Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guernsey ... - Ordbøgerne: M - maculate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1285
Guernsey—Guicciardini
1286
har udg. en anselig række videnskabelige skrifter, samt
desuden en enkelt bog, vedrørende silkeormens
opdræt-ning, som har gjort hans navn bekjendt.
Guernsey [gdnzi], den vestligste og næst Jersey den
største af de England tilhørende Normanniske øer i den
Britiske kanal, er 64.8 km.’^ med 43 045 indb. (1901); omtr.
^/s af øen er opdyrket og er bekjendt for sit hornkvæg.
Hovedstaden er St. Peter Port, der ligger paa østkysten.
Guerra-Junqueiro [gerra-zunkeirå], Abilio (1850—),
port. digter, glødende republikaner. Blev berømt ved
det romantiske digt «A morte de D. Joao» (1874). I en
cyklus «A velhice do Patre Eterno» angriber han freidig
geistlighed og kongedømme; i «Finis patriæ» og «Patria»
lægger han sin patriotiske smerte for dagen. Senere er
han blevet troende og idealist.
Guerrazzi [gweråisi], Francesco Domenico (1804
—73), ital. forfatter (romantiker), politiker, advokat.
Havde grundig studeret Machiavelli og sværmede for
Byron, som han traf i Pisa. Vilde befri sit fædreland
og benytte litteraturen som middel til at gjøre politisk
propaganda. Deraf hans historiske rabalderroman «La
battaglia di Benevento» (1828), som gjorde ham
berømt. Blev ven af Mazzini, men forfulgtes for sine
republikanske anskuelser. I fængslet skrev ham sin
mest bekjendte roman «L’assedio di Firenze» (t. overs.).
I flere aar arbeider han intenst for at forsørge nogle
fattige slegtninge; fra denne tid er romanen «Isabella
Orsini» (d. overs.). 1 1847 træder han igjen frem paa
arenaen og bliver under revolutionen deputeret, statsraad,
ja diktator. Men saa stjertes han og forvises paa livstid.
En sidste gang deltog han aktivt i politiken som Cavours
modstander. Af hans øvrige skrifter gjorde «Beatrice
Genci» (hist. roman) megen lykke (t. overs.), men hans
historiske skuespil «I Bianchi ed i Neri» blev udpebet.
Guerrero [gærérå], stat i Mexico ved Stillehavet,
64 756 km.’ med 479 205 indb. (1900). G. er et
skog-bevokset fjeldland, den største elv er Rio de las Balsas.
Af mineraler findes guld; sølv, bly, svovl og salpeter.
Hovedstaden er Ghilpancingo (s. d.); 7497 indb. (1900);
den vigtigste havn er Acapulco (s. d.).
Guerrillas [geri’ljas] (af sp. guerrilla, den lille krig),
nu alm. udtryk for friskarer, som paa egen haand fører
krig. Denne krigsførelse er ofte anvendt i Spanien,
særlig mod Napoleon 1808—14, fra hvilken tid navnet
g. stammer. Den i et bjergrigt land meget generende
og trættende guerrillakrig er senere med held anvendt
i karlistkrigene, af mexikanerne 1863—66 mod
franskmændene og af boerne 1899 —1902 mod englænderne.
G. virker navnlig gjennem overskjæring af
kommunikationslinjer, opbrænding af magasiner, overfald paa
transporter og isolerede smaaafdelinger etc.
Guerrini [gwermi], O lind o (1845—), ital. digter
(pseudonym: Lorenzo Stecchetti), universitetsbibliotekar
i Bologna. Vandt ry 1877 ved en samling lyriske digte:
«Postuma»; han indførte realismen (eller verismen) i
sit lands lyrik. Hans kynisme vakte en modstand, som
han bekjæmper i de to følgende bind digte: «Polemica»
og «Nova polemica». Dermed stanser hans produktion;
den afløses af et frugtbart forfatterskab paa bibliografiens
og litteraturhistoriens omraade. Han skrev ogsaa et
drama («Gloë»).
maculate—madéfier
Guesclin, Bertrand du, se Du Guesclin.
Guesde [gæd], Jules Bazile (1845—), fr. socialist.
Blev 1870 idømt ^ 2 aars fængsel, fordi han opfordrede
til revolution for at undgaa krigen. 1871 deltager i
pariserkommunen og efter dens fald idømt fem aars
fængsel, som han unddrog sig ved flugt. Kom 1876
tilbage til Paris og agiterede for den sociale revolution
ved foredrag og flyveskrifter. 1887 redaktør af «Gri du
peuple» (der 1889 fik navnet «Égalité»). 1893 deputeret.
Gueux, Les [læ gø], se Ge user.
Guevara [gevåra]. 1. Antonio de G. (slutn. af 15
aarh.—1545), sp. forf., prest hos Karl V, indførte i sit
lands stilkunst den pedantisk-retoriske og skruede
parallelisme, som overført til England kaldtes
euphu-isme og er besiegtet med gongorismen. Berømt overalt
blev hans politiske roman «Libro aureo de Marco
Aurelio, con el Relox de principes», som han udgav for en
bog fra selve antiken. Meget populær var ogsaa en
brevsamling af ham. Han er oversat paa en mængde
sprog. — 2. Luis Velez deG. yDuenas [-idueiijas]
(omtr. 1572—1646), sp. digter, advokat, yndet af Filip
IV. Er forfatter af den satiriske, sedeskildrende roman
«El diablo cojuelo», som ligger til grund for Lesages
berømte «Le diable boiteux». G. skrev desuden komedier
i massevis; selv opgav han deres tal til 400; han er en
elev af den overfrugtbare Lope de \’ega.
Guffens [gyf-], Égide Gode froid (1823—1901),
belg. historiemaler, uddannet i Brüssel, Antwerpen,
Tyskland og Italien; malte gjerne sammen med sin ven
Jan Swerts (1820—79) en række monumentale
vægbilleder.
Guglielmi [guljélmi], Pietro (1727—1804), en af
Italiens mest afholdte operakomponister, var elev af
Durante og skrev i det hele ca. 80 operaer. Da han
var blevet kapelmester ved Peterskirken i Rom,
komponerede han siden omtr. udelukkende kirkemusik, bl. a.
flere oratorier.
Guiana, se Guyana.
Guibourtia copalifëra, en afrikansk belgplante, fra
hvilken en stor del af den til Europa udførte kopal
stammer.
Guicciardini [gwittsardfni], Francesco (1483—
1540), ital. statsmand og historiker, var 1512—13 sin
fødeby Florens’ gesandt i Spanien, hvorefter han
knyttedes til Mediceerne. Fra 1515 i Leo X’s tjeneste
styrede han Modena og Romagna og var 1531 guvernør
1 Bologna. 1534 traadte han i hertug Allessandros
tjeneste og fik efter dennes mord Gosimo I’s magt
beklippet i aristokratisk retning. Afskediget viede G.
sine sidste aar til sit navnkundige verk «Storia d’Italia
1492—1534» (bedst udg. af Rossini, 10 bd., Pisa 1819),
et typisk renaissancearbeide, hvis værd som kilde dog
er sterkt overvurderet. I «Opere inédite» (10 bd., Florens
1857—67) kritiserer han bl. a. Machiavellis «Discorsi».
Guicciardini [g wittsar di ni], Francesco, greve
(1851—), ital. statsmand, ætling af den berømte
historiker. Blev 1882 indvalgt i deputeretkammeret, hvor
han sluttede sig til centrum. 1884 udnævntes han til
generalsekretær for akerbrug, haandverk og handel og
overtog senere landbrugsministeriet i Rudinis kabinet
(1896-1901).
maculate maculer (?)
tilsmudse, flekke, tilsøle, klatte til;
® ogs. sætte flekker, smiUe af.
maculation (e) tilsmudsning;
plet, flek.
maculation ® f, (typ.) feiltryk.
macule @ (typ.) makulere;
makuleret sted.
mad - (D Essen n, Speise f
-(e) (fode, næring) meat, food, pro-
visions; (Ullaget) viands, eatables
pl; (lage m.) cook; (an excellent)
eating — (?) manger m, nourriture;
cuisine f ; (faa, give m.) avoir
(donner) à manger; (aimer la bonne)
chère f.
mad @ vanvittig, gal.
Madam (§) frue; frøken (i
Ul-tale).
madame ® f, fru(e).
mad-apple © egplante.
madcap (e) gaining; hidsigtagg.
Mädchen (t) n, pige(barn).
mädchenhaft pigeagug.
madden (g gjøre gal (rasende),
drive U1 vanvid, m.ing dræbende
(ensformighed), betagende
(lidenskab).
madder @ (bot.) krap.
maddering (e) krapfarvning.
made — ® füttern — @ feed
— (?) donner à manger à; nourrir.
Made ® f, mark, makk.
made m. block
sammensat blok. m. dishes bi ,
mellemretter. m. land indvundet
land, he is a m. man hans
lykke er gjort.
madéfaction (?) f, fugtning.
madéfier (?) fugte, væde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
