Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland ... - Ordbøgerne: L - løftestang ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1215
Grækenland
1258
løftestang—løierlig
Denne store ismasse har sit afløb i skridjøklerne, der som
store, frosne elve løber ned mod havet og kan have en
daglig bevægelse op til 38 m. i 24 timer. De fleste ligger
paa den nordlige vestkyst. Ved jøkelens rand knækkes
vældige stykker løs (jøkelen kalver) og danner store isfjelde,
som føres ud i Davisstrædet og derefter driver sydpaa.
Disse fjelde kan have en høide af 109 m. og et fladerum
af ca. 70 000 m.^ —- Af yderlandet er østkysten paa grund
af isforholdene og den ringe bebyggelse mindst kjendt,
men er dog ligesom vestkysten bereist og kartlagt.
Yderlandet minder meget om den norske klippekyst med et
utal af øer, blinde skjær og fjorde, som skjærer sig langt
ind i landet og begrænser lange halvøer, gjennemskaaret
af sterkt snoede elve og af store, indtil 50 km. lange sjøer.
De længste fjorde er Keiser Frans Josefs fjord, Scoresby
fjord, Sermilikfjord, Søndre og Nordre
Strøm-fjord,Umanak-fjord samt den store Diskobugt. Paa nogle steder træder
isbræerne helt ud til havet. Fjeldene i yderlandet er ca.
1200 m. høie, enkelte steder dog over 2000 m., med meget
vildt takkede toppe, som aldrig har været begravet under
indlandsis. — Geologisk er G. et grundfjeldsomraade,
der kan sidestilles med den Skandinaviske halvø,
overveiende opbygget af gneis og gammel granit.
Grundfjelds-terrænet frembyder, saavidt det hidtil er kjendt, ingen
større alm. interesse og indeholder kun svage spor af
malmleier eller andre værdifulde stoffe (asbest, glimmer
og grafit er leilighedsvis vundet i smaa mængder). Paa
adskillige steder brydes grundfjeldsterrænets ensformighed
imidlertid af bergmasser af yngre oprindelse. Sparsomst
er saadanne tilstede i den sydlige tredjedel af G., fra Kap
Farvel indtil lidt n. f. polarkredsen. Her findes ved
Juliane-haab en rød sandsten, som vistnok opr. har dækket store
dele af landet. Den regnes til devonformationen og bærer
efter de nugjældende teorier vidne om varme, ørkenagtige
klimaforhold. Umiddelbart efter dens dannelse har en
intensiv vulkanvirksomhed gjort sig gjældende i Syd-G.,
og derved er foruden lavabergarter opstaaet en række af
yngre graniter og syeniter, berømte som hjemstedet for
en stor mængde sjeldne mineraler (især i omegnen af
Julianehaab). Den samme underjordiske virksomhed
antages at have frembragt det merkelige kryolitleie ved
Ivigtut^ som er uden sidestykke i verden, og som i det
sidste halve aarh. har haaret en lønnende bergverksdrift;
ogsaa kobberet ved den nylig aabnede Josvamine, s. f.
Ivigtut, antages dannet under denne gamle vulkanperiode.
Helt andre forhold hersker i egnene n. f. polarkredsen,
hvor store strækninger af grundfjeldet dækkes af mægtige
basaltlava-dækker, baade ved øst- og vestkysten. Dannet
i tertiærtiden ved sukcessive lavastrømme er denne
basaltformation en direkte fortsættelse af Islands og Færøernes.
I Disko-øens basalter hører de merkelige, store klumper
af metallisk jern hjemme, som tidligere regnedes for
meteorsten. Af størst interesse er dog de sedimentære
bergarter, som især paa vestkysten mellem 69 og 72 °
n. br. er leirede mellem grundfjeldet og basaltens
hovedmasse, og som bestaar af skifer, sandsten og brunkul,
dannet i løbet af kridttiden og den ældre del af
tertiærtiden. Disse lag omslutter levninger af en rig
skog-vegetation, tildels med stedsegrønne trær; man har
paa-vist over 500 plantearter, deriblandt ek, valnød,
brødfrugttræ, platan, laurbær, magnolie, tulipantræ o. m. a.,
som tyder paa et klima mildere end Danmarks nuværende.
N. f. egnen med de mere sammenhængende
basaltmasser træffes langs øst- og nordøstkysten, tildels ogsaa
nordvestkysten, langt mere indviklede geologiske forhold.
Ogsaa her ligger grundfjeldet oftest blottet i bunden af
fjordene og synes at være herskende i det isdækkede
indre, men paa halvøer og øer findes i broget
mangfoldighed et stort antal afleiringer af meget forskjellig
geologisk alder: mange slags sandsten, skifere, kalksten og
kulførende dannelser, de sidste dog uden betydeligere
kullag. — Den største del af G. maa ligesom Skandinavien
betegnes som urgammelt fastland, og det har i ældre
tider været sammenhængende med Nordamerika; som
selvstændig ø har det eksisteret i det mindste fra
begyndelsen af den nuværende jordperiode. I det første afsnit
af denne, i istiden, var det, maaske med undtagelse af
den nordligste del, isdækket i endnu langt større omfang
end i vore dage. Derefter indtraadte en klimaforbedring,
og ligesom i Skandinavien var klimaet en kortere tid
endog lidt mildere end det nuværende. En anden analogi
med Skandinavien er den meget anselige hævning, landet
har undergaaet efter istiden, og som i mange egne beløber
sig til 100 m. eller endog mere. Af iagttagelser ved
kolonierne har man ment at kunne slutte, at en ringe
sænkning af landet i de sidste aarh. har afløst hævningen. —
Vest-G.s temperatur er underkastet store svingninger,
ikke alene fordi vindene fra v. gjennem n. til ø. kommer
fra meget kolde egne, medens sydlige vinde kommer fra
det forholdsvis varme Nord-Atlanterhav, men tillige fordi
fønvindene selv midtvinters kan bringe termometret til
at stige langt over middeltemp. De sydligste kolonier
har en aarlig middeltemp. over frysepunktet (Ivigtut
+ 0 5°), men allerede ved Godthaab er den aarlige
middeltemp. -r- 2 ° og i Upernivik næsten -i- 9 De absolut
høieste temp. helt nord til Upernivik (aarsmiddel -i- 8.8 °)
gaar over -j- 20° (i Ivigtut + 23.4°), de laveste under
-f- 40 ° (Jakobshavn ~ 43.2 Den gjennemsnitlige
vindstyrke er liden, fordi det ofte er stille. Samtidig med
ændret vindretning kan der komme store
temperaturforandringer; ved Godthaab findes saaledes mange eks.
paa 20—24° stigning i løbet af et døgn, og i 6 timer
kan temp. stige 12—16 ^; den største stigning har været
38\2° ved Upernivik i et døgn. Den aarlige
nedbørhøide veksler mellem ca. 1200 mm. i Ivigtut og ca. 200
i Jakobshavn. Sne kan falde til alle aarets tider. Taage
er sjelden, ligesaa torden. Øst-G.s klima er langtfra saa
godt kjendt som Vest-G.s. Middeltemp. i Angmagsalik for
hele aaret er ~ 2.1°; absolut høieste temp. har været
25.2 ° (fønvind), den laveste temp. var ~ 30.7 Nedbøren
er gjennemsnitlig 1043 mm. aarlig. Torden er ikke hørt
i Angmagsalik. — G.s indre. I juli 1870 blev maalt
25—30° i solen. I juli 1886 paa 69V2° n. br. havde en nat
14°, en dag + 8 °. Mohn antager, at jan.-temp. oppe
paa indlandsisen er mindst 50 ° og har beregnet Nansens
observationer i sep. 1888 til 45 °, den laveste temp.,
der er iagttaget paa jordens overflade i sep.
Fugtighedsgraden var under hele Nansens isvandring meget stor,
90—100 pet. Nedbøren hyppig, den faldt som fin
frostsne eller isnaale. (Se Mohn og Nansen, «Wissenschaftliche
Ergebnisse» i «Peterm.s Mitth.» 1892.) — Af høiere
planter kjendes paa G. omtr. 350 arter, som i forbin-
løftestang — ® Hebel m —
© lever - ® levier m.
løg - (t) (blomster-) Zwiebel f;
(spiselig) Lauch m — (e) (blomster )
bulb ; (spiselig) onion - (î)
(blomster-) bulbe f; (spiselig) oignon m.
løgn - (t) Lüge f - @
falsehood, lie — (D mensonge m.
løgnagtig — ® lügenhaft,
lügnerisch, verlogen — (e) lying,
mendacious — ® (om mennesker)
menteur; (opdigtet) mensonger.
løgnagtighed — (g)
Lügenhaftigkeit f — (e) lying disposition,
mendacity, mendaciousness — (?)
habitude (f) du mensonge, esprit
menteur ; caractère (m) mensonger,
fausseté f.
løgner, løgnhals — (D
Lügenmaul n, Lügenschmid, Lügner m
- (e) liar - (f) menteur;
imposteur m.
løi (om vinden) — ® schwach
- (e) slack — (f) faible,
løibænk - ® Ruhebank f,
-bett n — @ couch — (f) bane (m)
de repos.
løie af — ® sich legen - (e)
become (fall) light — (g (s’a)mollir.
løier — ® Scherz, Spass m ;
Kurzweil f; Possen (treiben) — (e)
fun, sport; (for 1.) in jest, for fun
- (f) plaisanterie, farce; (spot)
raillerie; (holde 1.) ogs. badiner,
folâtrer; (for 1.) ogs. pour rire.
løierlig — (t) drollig, scherz-,
spasshaft, komisch, lächerlich ;
sonderbar — (ê) plaisant, drôle,
bizarre, singulier, comique.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
