Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grässe ... - Ordbøgerne: L - lærerig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1249
Grasse—Grævling
1250
lærerig—læse
betragtes som basidiefrugter, er torummede med en
tyk, brunsort væg, hvori der er to spirehuller, et for
hver celle; de er «hvilesporer», idet de først efter at
have overvintret udvikler sig videre. Næste vaar
spirer basidiefrugterne og frembringer herved fra hver
af de to celler en kort cellerække,
som i sin øverste del afsnører
ba-sidiesporer. De sidste spirer og
danner mycelium kun under den
betingelse, at de kommer over paa
bladene og blomsterne af
berberisarter (eller paa bærene af den til
samme familie hørende mahonia
aqiiifolium); her frembringer de
skaalrusten. Denne forekommer
—^paa bladenes underside i form af
regelmæssige skaale med hvid,
fm-takket rand, men saa smaa, at de
først ved lupens hjælp kan skjelnes
tydeligere. Skaalene sidder mange
tæt sammen i rundagtige, indtil V2
cm. brede hobe, som er gule;
oversiden af disse fleklignende hobe er
rødgul med bitte smaa mørkere
prikker (mikropyknider). G. optræder
paa et stort antal vildtvoksende græs
foruden paa alle vore kornarter og
maa regnes for den skadeligste af
kornets rustsoppe. Efter den nyeste
tids undersøgelser (Jakob Eriksson
i Stockholm) er g. ikke at betragte
som en enkelt art i alm. forstand,
men derimod som forskjellige
«specialiserede former», biologiske racer,
mere eller mindre bundet til én eller
flere bestemte verter. Det er
saa-ledes ikke den samme g., som findes
paa alle kornarterne. Det har f. eks.
vist sig, at havrens g. ikke (ved sine
uredosporer) kan angribe de andre
kornsorter, rugens kun rug og byg, medens hvedens, om
end undtagelsesvis, ogsaa gaar paa de tre andre. Det
synes ligeledes, som om de forskjellige slags g. har sin
tilsvarende skaalrust paa berberis, og at den sidste paa
denne maade lige lidet som g. kun er en enkelt art.
Grässe, Johann Georg Theodor (1814—85), t.
bibliograf og litteraturhistoriker; direktør for Das grüne
Gewölbe i Dresden 1864 -82. Det betydeligste af hans
skrifter er det store og paalidelige bibliografiske leksikon
«Trésor de livres rares et précieux» (7 bd., 1859—69),
som endnu bruges meget. En anden af hans bøger,
som har naaet stor udbredelse, er «Guide de l’amateur
de porcelaines et de poteries» (11 opl. 1906). G har
forøvrigt udfoldet et flittigt forfatterskab, vedrørende
bibliografi, litteraturhistorie, sagnhistorie og de af ham
bestyrede offentlige samlinger.
Græssmutte, se Havesangerslegten.
Græstaug, taug af kokosnødfibre, som paa grund af
sin modstandsdygtighed mod indvirkning af vand og
luft anvendes meget ombord i skibe og som fæstetaug
for baade etc.
Græsrust paa havre.
Tilvenstre en
sommerspore, tilhøire en
vinterspore ; begge
sterkt forstørret.
Græstorv kan neppe betegnes som en egentlig
torvdannelse, den er det øverste løse jordlag eller det øverste
lag af madjorden med det tilhørende fine plantedække,
af hvis rødder jorden er tæt gjennemvævet og
sammenholdt. G.s tykkelse, seighed eller sammenhæng er
forskjellig efter madjordens og plantedækkets beskaffenhed.
Paa de kunstige enge er den mere skjør, paa de
naturlige enge, og allermest paa myrengene, mere seig og
sammenhængende. Ved formuldning danner g. som regel
en god madjord, dog meget forskjellig efter planternes
art og efter formuldningsforholdene. G. benyttes
stundom til tagtækning (næver- og jordtage) og ofte til at
sikre grøft-, vei- og jernbaneskraaninger mod udglidning.
Græsvand, 18.2 km.^ stort vand paa grænsen mod
Sverige, straks n. f. Okstinderne, Hemnes herred.
Nordlands amt. G., der ligger i en høide af 585 m., har
afløb mod vest til Sørfjorden, en arm af Ranenfjorden.
Navnet har intet med græs at gjøre, men er en
forvanskning af det finske ord krassa, der betyder ladestok.
Græsvik (med Hauge), tæt husansamling straks v. f.
Fredrikstad, paa vestsiden af vestre indløb, Onsø
herred, Smaalenenes amt. I G. bor der 2092 indb.,
væsentlig arbeidere, i 260 huse. Der er flere sagbrug og
høvlener og en oksalsyrefabrik.
Græsøerne, anden ordens fyr paa en liden holme
ude i havet v. f. Aalesund, Herø herred, Romsdals amt.
Lyser med rødt og hvidt lys med lysstyrke henholdsvis
paa 148 og 590 normallys og med lysvidder paa 9 og
12.5 kvartmil. Hvidt træhus med taarn.
Grätz, Heinrich (1817—91), jødisk teolog; 1854
lærer ved rabbinerseminaret i Breslau, 1870 professor
smst.; 1869 medudgiver af «Monatsschrift für Geschichte
und Wissenschaft des Judentums». Hovedverk:
«Geschichte der Juden von den ältesten Zeiten bis zur
Gegenwart» (11 bd., 1853—75), udførligt, men ikke altid
paa-lideligt
Graetz, Leo (1856—), t. fysiker, fra 1893 prof. ved
Münchens universitet, har mest arbeidet med elektricitet
(jfr. Elektrisk ventilcelle) og har skrevet den meget
udbredte, fortræffelige, populære bog «Die Elektricität
und ihre Anwendungen».
Græv, se Hakke.
Grævling (meles toxus) er et rovdyr nærmest
besiegtet med maarfamihen. Den er temmelig klumpet
og undersætsig bygget med firskaaren krop og lave ben.
Tærne er særlig paa forpoterne forsynet med kraftige
graveklør. Den er saalegjænger. G. forekommer alm.
i det sj^dlige Norge
østenfor fjeldene, men bliver
dog sjelden nordover
gjennem dalene. I
Trønde-lagen er den enkeltvis
paatrufl’et. Forøvrigt er
den udbredt i
Mellem-og Syd-Sverige, Danmark
samt i hele det øvrige
Europa. Dens udbredelse
strækker sig ogsaa
gjennem hele Syd-Sibirien og
dele af Mellem-Asien helt
til Kina og Japan. Den Grævling (meles toxus).
teaclier, master, instructor, tutor
— (f) (fag) professeur; maître m
(d’école), instituteur; ihus-)
précepteur m.
lærerig - (t) lehrreich — @
instructive, informing, suggestive
- (g instructif.
lærerinde — ® Lehrerin f
-@ (female) teacher, instructress,
preceptress, tutoress, schoolmistress,
governess — (?) institutrice;
maîtresse; gouvernante f.
læresætning — (g Lehrsatz
m — (ê) axiom, maxim, thesis,
theorem, tenet - (F) thèse f,
principe m, maxime f.
læretid - ® Lehrzeit f — (ê)
apprenticeship — ® apprentissage m.
lærke - (t) Lerche f - (e) lark
- (D alouette f.
lærketræ - ® Lärche f,
Lärchenbaum m — (e! larch,
larch-tree — ® mélèze m.
lærling se læregut, elev.
lærred - ® Leinwand f ©
linen (cloth) — ® toile f, linge m.
lærvillig - ® gelehrig - (e)
docile, teachable, apt - ® docile,
lærvillighed — ® Gelehrig-
heit f — © docility - ® docilité,
aptitude (aux études) f.
læs — ® Fuder n, Fuhre f;
(die ganze) l.ast (tragen) - © load;
(fig.) burden, brunt — ® voie,
charretée, charge f.
læse - ® lesen; (das
Tischgebet) sprechen — © read;
(gjen-nem-) peruse; deliver lectures,
lecture (on) — ® lire; dire Ua
— 40 Illustreret norsk konversationsleksikon. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
