Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ... - Ordbøgerne: L - lysekrone ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1215
Grækenland
1230
indvundne skjønhedsfond, hvoraf navnlig alle
hoved-verkerne er dybt præget. I modsætning hertil er det
det legende, lyse og lette, ja virtuosmæssige, som præger
det 4 aarh.s kunst. Arkitekturen skaber en ny, yndefuld
kunstform, den korinthiske stil, med den ranke søile,
som ogsaa gav den joniske stil særpræget, kronet af et
bæger-formet kapitæl af blade; det smukkeste bevarede
monument i denne stil er Lysikratesmonumentet i Athen,
bygget 334 f. Kr. Det samme præg hviler over
skulpturens frembringelser. Praxiteles var ligesaa yndet i sin
samtid, som hans verker har evnet at vinde senere tiders
beundring ; hans i original bevarede « Hermes med
Dionysosbarnet», fundet i Heratemplet i Ol3^mpia, viser et
kunstnerisk raffinement i behandlingen, men tillige en mesterlig,
aandfuld fremstillingsevne, som gjør den til en af kunstens
herligste relikvier. Oldtiden beundrede især hans
kni-diske Afrodite, hvorom kun kopier giver en uklar
forestilling; talrige satyrbilleder (hvilende satyr, Sauroktonos)
er ligeledes kjendt gjennem mest tarveligere kopier. Ved
hans side nævnes Skopas, som smykkede tempelgavlerne
i Tegea (Peloponnes), og hvis kitarspillende Apollon af
keiser Augustus førtes til Rom, og som ogsaa virkede
som arkitekt, bl. a. ved bygningen af mausoleet i
Hali-karnas, hvor ogsaa Leochares var med, tillige kjendt ved
sin Ganymedes, som bortføres af Zeus’ ørn. I Sikyon
førtes den af Polykleitos grundlagte peloponnesiske skole
videre af Lysippos, Alexander den stores særlig yndede
billedhugger; hans Apoxyomenes er bevaret i kopi, og i
Delfi har man fundet hans Agias. Til samme og en
lidt senere tid hører endnu en række kunstverker, bl. a.
portrætfigurer (Demosthenes, Sofokles),
Alexandersarkofagen fra Sidon, figurer af Niobe og hendes børn, den i
Louvre bevarede Afrodite fra Melos, vel den skjønneste
fra oldtiden bevarede kvindefigur; fremdeles skjønne
gravmæler, hvoraf ikke faa er fremdraget paa Athens gamle
gravplads ved Dipylon (Hegeso- ogDexileosmonumenterne).
En rig kunstindustri gik den hele tid som den sterke
understrøm under den store kunst; til dens ypperste
frembringelser hører statuetter i terrakotta, efter det
første findested ofte kaldte tanagrafigurer; fremdeles
gemmer, lamper, malede vaser, kandelabrer, ciselerede
bægere, mosaiker o. s. v. — Om den samtidige
malerkunst maa der væsentlig dømmes efter oldtidens
vidnesbyrd. Kunstens frembringelser er næsten fuldstændig gaaet
tilgrunde, og de langt senere billeder fra Pompeji viser kun
en ringe afglans. Om kunstnere som Polygnotos (ca. 500
—450), Apollodoros (ca. 430), Apelles (Alexanders tid) kan
kun usikre forestillinger formes, men det samtidige attiske
vasemaleri (se Vaser) viser klart, at man ogsaa paa dette
felt var naaet vidt i menneskefremstilling. Nævnes bør
det, at farven ofte anvendtes som kunstnerisk
hjælpemiddel saavel i arkitektoniske led som ved statuer.
Endnu i hellenistisk tid ydede kunsten værdifulde
frembringelser og nydannelser. En særlig kunstskole
udformedes paa Rhodos; dens mest bekjendte verk er
Laokoon-gruppen (af Agesandros, Athenodoros og Polydoros) og
den farnesiske tyr (i Neapel, udført af Apollonios og
Tauriskos), begge store, sammensatte figurgrupperinger,
hvis hovedpræg er det patetiske, tildels endog voldsomme.
Store opgaver bød de pergamenske kongers seiersminder
over gallerne, navnlig da det mægtige Zeusalter i Pergamon
lysekrone—lysning
med dets imponerende reliefsider, kampene mellem guder
og giganter. Riblioteker, templer, teatre o. s. v. bød
bygningskunsten omfattende opgaver og tog ligeledes ofte
den bildende kunstner i sin tjeneste. Enkelt figurer som den
«døende galler» og adskillige af lignende natur viser vel
det synkende aandelige indhold, men ogsaa at meget af
den gamle dygtighed endnu var tilstede. En egen
alexandrin sk kunstretning opstod ved de ptolemæiske
kongehoffer, pyntelig og dekorativ, med udviklet sans for
farvevirkninger og stofsammenstillinger. En kunstnerisk
nydannelse var det, at man i de særlig yndede
relieffremstillinger passede figurerne ind i landskabelige omgivelser.
— Om de følgende tiders kunst, der fortrinsvis prægedes
af andre nationer end den græske, henvises til R o m e r r i g e t,
kunst. — Musik og teater. Musiken, «musernes kunst»,
spillede en stor rolle hos grækerne; men ordet omfattede
foruden det, vi forstaar derved, ogsaa dans og digtekunst;
denne tredelte «musik» indgik som et vigtigt led i
opdragelsen (ved siden af gymnastiken); det særlige om
grækernes musik, se Musikens historie. — De
attiske tragedier, der for de vokale deles vedkommende
nærmest maa sammenlignes med vore operaer (ved sin
forening af skuespil, sang, musik og dans), og komedier
(nærmere se afsnittet Litteratur) opførtes ved
Dionysosfester i Athen, tragedierne ved de store
Dionysosfester i mars (ledet af første archont), komedierne ved
Lenæerne i jan. (ledet af den archont, som kaldtes
«kongen»). Festen var en veddekamp mellem tre forestillinger,
som blev givet paa hver sin dag og hver bestod af tre
tragedier (oprindelig med sujettet hentet fra samme
sagnkreds, en trilogi) og et sartyrspil. Digteren som
havde skrevet teksten og komponeret musiken til
korsangene og selv skulde indstudere stykket, henvendte sig
med sit verk til vedkommende archont, og hvis denne
antog det, blev digteren henvist til en choregos, en rig
borger, hvem det var paalagt, naar turen kom til ham,
som ydelse til staten at udstyre koret, og fik af ham
anvist medlemmerne af koret (24 for komedien og 12
eller 15 for hver tragedie, altsaa for den tragiske digters
vedkommende 50, efter Sofokles 60 mand). Lønnen for
choregos var seier i veddekampen; denne seier delte han
nemlig med digteren. Kampdommerne udtoges før
spillet ved lodkastning; de skulde tage ligeligt hensyn til
digterverk, udstyrelse og fremstilling. F’olkets interesse
for og deltagelse ved opførelserne var stor i Athens gode
tid; ros og dadel, smil og taarer øslede man med.
Først i det 4 aarh. f. Kr. begyndte man at opføre ældre
tragedier igjen, medens man tidligere kun opførte
stykker skrevet til festen (om teatrets indredning se Teater).
Opr. var adgangen til teaterforestillingerne gratis, men
senere indførtes betaling (to oboler), som senere igjen
erstattedes folket (se T h e o r i k o n). Kun prester og
archonter og enkelte andre havde gratis adgang og sad
paa særlige marmorstole. — For skuespillernes kunst
betød teatrets vældige rum, at alt maatte antage storladne,
men typiske former, ganske modsat det moderne «intime»
præg; i samme retning virkede det frie dagslys og
skuespillernes kostumering: farvelagt maske, paryk, i tragedien
desuden de høie støvler (koturner) og det lange klædebon.
— Arkæologi. Forhistorisk tid. Forud for de
historisk oplyste tidsrum er der i G., som i de andre lande.
lysekrone — ® Kronleuchter
m - (e) chandelier - (f) lustre m.
lysemanchet — (t)
Licht-manchette f - (e)
candlestick-ornament — ® bobèche f.
lysestage — (î) Leuchter m —
©candlestick - ® chandelier,
flambeau m.
lysestøber — ® Lichtgiesser
— (e) tallow chandler — ©fondeur
de chandelles (bougies).
lyshaaret — (t) hellhaarig,
blond - © light-, fair haired —
® blond; aux chevaux blond.
lysimachie, lysimaque ® f,
(bot.): 1. (commune, vulgaire)
fredløs.
lyske — (t) lausen — @ louse
- (£) épouiller.
lyske (anat.) — (t) Leiste, Weiche
f - Ce) groin - ® aine f.
lyslet - (t) &(§&(?) blond,
lyslevende — (t) leibhaftig
-© one’s own living self, bodily —
® en personne.
lysne — ® dämmern, tagen,
hell werden - © lighten ; (dages)
grow light, dawn — ®
(commencer à) faire jour.
lysning I — ® Leuchten n;
Morgendämmerung f; (i skog)
Lichtung f - © lightening osv.; (i skog)
glade - ® (skjær) lueur; (lys)
lumière ; (i skog) clairière f.
lysning II (til egteskab) - ®
Aufgebot n, Abkündigung;
Bekanntmachung f - © publication (of
the bans of marriage), bans - ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
