Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grøgaard ... - Ordbøgerne: L - læst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1255
løbenummer—løftelse
Grondai. 1. Benedikt Jonsson (1762—1825),
isl. digter, fra 1800—17 assessor i den islandske
lands-overret. Hans digtning udmerker sig ved kraft og
plastisk skjønlied og er en forløber for den ny-islandske
renaissance. — 2. Benedikt Sveinbjarnarson G.
(1826—1907), ovenn.s dattersøn, var digter, filolog,
naturhistoriker og tegner. Hans digteriske arbeider er snart
høiromantiske og fantastiske, snart satiriske.
«KvæSa-bök» (1900) og flere mindre digtsamlinger. Merkes maa
«HeljarsloÔarorusta», en humoristisk skildring af
Solfe-rinoslaget i riddersagastil. Han har oversat til islandsk
«Iliaden» og en del af «Odysseen» og forøvrigt udfoldet en
stor litterær produktivitet.
Grondai, Johan Gustaf (1859—), sv. metallurg; var
først ansat i Finland, blev i 1897 direktør ved
Alexan-drovski staalverk i St. Petersburg og flyttede 1900 til sit
hjemland, hvor han væsentlig har været beskjæftiget
med at sætte ud i livet en hel del af sine mange
opfindelser. G. har opfundet forbedrede metoder for
an-rigning af kobber og jernmalm, malmbrikkettering,
klori-serende røsting, men fremfor alt er hans metode for
magnetisk separation af jernmalme blevet bekjendt.
Mange anlæg er istandbragt for at udnytte G.s patenter.
Juni 1909 drøftedes muligheden af at anvende en af
G. opfundet vaad separationsmetode ved
Dunderlands-dalen (s. d.).
Grøndalen, flere steder forekommende navn for at
betegne dale med frodig grøn vegetation, f. eks. G. i
Hemsedal, der fra Fausko fortsætter j hoveddalens
retning over til Nystuen paa Filefjeld; G. i Evanger, der
danner fortsættelsen af Eksingedalen over til Vik i
Sogn; ved Hallingskeid opimod Vosseskavlen o. s.v.
Grønfinkeslegten (chloris) tilhører finkefuglene (s. d).
Den slaaes ofte sammen med iriskerne (Unota), men
skiller sig fra disse ved et langt grovere og sterkere
neb, der har en antydning til hak bag spidsen.
Mund-vigerne mangler børster,
stjerten er kløftet. De er
frøædere. Siegten tæller fire
arter og er udbredt i de
tempererede dele af den gamle
verden. Hos os er:
Grønfinken, svensken (c. chloris),
der oventil er grøn, under
samt paa overgumpen
gulgrøn, paa siderne graa.
Haand-pennerne graasorte med gul
ydre fane, armpennerne med
graa. Stjertens sidepenner er
gule fra basis til over midten. Hunnen er mere graafarvet.
Om vinteren er hannen brun oventil og paa siderne.
Nebbet er lysebrunt, benene brunlige. Længde ca. 160 mm.
Grønfinken bebor Europa, Middelhavslandene og
Vest-Asien. Forekommer hos os i kratskoge langs vestkysten helt
op i Finmarken. Opføder delvis ungerne med insekter.
Overvintrer stundom. Den synger vakkert og breder
da undertiden ud vingerne og stjerten, saa dens
farvepragt rigtig kommer til sin ret. Den hækker alm. to
gange aarlig, bygger i krat eller smaa trær et
kunstfærdigt rede og lægger 4—6 blaahvide, med graat og
rødbrunt flekkede eg (længde 20, tykkelse 15 mm.).
Grondai—Grønland
1256
Grønfinken (chloris chlor is).
Grønfoder er planter, der opfodres til husdyrene
i frisk, saftig og grøn tilstand, en tilstand, der maa
siges at være den naturlige og bedst skikkede for alle
planteædende dyr. Planter, som dyrkes til grønfoder,
maa have en frodig vekst, et sundt og nærende indhold.
Mest benyttes græsarter og belgplanter, af de første især
rug, havre og byg samt timotei og engrævehale, i andre
lande ogsaa mais. Af belgplanter bruges især erter,
vikker og kløver. Oftest dyrkes til g. flere planteslag i
blanding. G. slaaes i ung tilstand, enten før eller ved
begyndende blomstring, fordi næringsstoffene da er mest
letfordøielige og mere jevnt fordelt over hele planten.
G. indeholder meget vand, 70—85 pet., og virker derfor
noget slappende, naar det bruges i en noget større
mængde. Derfor bruges til de fleste husdyr gjerne
noget tørfoder ved siden af.
Grøngjødsling, se Gjødsel.
GrønjOrd (celadonit), et jordagtigt, blødt mineral
af dyb grøn farve. Er i kemisk henseende et
jernmagnesium-kalium-silikat. Forekommer i hulheder i
mandelsten, f. eks. i Nord-Italien, Skotland, paa
Færøerne o. fl. st.
Grønkaal (hot.), se Kaal.
Grønland, Erling (I860—), n. prest, f. i Enebak,
teol. kand. fra 1884. Blev i 1886 pers. kap. til
Ullensaker og i 1899 prest ved Kra. indremissions smaakirke
i Vaterland, hvor han udførte et grundlæggende arbeide;
vendte i 1905 tilbage til Ullensaker som resid. kap., men
da han i 1908 blev ansat som lærer ved den
nyoprettede folkehøiskole paa Eidsvold, tog han i 1909 afsked
fra sit presteembede for at vie sig helt for
høiskole-arbeidet. G. har været meget skattet som religiøs taler
og foredragsholder og har ogsaa skrevet adskilligt baade
i dagspressen og i den kirkelige presse. I det kirkelige
liv, hvor han tilhører «mellempartiet», har han især
knyttet sit navn til et forslag om en reform af
konfirma-tionsordningen, fremsat af ham og Lützow Holm (s. d.).
Ved siden af sin kaldsgjerning har G. med held
op-traadt som billedhugger.
Grønland begrænses mod n. af Ishavet, mod ø. af
Grønlandshavet, Danmarksstrædet og Atlanterhavet, mod v.
af Davisstrædet, Baffinsbugten, Smith Sound, Kennedy- og
Bobeson-kanalen. Sydspidsen, Kap Farvel, ligger paa 59°
46 ’ n. br., sydligere end Kra. Nordkysten af Peary ø,
n. f. det eg. G., ligger paa 83° 40’ n. br. Fladeindholdet
er nu beregnet til 2.14 mill, km.’^ heraf er 1.85 mill,
km.^ dækket af indlandsisen, medens 0.29 mill, km.^ er
tildels isfrit land. Landet er en dansk koloni, men
kun vestkysten fra 73\2° n. br. til Kap Farvel og
østkysten omkr. 66° n. br. (Angmagsalik) er koloniseret.—
G.s indre bestaar af en umaadelig isørken, indlandsisen,
medens et forholdsvis smalt belte langs kysten,
yderlandet, er isfrit. Dette har en bredde fra O—150 km. og
bestaar næsten overalt af høie fjelde gjennemskaaret af
dybe fjorde. Indlandsisen opfylder fuldstændig det indre
af landet som en umaadelig sne- og isørken, hvor kun
hist og her nogle klippetoppe, de saakaldte nunatakker,
rager i veiret. Nærmest kysten er isen fuld af revner og
kløfter, længer inde er den mere jevn. Indlandsisen
dækker hele landet som et uhyre skjold, der er høiest i
midten, ca. 2500—2800 m., og falder jevnt til begge sider.
poudre); (som en 1.) avec la
rapidité de l’éclair.
løbenummer — (î) die
fortlaufende Nummer — (e) running
(progressive, continuous) number
— (D numéro (m) d’ordre,
løber — ® Läufer, Renner m
— (e) runner; (løbeteppe) Venetian
carpet - ® coureur : (i schak) fou ;
Qøbeteppe) chemin m (de table,
d’escalier).
løbeseddel - ® Laufzettel m
— © circular, handbill - (f) feuille
(f) de route, lettre (f) circulaire.
løbetid (dyrs) - (g) Lauf-,
Brunstzeit f — © rutting time —
(D (temps (m) de) rut m.
løbsk — ® wild, üüchtig;
(løbe 1. ) durchgehen — © apt to
run away, runaway; (løbe 1.) ogs.
bolt - ® emporté; (løbe 1.)
s’emballer, s’emporter.
lødig - (t) lötig — © pure;
standard; (fig.) sterling - (?) pnv;
de bon aloi.
lødighed — ® Gehalt m — ©
fineness — (f) aloi, titre m.
løfte (sb) - ® Versprechen;
(høitideligt) Gelübde n — (© pro-
mise ; vow — (^ promesse ; parole ;
foi f; (høitideligt) vœu m.
løfte vb - (gl heben; lüften
- (© lift, raise ; laandelig) elevate ;
(paa) lift (at) — (g) (sou)lever;
ihøit) élever; (hæve, høine) hausser.
løftelse — ® Erhebung f.
Schwung m — (e) elevation - (f)
élévation f, élan, vol m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
