnes ved Romsdalsfjordens bund til grænsen mod
Kristians amt. Selve dalen, der gjennemstrømmes af
Rauma og hvorigjennem den romsdalske hovedvei fører,
er kjendt som en af Norges mest storslagne, trang og
vild med mægtige fjelde paa begge sider, Romsdalshorn
(1550 m.) og Venjetinderne (1820 m.) i øst og
Troldtinderne (1760 m.) i vest. Paa grænsen mod Kristians
amt naar Karitind 1970 m. Fra de bratte fjeldsider
styrter viltre fjeldbække i fald og stryk ned i
hoved-vasdraget. Ved fjordbunden ligger de kjendte
turistknudepunkter Aandalsnes (Nes) paa Raumas østbred og
Veblungsnes (s. d.) med G. hovedkirke paa vestbredden.
Ved Veblungsnes er tillige eksercerpladsen Setnesmoen
(Romsdals bataljoner), herfra dampskibsfart til Molde.
Af arealet opgives 21.3 km.^ at være aker og eng, 100
km.^ skog (blandet løv- og naaleskog), resten udmark,
snaufjeld, is og sne (ialt 39.4 km.^) og ferskvand (ialt
36.8 km.^). Der er adskillig dyrkbar, men udyrket jord,
særlig i den nedre aabnere del af dalen. Den vigtigste
næringsvei er jordbrug (fædrift), havnegangene er
udmerkede. Forøvrigt spiller indtægter ved turisttrafiken
en betydelig rolle. Ved Aandalsnes er et teglverk, ved
Veblungsnes en brusfabrik. G.s og Volds sparebank,
oprettet 1877. Antagen formue 1908 1 328 900 kr.,
indtægt 246 340 kr.
Grützmacher, Friedrich Wilhelm Ludwig
(1832—1903), t. cellist, senest ved hofoperaen i Dresden,
nød stor anseelse som lærer og komponist af verker for
cello, reviderede udgaver og bearbeidelser af ældre mestre.
Grützner, Eduard (1846—), t. maler, fik sin
uddannelse hos Piloty og malte først en række store billeder
i dennes lidt teatralske manér, men har vundet sin
egentlige berømmelse ved sine mange humoristiske billeder
fra Shakespeare (Falstaff) og munkenes liv.
GrytØ, 109.67 km.^ stor ø n. f. Harstad, Tromsø
amt. Paa øen, der med en del hører til Trondenes og
med en del til Bjarkøy herreder, bor der 1096
mennesker. Den er skilt fra fastlandet i syd ved det ca. 4
km. brede Topsund. Øens indre er opfyldt af høie,
skarpe fjeldrygge med toppe, der naar op til 1008 m.
(Nona) og 94o’ m. (Store Tussen). Opefter fjeldsiderne
er adskillig løvskog. Den væsentlige bebyggelse er langs
kysten i sydøst og vest. Udenfor vestkysten er der en
række lave øer og skjær, forøvrigt er kystlinjen jevn og
lidet indskaaret. Paa øens vestspids ligger fiskeværet
Grøtavær med post og dampskibsanløb.
Gräb, Karl Georg Anton (1816—84), t. maler, er
født og virkede i Berlin, hvor han udførte en stor
mængde arkitekturbilleder fra tyske kirker og dygtige
akvareller fra byens omegn.
Græca sunt, non legu^ntur (lat.), «det er græsk,
læses ikke», sagde den ikke græskkyndige lærer i
middelalderen, naar han i sin latinske tekst maatte springe over
et græsk citat; overført: «dette er for vanskeligt, maa
derfor falde bort».
Græer, se G r a i e r.
Gräfe. 1. Karl Ferdinand v. G. (1787—1840), t.
læge; 1810 professor ved Berlins universitet og direktør
for det kirurgisk-oftalmologiske institut. Navnlig
be-kjendt for sine arbeider om trachom og angiektasier.
Indførte ganesutur for medfødt ganespalte, den tyske
rhinoplastik og litotripsi. — 2. A1 b r e c h t v. G. (1828
lustful © lysten, is. vellystig;
vellystvækkende, pirrende.
lustig ® lysUg; glad;
spøgefuld; munter; morsom, l.e
Person clown. der l.e Rat
hofnarren.
Lustigkeit (t) f, lystighed.
Lustigmacher ® m,
spøgefugl, nar.
Lüstling (t) m, vellvstning.
Lustort ® m, forlystelsessted.
Lustpartie (t) f, lysttur,
lustrage (?) m, glatning,
polering; (hats) afstrygning.
lustral (g) & (g renselses-,
lu Strate (g) rense, vigsle,
lustration (e) renselse,
indvielse, vigsel.
lustration (g) f, renselsesoffer.
lustre (ê) & (D m, glans; lyse-
krone; (D ogs. lustrum (femaarig
periode).
lustrer (f) sætte glans paa;
glatte, polere ; stryge af (hat), se
1. slides blankt (tøi); pudse sig
(kat).
lustrier (F) m,
lysekronefabrikant.
lustrine ® f, glanslærred.
lustring (^ glanstaft.
lustrous (g) glinsende,
skinnende, lysende.
lustrum @ fem-aar.
lustsam (t) yndig, behagelig.
Lustschloss ® n, lystslot.
Lustspiel ® n, lystspil,
lustwandeln, -wallen ®
spasere.
lustucru ® m, stakkar(s fyr);
tul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
