Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ... - Ordbøgerne: L - lyncean ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1215
lyrisk—lyseblaa
kunst med den høieste kultur (475—350 f. Kr.). I denne
periode, hvor den græske aandsretning i det hele formede
sig, blev bygningskunstens vigtigste opgaver, foruden de
rene nyttearbeider som fæstningsmure, verfter o. 1., der
sjeldnere gav anledning til kunstudfoldelse, især den at
bygge gudernes templer. Helligdommen var gudens bolig,
og denne igjen, som guden selv, skabt i menneskeligt
billede. Den var ikke som i den kristne kirke fortrinsvis
menighedens samlingshus (hertil svarer mere f. eks. det
store mysterierum i Eleusis, hvor indvielsen foregik), derfor
blev det gjennemgaaende mindre bj’^gninger. Da menig
lægmand sjelden betraadte gudshusets indre, lægges
hoved-vegten paa at skabe et skjønt, for guden værdigt og for
tilskueren tiltalende ydre. Af det oprindelige, simple,
aflange gudehus udvikler sig tidlig den klassiske
tempelform. Den aflange bygnings østre hovedfaçade, ofte ogsaa
den vestre, smykkes med søiler og med billeder i gavlene,
ofte med kraftig malede farver (saaledes det gamle tempel
paa Athens Akropolis og Afaiatemplet paa Ægina). Eller
det udvides med en aaben, rundtomløbende søilehal, den
bygningsform, som hurtig blev den almindelige for alle
nogenlunde anselige helligdomme. Friser, dels i
fortløbende baand, dels med kvadratiske plader med enkle
figurgrupperinger, saavelsom de frie figurer i gavlene bød
billedhuggeren nye, tiltalende opgaver. — Den arkaiske
tids templer syntes gjennemgaaende en senere tid for
uanselige, bygget af simple materialer, som navnlig de
ældste af dem var; de forsvandt for størstedelen helt for
anseligere bygninger. Kun Heratemplet i Olympia
fornyedes lidt efter lidt i de vekslende tiders let skiftende
detaljformer og har derfor givet værdifulde oplysninger
om udviklingsgangen. Den græske tradition betegnede
Heratemplet ved Argos som et af de ældste fuldt
udformede. Grundplanen ændredes iøvrigt kun lidet i
tidernes løb. Den i denne tid udviklede dor i ske stilart,
med de simple, alvorlig virkende, kraftige former, giver
dog templerne et eget særpræg. Bedst erkjendes den
doriske stil nu i det i alle de ydre dele vel bevarede
saakaldte Poseidontempel i Pæstum i Syd-Italien.
Betydelige tempelbygninger er fremdeles i ruiner bevaret i
de gamle græske byer paa Sicilien, især i Akragas (Girgenti)
og Selinus; ogsaa af Zeus- og Heratemplerne i Olympia,
for ikke at tale om Athenetemplet paa Athens Akropolis,
er endnu betydelige dele bevaret. — I
billedhuggerkunsten foregaar en betydelig udvikling. Templernes
indre krævede gudebilleder, ligesom de udsmykkedes med
votivgaver. Enkeltfremstillinger fremkaldtes ofte ved de
nationale idrætsstevner, særlig da det blev brug, at
seierherrens billedstøtte opstilledes paa eller ved festpladsen.
Til de arkitektoniske skulpturer anvendtes den graalige
kalksten eller ogsaa marmor. I lidt senere tid blev
det fortrinsvis marmor eller bronce, og til enkeltstatuer
blev disse materialer tidlig yndet. Reliefbilledet, den
halvt fra baggrunden fremhævede figur eller gruppering,
anvendtes allerede i mykenisk tid, saaledes til den
be-kjendte løvegruppe over Mykenes borgport. Meget gamle,
ubehjælpsomme reliefl’er (metopeplader) er bevaret fra
Selinus (Perseus og Medusa, Herakles og Kerkoperne).
Statuen udvikler sig fra den simple, grove tildannelse i
menneskelignende form til en fremstilling, som vel var
noget skematisk og næsten altid traditionsbunden, men
Grækenland
1228
som tillige gjennem naturiagttagelse naaede til ofte
overraskende naturlighed i detaljen. Blandt tempelstatuerne
skal fremhæves gavlgrupperne til Zeustemplet i Olympia
og de «æginetiske skulpturer» (nu i München), fra et
tempel for en gammel guddom, Afaia, paa øen Ægina;
blandt enkeltfigurerne staar en vognfører i bronce, fundet
i Delfi, høit; nævnes kan fremdeles en række
marmorstatuer af unge fornemme kvinder i fint udformede, ved
flerfarvet maling udsmykkede dragter, fundet paa Athens
Akropolis. Talrige nøgne mandsfigurer viser den hele
udviklings forløb. Kunstens bundethed viser sig dels i
legemets eiendommelig stive, «frontale» holdning, dels i
enkeltheder som ansigtets rolige, næsten udtryksløse,
venlige smil (som kun skal give trækkene liv) eller
haar-sættets kunstige regelmæssighed. Fra slutningen af perioden
stammer en gruppe af «tyranmorderne», Harmodios og
Aristogeiton (nu i Neapel), udført af Antenor, — I den
store græske tid, 475 til ca. 350 f. Kr., blev Athen ubestridt
kunstens centrum. Athens mægtige økonomiske og
politiske opsving fremkaldte et kunstnerisk liv, hvormed fra
senere tider kun renaissancen kan jevnstilles Paa borgen
Akropolis, bygget af Iktinos og Kallikrates 447—32, det
vidunderlige tempel for Athene, Parthenon, i dorisk stil,
endnu trods al ødelæggelse et af verdens skjønneste
byg verker, merkelig helstøbt og i enkelthederne
gjen-nemtænkt og udformet til en sjelden helhedsvirkning.
Tæt ved siden viste Erechteion, for Athene, Poseidon,
Erechteus o. fl., den allerede tidligere fremkomne joniske
stils lyse, lette søiler, medens dens karyatidehal med
kvindeskikkelser som bærende led i arkitekturen viste
den frigjorte plastiske kunsts figur- og drapperibehandling.
Opgangen endelig til det kunstneriske juvelskrin, som
Akropolis blev, dannedes af Propylæerne, den prægtige
forgaard med søilehaller, som Mnesikles opførte 437—32,
dels dorisk, dels jonisk; optil og lidt foran dem laa
det lille, men yndefulde tempel for Athene Nike, længere
borte det doriske Theseustempel. Talrige andre
arkitektur-arbeider saa lyset i denne rige periode, saavel templer
som gymnasier og raadsbygninger, teatre etc.
Billedhuggerkunstens største navn var Fidias, Ved ham og
hans elever udførtes de mægtige gavlgrupper paa
Parthenon og bygningens hundreder af reliefßgurer (nu mest
i London); han skabte det kolossale tempelbillede i guld
og elfenben og den ligesaa mægtige broncestatue, som
reistes foran. Eftertiden er henvist til væsentlig af de
bevarede marmorfigurer at dømme om denne store
kunstner; samtiden beundrede de nu forlængst forsvundne
tempelstatuer, saavel Athenes som navnlig den ligeledes
«chryselefantine», kolossale, siddende Zeus i templet i
Olympia. For hans kunstnernavn blegner alle andres,
skjønt mange af disse med rette nød ry i samtid og eftertid,
som den lidt ældre Myron, hvis «Diskoskaster» er bevaret
i kopi, eller den lidt yngre Polykleitos fra Sikyon, af
den særlige argiviske kunstretning; medens hans
atletstatuer Doryforos og Diadumenos dog er bevaret i kopier,
er hans guldelfenbensstatue af Hera i templet i Argos
forsvundet. Nævnes bør ogsaa Paionios, hvis seiersgudinde
Nike i Olympia er bevaret, om end noget ødelagt. Med
al vekslen er der et eget fællespræg over tidsalderens
frembringelser, en egen høitidsfuld ro og sindsligevegt, et
alvor i emnevalget og respekt for det af forgjængerne
lyrisk — (t) lyrisch - ©
ly-ric(al) - (?) lyrique,
lyrist © lyrespiller,
lys adj - ® hell, licht, klar,
glänzend; (fig.) ogs. heiter - ©
light, luminous, lucid; fair (hair,
skin); (a) clear (head, intellect) —
® Clair; (af haar) blond; (oplyst)
éclairé; (fig.) gai; (esprit m) lumi-
lys sb — (D Licht n ; Kerze f
-© light; (lysende legeme) ogs.
luminary ; (talg-) candle — (f) (mods,
mørke) lumière; clarté; (skjær,
skin) lueur f; (dags-) jour; (lysende
legeme) luminaire m ; (talg)
chandelle; (stearin-, voks-) bougie f;
(alter-) cierge m. føre bag lyset
— (t) hinter das Lieht führen -
© impose on, humbug - ®
donner le change à.
lysbillede - ® Lichtbild n
-© shining (radiant) image - ®
transparent m.
lyse - ® leuchten ; (fig.)
strahlen; glänzen; (zur Ehe) aufbieten,
proklamieren; (den Segen) sprechen;
(efter en) steckbrieflich verfolgen
- © shine; give (a good) light;
publish the bans (of marriage);
(1. efter) raise the hue and cry
after; (l.nde) luminous; shining,
bright - (g luire; (skinne) briller ;
(straale) rayonner, éclater; (funkle)
étinceler; (klart, sterkt) briller
d’un vif éclat; (til egteskab) publier
(les bans); donner (la bénédiction à).
lyseblaa — ® hellblau - ©
light blue - ® bleu clair.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
