Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Græskarfamilien ... - Ordbøgerne: L - længsel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1245
Græskarfamilien -Græsk ild
1246
længsel—lære
Eglæggende græshoppe.
arter. I de
varmere lande lever
større arter, der
ofte optræder i
uhyre masser og
foretager
vandringer, hvorunder de
ødelægger
planteveksten over alt,
hvor de slaar sig
ned, f. eks. den
alm. vandre-g.
(pachytulus
migra-torilis) i Orienten
og flere lignende
arter baade i Asien,
Afrika og Amerika.
2. Løv-g.
(locu-stidæ) med meget
lange følehorn, fireleddede tarser og en lang säbelförmig
eglæggerskede hos hunnen. Herhen hører vortebideren
(decticiis verrucivorus) og den store grønne løv-g. (locusta
viridissima), hvis høie skingrende «sang» høres om høsten
fra trærne, hvori den kryber op. 3. Grave-g. (gryllidæ),
ogsaa med lange følehorn, men kortere krop og bagben,
samt vingerne liggende fladt paa ryggen istedetfor skraat
tagformig som hos begge de foregaaende familier. Vor
eneste herhenhørende art er sir isen (s. d.). En
sydligere art er muldvarp-g. el. j o r d k r eb s e n
(gryllo-talpa vulgaris), der graver gange i jorden lig en
muldvarp og nærer sig af baade dyr og planteføde; den
findes i de sydlige dele af Sverige, men ikke her i landet.
Græskarfamilien (cucurhitaceæ) (hot.), tofrøbladede
og frikronede planter, saagodtsom alle urter, enaarige
eller fleraarige, gjerne stivhaarede. De langstilkede og
haandnervede, mere eller mindre indskaarne blade er
spredte og mangler akselblade. Fra bladhjørnerne
ud-gaar samtidig baade blomster og et løvskud, og ved
siden af bladet sidder en slyngtraad, ved hvilken planten
klatrer. De oftest gule, regelmæssige og enkjønnede
blomster har ovenpaa frugtknuden et skaal- eller
klokke-formet underbæger, hvorpaa det fem-bladede
blomsterdække og støvdragerne er
fæstet. Kronen er hos enkelte
slegter sambladet, hos andre
fribladet, de fem støvdragere
kan være sammenvokset til
en søile som hos græskar eller
to og to forenet og den femte
fri. Den tredelte griffel er
kort og tyk. Frugten er et
bær med seks rækker frø, som
omsluttes af en saftrig masse,
dannet af de tjekke,
opsvulmede frøstole. De oljerige frø
mangler frøhvide. — Familien
har ca. 80 slegter med omtr.
700 arter, de fleste
hjemmehørende i troperne. Af de d}
r-kede planter af denne familie
nævnes græskar (cucurbita),
Agurk (cucumis).
langs jorden krybende planter med
haandlappede blade og grenede
slyng-traade, store gule, enbo blomster ogc
ofte meget store frugter. 10 arter,
hvoraf det alm. græskar, «
marvgræskar» (c.pepo), dyrkes alm. ogsaa
i Norge (til den 69de breddegrad);
frugterne af g. kan veie optil 100 kg.
Af de mange varieteter dyrkes flere
som prydplanter. I varmere egne er
ogsaa c. moschata og den stivbladede
c. maxima, «centnergræskar»,
gjenstand for kultur. Agurk (cucumis)
med ca. 25 især afrikanske arter med
klatrende eller nedliggende stængler
og udelte slyngtraade. Den alm.
agurk (c. sativus) dyrkes ogsaa under
forskjellige former. Hanblomsterne
sidder 4—5 sammen, hunblomsterne
er enlige. Melonens (c. meto) talrige
varieteter deles i to grupper:
cantaloup er med kuglerunde eller
fladtrykte, furede, meget
aromatiske frugter og
netmeloner, hvis frugter
har et netverk af ophøiede
lister paa skallet. De saak.
vandmeloner er
frugterne af citrullus vulgaris,
en sydafrikansk plante med
kuglerunde, grønne og
hvid-plettede frugter, ofte større
end et menneskehoved. Det
lyserøde frugtkjød er meget
saftigt. Vandmelonen
dyrkes nu mange steder, saaledes i hele Amerika, men ogsaa
i Syd-Europa. Besiegtet med vandmelonen er
kolo-kvintplanten (citrullus colocynthis), hvis grøngule,
appelsinstore frugter anvendes i medicinen. En anden
dyrket siegt er lu ff a; af Z. cylindrica benyttes de paa
karstrenge meget rige frugter, efterat alle bløde dele er
fjernet, til badesvampe, «luffahatte», «luffatøfler» etc.
Frugtskallet af lagenaria anvendes som drikkekar af
tropernes beboere («kalebasser»), s. d. Flere prydvekster
hører til denne familie, saaledes den, klatrende, sirlige
abobra viridiflora med skarlagenrøde frugter, bryonia,
den vakre espalierplante melothria og den haardføre,
rødfrugtede thladiantha.
Græske vine omfatter mange forskjellige sorter, hvoraf
de, der forbruges i landet selv, gjerne skjæmmes ved
røgning og tilsætning af terpentin. De bedste vine udføres
fra øerne, særlig Santorino, Tenedos, Tenos, Paros o. fl.
Høiest blandt de enkelte sorter staar den saakaldte Vino
Xantho, en tokaieragtig vin med en kraftig, oplivende
aroma.
Græsk ild, en af Kallinikos fra Heliopolis i 7 aarh.
opfundet brændende vædske, der udmerkede sig ved sine
sterkt ødelæggende virkninger som vaaben.
Sammensætningen kjendes ikke, men hovedbestanddelene har
antagelig været nafta, beg og svovl. Dens anvendelse
som kampmiddel kulminerede i 13 aarh.
I
Vandmelon (citrullus vulgaris).
Græskar (cucurbita).
længsel - ® Sehnsucht f —
(e) longing, yearning - (f) désir m
(ardent), impatience f; regret m.
længselsfuld - ®
sehnsuchtsvoll, sehnsüchtig — (e) longing —
(f) désireux, plein de désir;
impatient.
lænke - ® Kette, Fessel f.
Band n — (e) chain; (fod-) fetter;
(pl) (put in) irons - (Î) chaîne f;
(pl) fers; fig. liens m pl (de
l’amour).
lænke(binde) - ® fesseln;
binden - @ chain, fetter - ®
enchaîner; attacher (à); lier.
læpje — ® schlappen,
schlürfen, lecken - (e) lap; lick - ®
laper.
lærd — ® gelehrt; (sb) ein
Gelehrter — (g) learned, erudite;
grammar (school); (sb) man of
letters, scholar - (?) savant, érudit
(m); (I. skole) lycée m.
lærdom — ® Gelehrsamkeit f;
(Jære) Lehre f; (falske l.me)
Irrlehren pl — (e) learning, erudition,
scholarship; (lære) doctrine;
(trossætning) dogma — (f) savoir m,
érudition ; (lære) leçon ; (tros- o. 1.)
doctrine f.
lære vb — ® (om læreren)
lehren; (om eleven) lernen - @
(andre) teach; (selv) learn
-(andre) apprendre, enseigner ; (selv)
apprendre; (rolle, lekse) étudier.
lære sb - ® Lehre f — (e)
(-sætning) doctrine, dogma ;
(haand-verker-) apprenticeship — ® leçon
f ; (forskrift) précepte m ;
(lærdomme) doctrine f; sj^stème m;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
