- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1213-1214

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gräfrath ... - Ordbøgerne: L - lusty ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1213

Gräfrath—Grækenland

1214

—70), t. læge, søn af ovenn. 1866 ordinær professor i
Berlin. Sammen med Arlt og Donders det 19 aarh.s
største oienlæge. Indførte Helmholtz’ øienspeil i den
praktiske oftalmologi. Forbedrede stæroperationen, men
navnlig berømt for sin behandling af glaukomet. —
3. Karl Alfred V. G. (1830—99), t. læge, fætter af
foreg. Ligesom de foreg, bekjendt øienlæge. Oprettede
1858 en øienklinik i Halle. 1873 ordinær professor.
Sammen med Sämiscb udg. af «Handbuch der gesammten
Augenheilkunde».

Gräfrath, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Düsseldorf, Rhinpro\insen; 7935 indb. (1900). G. har
jernstøberier, chokolade- og sukkerfabriker.

Grækenland er den sydlige del af Balkanhalvøen.
Søndenfor en linje mellem Saloniki (Saloniki-bugten) og
Avlona (Avlona- eller Valona-bugten ved det Adriatiske
hav) skjærer sig ud en halvø (omtr. 82 000 km.^ stor), som
fra den 40 breddegrad (fjeldet Olymp) af (omtr. 55 500
km.^) udgjøres af det nuværende G., medregnet de dertil
hørende øer 64 679 km.’^ 2 632 000 indb., 41 pr. km.^
G.s grænser er i ø. Ægæerhavet, hvor Kykladerne, de
nordlige Sporader og Eubøa hører til G., i v. det Joniske
hav, hvor de Joniske øer hører til G., i s. Middelhavet,
hvor Kreta har et slags selvstyre, og i n. Tyrkiet, hvor
grænsen, som er bestemt ved freden i Konstantinopel 4 dec.
1897, løber fra sydfoden af Olymp med en stor bøining
mod s. mellem Larissa og Trikkala og i v. mod (det
tyrkiske) Epirus dannes af den fra n. til s. flydende
Arachtos (Artinos). G. danner en helt særpræget del af
Balkanhalvøen baade i natur, særlig kystomrids og klima,
og i historie. Især fra 39 breddegrad (Volobugten,
Arta-bugten) af frembyder G. et i halvøer og øer saa rigt
udstykket landomraade som intet andet land i Europa.
Idet G. i lighed med den største del af Balkanhalvøen
forøvrigt ogsaa falder i talrige ved fjelde skilte
enkeltlandskaber, har det intet naturligt samlende midtpunkt, hvilket
har været af skjæbnesvanger betydning for dets politiske
stilling, men det har paa et forholdsvis lidet omraade
omfattet en flerhed af skarpt afgrænsede landskaber,
hvert med sit særegne præg, hvilket har været en af de
sterkest virkende aarsager til dets for menneskeheden
saa betydningsfulde kulturudvikling. Medens i nord i
den vestlige del af halvøen, altsaa søndenfor
Avlona-bugten, fjeldene er fortsættelser af de dinariske
foldefjelde, mødes i den østlige del fjelddrag, som tyder paa
en sammenhæng med de lilleasiatiske fjelde. De vestlige
fjeldkjeder bestaar saaledes af sterkt foldede kalkstenslag,
de østlige fjeldbuer enten af krystallinske bergarter,
saaledes Thessaliens fjelde, som fortsætter Chalkidike,
eller af kalkstene, men af ældre og med andre
bergarter tilbyggede kalkstene end vestfjeldene, saaledes i
Mellem-G., Nord-Eubøa og de nordlige Sporader. Et
tektonisk (d. v. s. opbygningsmæssig) selvstændigt afsnit
er Kykladerne med Syd-Eubøa og Attika, et krystallinsk
flak, som har dæmmet op de tilstødende foldefjelde. Det
midtre og østlige Peloponnes, ogsaa kalkstensbjerge, hører
til den ægæiske fjeldbue, som over Kythera, Kreta og
Rhodos har sammenhæng med Lilleasien. Det i geologisk
henseende rigt sammensatte og i meget afvekslende former
opbyggede land er yderligere omdannet og udstykket
ved indstyrtninger. Fra slutningen af tertiærtiden har

lusty—lutter

der saaledes dannet sig talrige indsænkninger, som nu
er fyldt op af yngre tertiært bundfald eller overskylles
af havet, og lange søkkegroper er blevet til sund og bugter,
medens havet under en sænkning af landet i en
geologisk nyere tid har trængt ind i erosionsdalene og har
gjort fjeldkjeder til ørækker. — Nord-G., den mindst
ind-skaarne del af landet, rækker mod syd til linjen mellem
Artabugten og Lamia-bugten. I vest, i Epirus, af hvilket
den største del ligger udenfor G.s politiske grænser, naar
de Kerauniske fjelde (fjeldryggen udimod Kap Glossa, det
Akrokerauniske forbjerg) over 2000 m. Øerne Korfu
eller Kerkyra og Paxos er stykker skilt fra fastlandet. I
øst ender Epirus i det 2320 m. høie og vilde Pindos;
over dette fører Zygos-passet fra Wjossas dal til
Salam-vrias dal. Gjennem det vestlige Pindos flyder
Aspropo-tamos mod syd uJ. i Patras-bugten og ligeløbende med
den, vestligere. Arta (Arachtos, Artinos) ud i Arta-bugten.
Østenfor Pindos ligger Thessalien, et stort aabent
landskab, neppe 100 m. o. h., omgivet af fjelde. I nord, øst
for aaslandet Chassia, hæver sig de Kambuniske fjelde,
som i nordøst støder til Olymp (nu Elymbos, 2985 m.).
Mod øst danner Olymp, Ossa (1980 m.)og Pelion (1618 m.)
en mur mod havet, kun gjennembrudt af Salamvria,
oldtidens Peneios, gjennem Tempe-dalen. I syd Othr3^s.
Thessalien falder i tre underafdelinger: landskabet om
Trikkala, landskabet om Larissa og den del, som nu
udgjøres af Volo-bugten. — Mellem-G. opfyldes i vest af
dinariske fjeldkjeder, som løber fra nord til syd og
gjen-nemskjæres bl. a. af Aspropotamos-dalen. Fra vest til
øst følger her de akarnaniske kalkfjelde, Ætoliens
sand-stensdrag, saa de ætoliske kalkfjelde (2300 m.) og endelig
et andet sandstensdrag, op af hvilket Vardussias
kalk-fjeldmasse hæver sig til 2500 m. Blandt de faa byer
kan nævnes Missolongi ved Patras-bugten. I det østlige
Mellem-G. har fjeldene et øst—vestligt drag. Søndenfor
Spercheios-sletten hæver sig kalkfjelddraget Øta (2152 m),
som langs den Maliske bugt danner Termopyler-passet.
Videre Bøotiens slette omkring Theben og den nu
udtørrede Kopais-sjø, som optog Kefissos. I syd begrænses
den Bøotiske slette af kalkfjelddraget Giona (Nkiona
2512 m.) og Parnas (2459 m.), ved hvis fod laa Delfi, og
videre af Helikon (1750 m.), Kithairon (1410 m.) og Parnes
(1413 m.). Saa følger Attika med tre smaa krystallinske
masser: Pentelikon (1110 m.) med prægtigt marmor,
Hymettos (1027 m.) og det sølv- og blyholdige Laurion
(360 m.). — Eubøa (3775 km.^) maa betragtes som en
fortsættelse af Mellem-G., idet dettes fjelddrag fortsætter
over paa øen, hvor de naar 1745 m. Eubøa skilles fra
Attika og Bøotien ved sundet Euripos, som ved Chalkis
kun er 20 m. bredt (her bro). Udenfor Eubøa ligger de
nordlige Sporader. — Syd-G., nemlig Peloponnes eller
Morea, hænger kun sammen med fastlandet ved det 6
km. brede eid ved Korinth (kanal); dette er dannet i
begyndelsen af kvartærtiden og hæver sig til 79 m. over
den lange, smale brudrende, som udgjøres af bugterne ved
Patras og Korinth paa den ene side og bugten ved Ægina
paa den anden. Paa Peloponnes fortsætter Mellem G.s
fjelddrag. Saaledes træffer vi de ætoliske kalkfjelde igjen
i Voidias (Panachaikon 1927 m.) og Olonos (Erymantos
2224 m.). I Arkadien, halvøens midte, hæver sig svære
kalk-fjelde med toppene Chelmos (2355 m.) og Ziria (2374 m.)

lusty @ kraftig, sterk;
(dagligtale) frugtsommelig, to 1.
purpose saa det har en skik, af alle
kræfter.

lut - ® Laute f - (ê) lute
-® luth m.

lut ® m, kit.

luter ® (til)kitte.

lutation (g) kitning.

lute @ (spille paa) lut; kit(te).

lutheraner - (t) Lutheraner
— © Lutheran — (f) Luthérien.

luthersk — ® lutherisch —
© Lutheran — ® luthérien.

lutherie (î) f, (strenge-,
blæse)-instrumentmageri, -handel.

luthier(f)m, (strenge-og
blæse)-instrumentmager.

lutin (^ m, nisse, trold; vild-

kat, uglspil; (adj) kaad,
skøier-agtig, ondskabsfuld.

lutiner ® erte; husere,
rumstere, støie.

lutre - ® lautern, reinigen —
® purify; chasten, sanctify - ®
purifier, épurer; purger.

lutrin ® m, (kor-, sang)pult;
koret (de syngende).

lutring — ® Läuterung, Rei-

nigung f - (2) purification,
depuration — ® purification, épui-ation;
purgation f.

lutschen ® taate, patte,
lutte ® f, brydekamp,
brydning; (fig.) kamp, strid.

lutter - ® lauter, eitel - ©
pure, sheer, mere; made up of —
® pur; tout; ne . . . que; (af 1.
omsorg) à force de soin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:04:52 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0689.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free