Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Græskarfamilien ... - Ordbøgerne: L - længsel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1247
Græsk-katolsk kirke— Græsrust
1248
læreaar- lærer
Græsk-katolske kirke («den ortodoks katolske og
apostoliske kirke»). Den politiske adskillelse mellem
østen og vesten i begyndelsen af middelalderen medførte
ogsaa et kirkeligt brud. Skjønt paven længe anerkjendtes
som kirkens første biskop, var han stadig i strid med
den græske keiser og Konstantinopels biskop. Efter flere
skismaer af forbigaaende karakter, skilte den rom.-kat.
og den g. k. sig 1054 definitivt fra hinanden som to
selvstændige kirkesamfund. Den vesterlandske kirkes
forsøg paa med vold at tvinge østen ind under rom.
overhøihed under det lat. keiserdømme (1204—61) gjorde
bruddet ulægeligt. Senere unionsforsøg har ikke ført
til noget resultat. Da tyrkerne 1453 erobrede
Konstantinopel, lod de patriarken beholde sin kirkelige
selvstændighed. Den g. k. har senere delt sig i en række
selvstændige kirkesamfund, som dog alle er væsentlig
enige om lære, liturgi og kirkestyrelse. For øieblikket
omfatter den mindst 14 indbyrdes uafhængige
kirkesamfund. (Tallene er fra 1902.) 1. Patriarkatet i
Konstantinopel, som omfatter de græske ortodokse kristne
1 det europæiske og størstedelen af det asiatiske Tyrki
(omkr. 3 mill.), de ortodokse albanesere (omkr. 300 000)
samt mindre grupper. I spidsen for styrelsen staar
patriarken, som vælges paa livstid af geistligheden og
folket, men «udnævnes» af den tyrkiske regjering. Hans
magt er indskrænket ved en synode af 12 metropoliter
og et «blandet raad» af 4 biskoper og 8 lægfolk. 2.
Patriarkatet Alexandria (omkr. 8000). 3. Patriarkatet
Antiochia (patriarken bor i Damaskus; menighederne
er spredt i Syrien, Kilikien og Mesopotamien, deres tal
naar ikke 100 000). 4. Patriarkatet Jerusalem (omkr.
15 000; erkebispedømmet Sinai (s. d.) maa vistnok
betragtes som uafhængigt). 5. Erkebispedømmet Cypern
(omkr. 150 000). 6. Kongeriget Grækenlands kirke (ovep
2 mill.). Den styres af en synode, hvis fødte formand
er metropoliten af Athen, foruden 4 hvert aar skiftende
biskoper. 7. Den russiske kirke (s. d., omkr. 85 mill.).
8. Den serbisk-ortodokse kirke i Montenegro (omkr.
220 000) under biskopen af Gettinje. 9. Kongeriget
Serbiens kirke (2 281 000) under metropoliten af Belgrad
og en synode. 10. Kongeriget Rumæniens kirke (omkr.
5\/2 mill.) under metropoliten af Bukarest og en synode.
11. Kongeriget Bulgariens kirke, som ogsaa omfatter
bulgarer i Makedonien og Albanien (omkr. 2V2 mill.).
12. Den serbiske kirkeprovins i Ungarn under patriarken
i Karlowitz. 13. Den rumænske kirkeprovins i Ungarn
under metropoliten i Hermannstadt. 14. Den
cislei-thanske kirkeprovins for Bukovina og Dalmatien under
metropoliten i Gzernowitz. (De tre sidstnævnte
kirkesamfund tæller omkr. 3V2 mill.) — Den g. k.s lære
grunder sig paa den hellige skrift og overleveringen,
som er fastslaaet af de syv første økumeniske
kirkemøder. Trossymbolet er den
nicæno-konstantinopoli-tanske bekjendelse (s. d.). Syv sakramenter anerkjendes
(daaben, myrrha-salvelsen, den hellige nadver, boden,
prestevielsen, egleskabet, olj e-salvelsen (den sidste olje)).
Hovedforskjellen fra den rom. kirke bestaar i, at
til-føielsen «filioque» (s. d.), læren om paven som Kristi
statholder og kirkens ufeilbare overhoved, samt den rom.
lære om skjærsilden forkastes. Indenfor klerus skjelnes
der mellem prester og munke. Biskoperne tages i regelen
af munkene, som lever i cølibat, medens presterne lever
1 egteskab. Der findes ikke forskjellige munkeordener,
hele munkevæsenet hviler i sin grund paa Basilius’
regel. Gudstjenesten betragtes under synspunktet af
Guds virken paa de fromme gjennem «mysterierne».
Midtpunktet er celebreringen af euchariistien. Kirkerne
er i regelen massivt bygget i korsform. En væg,
behængt med billeder af Kristus, Maria og helgener
(«ikonostas») adskiller koret fra skibet. Tre døre fører
ind til koret, den midterste aabnes for menigheden,
naar eucharistien feires. [Litt.: G. Siletzky, «Den
orthodox katholske (orientalske) kirkes katekismus» (Kbh. 1908).]
Græsk kors, se Kors.
Græsk kunst, litteratur, sprog, se Grækenland.
Græsløg (hot.), se Løg.
Græsmaaned, april.
Græsmark, se Græsfly.
Græsplæner. Velpleiede g. hører til en haves største
pryd. De maa frembyde et ensartet, friskt grønt teppe,
hvor ingen flekker eller ugræsplanter støder øiet. Jorden
maa være kraftig og ugræsfri. Græsfrøet saaes tykt,
2 — 5 kg. pr. ar. Til enaarige g. bruges kun raigræs, til
fleraarige en blanding af f. eks. 1 kg. hvein, 2 kg.
engrapgræs, 1 kg. timotei og 2 kg. raigræs.. Frøet dækkes
tyndt ved overragning med jernrive, hvorefter g. tromles
eller tilklappes. Første gang slaaes g. med Ijaa, senere
hver ottende dag med græsklipper.
Græsrust, sortrust (puccinia graminis), en
vert-skiftende rustsop, som danner sine sommer- og
vintersporer paa arter af græsfamilien, skaalruststadiet
derimod paa berberis. De aflange, mere eller mindre
egformede sommersporer, uredosporer, opstaar
paa græssenes grønne dele, især paa bladskederne og
straaet lige under overhuden, som derved brister.
Sporehobene er gulbrune og aflange i plantedelens
længderetning; de kan smelte sammen med hverandre til
længere streger. Disse sporer begynder gjerne at vise
sig i juni, men kan saa fortsætte og danne flere (5—8)
generationer, dog synes
de ikke, ialfald under
nordligere bredder, at
kunne overvintre og
fortsætte sin udvikling
næste aar. Normalt
afløses sommersporerne
en tid ud paa sommeren
af de sorte
vintersporer, teleuto-sporer, som opstaar
af det samme mycelium.
Deres fremkomst er let
kjendelig derpaa, at
sporehobene bliver
mørkere, i overgangstiden
bestaar de nemlig af
begge slags sporer;
til-sidst, naar
sommersporerne er fjernet
uden paany at dannes,
bliver hobenes farve helt
sort. Vintersporerne, der
Skaalrust af puccinia graminis paa
berberis vulgaris.
science f; (haandverker-)
apprentissage m.
læreaar — ® Lehrjahr n —
@ year of apprenticeship — (f)
année (f) d’apprentissage.
lærebog — ® Lehrbuch n,
Leitfaden m — (e) dass-, text-book;
primer — (f) manuel, cours, traité ;
(kortfattet) précis, abrégé m.
lærebygning, -system — ®
Lehrgebäude n — @ system of
doctrines - (f) système m.
læredigt - ® Lehrgedicht n
— © didactic poem — ® poème
(m) didactique.
læregut — ® Lehrbursche,
-junge m - © apprentice — (f)
apprenti m.
lærelyst — ® Lehrbegierde f
- © thirst for instruction, lear-
ning — ® désir (m) d’apprendre.
lærelysten - ® lehrbegierig
— © desirous of instruction,
studious - ® désireux (avide)
d’apprendre.
læremester — ©Lehrmeister,
-herr m — @ master — (?) maître
m.
lærenem — ® gelehrig,
anstellig — © quick (at learning).
quick to learn — ® docile,
intelligent.
lærenemhed — ®
Gelehrigkeit f — © quickness (of intellect)
- (?) docilité, intelligence f.
lærepenge — ® Lehrgeld
n-© (det har været mig en dyr I.)
I have learnt it to my cost — (?)
(payer son) apprentissage m.
lærer — ® Lehrer m — ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
