Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guernsey ... - Ordbøgerne: M - maculate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1287
Guiccioli—Guillotine
1288
madeira- madras
Guiccioli [gwitlså’li], Florence Teresa (1802—73),
datter af grev Gamba af Ravenna, egtede den aldrende
grev G. 1818, men blev kort efter forelsket i Lord Byron,
om hvem hun har skrevet nogle erindringer: «My
recollections of Lord B3T011» (1869; se Byron).
Guide [gid] (fr., fører) benyttedes i det 18 aarh. som
betegnelse for yngre generalstabsofficerer, idet disse
hjqopigst anvendtes som kolonneførere. Navnet benyttes
for tiden ikke i denne forstand. De to belgiske
g.-regi-menter er alm. kavaleri, de schweiziske g.-kompanier er
vanlige eskadroner, der anvendes som ordonnanstrop og
divisionskavaleri. I den danske generalstab kaldes
underofficererne g.
Guidi [gwi’di], Ignazio (1844—), ital. orientalist,
har viet sig til studiet af semitisk filologi, fornemmelig
arabisk, samt Abessiniens sprog og historie; 1876 docent
i hebraisk ved Roms universitet, 1878 ekstraordinær og
1885 ordinær professor. Foruden kataloger over
orientalske haandskrifter i italienske biblioteker har han
offentliggjort en række afhandlinger og større arbeider
vedrørende orientalsk filologi og historie.
Guidi [gwi’di], Tommaso, se M as a c cio.
Guido [gwfdå] a f Lusignan (d, 1194), konge af
Jerusalem; egtede 1180 kong Balduin af Jerusalems
søster Sibylle og blev 1186 konge ved tempelherrernes
hjælp, men laa i stadig strid med vasallerne. I krigen
mod sultan Salad in af Ægypten blev G. fuldstændig
slaaet ved Hittin 1187 og taget tilfange, men snart efter
løsladt. Jerusalem blev erobret af Saladin s. a., og 1192
afsattes G. som konge, men fik istedet af Richard
Løvehjerte Cypern, som siegten beholdt i omtr. 300 aar.
’ Guido [gwfdå] fra Arezzo (omkr. 995 — 1050), ital.
(fr. ?) benediktineriuunk, der vandt saa overordentlig
berømmelse som musikpædagog, at legenden tillægger
ham omtrent alle musikalske nyskabninger fra den tid.
Hans forøvrigt betydningsfulde forbedringer begrænses
bedst til en forenklet anvendelse af det firelinjede
notesystem med bogstaver og et sterkt lovprist system
til at synge fra bladet, hvorunder han anvendte visse
stavelser (de giiidoniske el. are tin ske) i en
Johannessalme til betegnelse af r oterne i hans sekstonige skala
(ut-re-mi-fa-sol-la). Den saakaldte guidoniske haand
bestod af en tabel af bogstaver, som fæstedes til venstre
haand for at give oversigt over notesystemet.
Guienne [giæn] el. Guyenne, forhen en provins i
Syd-Frankrige paa omtr. 4 0 900 km.’^ Navnet er en senere
form af det latinske Acuitania. G.s hertuger hørte i
10—12 aarh. til de mægtigste stormænd i Frankrige.
Hertug Vilhelm III, som døde 1137, efterlod sig kun en
datter, Eleonora, der bragte landet som medgift til sin
mand, kong Ludvig VII af Frankrige, og efter
skilsmissen fra ham til sin f nden mand, kong Henrik II af
England. Det blev nu i det væsentlige under den
engelske krone indtil slitningen af 100-aarskrigen, og
har siden da hørt til Frr nkrige.
Guiifrey/gz7>æ7, Jules Joseph (1840-). fr.
kunsthistoriker, fra 1893 direktør for Manufacture nationale
des gobelins. Har skrev(!t en hel del, væsentlig
historiske arbeider over fransk kunst og kunstindustri.
Guignes [gi’n]. 1. Joseph de G. (1721 — 1800), fr.
orientalist, konservator ved museet i Louvre, studerede
navnlig kinesisk og har bl. a. skrevet en «Histoire
générale des huns, turcs, mogols et autres tartars» (1756 — 58)
samt udgivet en oversættelse af Shu-King. — 2. Chrétien
Louis Joseph de G. (1759—1845), fr. orientalist, søn af
ovenn., reiste 1784 til Kina og otTentliggjorde efter sin
hjemkomst «Voyages à Peking, Manille et l’Ile de France»
(1808). Han udgav ogsaa «Dictionnaire chinois, français
et latin» (1813).
Guignet’s grønt [ginœ’ -] er en af de grønne farver,
som gaar i handelen under fællesnavnet kromgrønt; det
fremstilles ved glødning af en blanding af én del
kalium-dikromat og tre dele borsyre og paafolgende udkogning
med vand, hvorved kaliumborat og bors3^rc opløses,
medens g. bliver tilbage. Dette bestaar væsentligst af
krom-hydroksjd (nærmest svarende til formelen Gr20(0H)4).
G. er en smuk, mørkegrøn farve, der er bestandig overfor
baade syrer og baser.
Guilbert [gilbær], Yvette (1869—), fr. sangerinde.
Skaber af et nyt sangforedrag, hvis maal er det
karakteristiske og pikant-tvetydige, og hvis eiendommelighed
var bestemt ved hendes apparition: et magert, uskjønt
legeme og en tør, gjennemtrængende stemme, som ikke
tilstræbte melodisk virkning, men lagde vegten paa en fin
nuancering af teksten, der stammer fra varietéen
Chat-noirs poeter.
Guildford [gildfdd], by i England, grevskabet Surrey,
ved Wey; 15 938 indb. (1901). G. har ruiner af et
gammelt slot, jernstøberier og br3^ggerier.
Guildhall [gildhål], raadhus i Londons City, se
London.
Guillaume [gijå’m], fr. form for navnet Vilhelm.
Guillaume [gijå’m], J e an Baptiste Claude Eugène
(1822—1905), fr. billedhugger, studerede efter at have
vundet Grand prix de Rome den antike, særlig den
romerske kunst, som øvede stor indflydelse paa ham.
Dens energiske karakteristik udmerker ogsaa hans mange
figurer og buster. G. indtog en fremtrædende stilling
som direktør vekselvis for akademiet for de skjønne
kunster og for akademiet i Rom og har udfoldet et
værdifuldt forfatterskab.
Guillaumet [gijåmæ], Gustave (1840—87), fr. maler,
besøgte i sin ungdom Algeriet og malte siden omtrent
udelukkende orientalske billeder. Orientens folkeliv og
kraftige lysvirkninger og ørkennaturen gjengiver han
med stort mesterskab.
Guiilemin [gijmæ], Amédée Victor (1826—93),
fr. matematiker, professor i Paris; har udgivet talrige
populære, fysiske og astronomiske skrifter, bl, a.
«Universet», oversat paa dansk af A. Paulsen (Kbh. 1882).
Guillochering [gijå-], udsmykning med et væv af
graverede bølgeformede, symmetriske figurer. G.
anvendes alm. paa urkasser o. 1., ogsaa i bogtrykkerkunsten
til ornamenter, etiketter og pengesedler. G. udføres ved
hjælp af en maskine, hvorved enten gravstikken eller
arbeidsstykket gives de forskjellige bevægelser, som
udfordres til fremstillingen af den ønskede figur.
Guillotine [giljåiinc], faldøkse, en
halshugnings-maskine fra revolutionstiden, opkaldt efter den franske
læge Guillotin. G. bestaar af to oventil med en
tver-bjelke forbundne temmelig høie standere, imellem hvilke
en i en jernfals nøie indpasset tung, skarp jernøks ved
madeira — ® Madeira m
-@ Madeira — (?) madère m.
Mädel (Ç n, pige,
madeleine (f) f, magdalenekage.
mademoiselle (?) f, frøken,
made-up (ê) laget (om ord),
madfad — ® Essschüssel f
-(e) dish for (of) meal — (^ plat n.
madhouse (© galelius,
daars-kiste.
madlg ® fuld af mark,
mark-stukken.
mading se agn.
madlagning — (t) Essenkochen
n - (e) dressing of victuals,
cooking, cookery — (f) préparation du
dîner; cuisine f.
madlyst — (t) Esslust f,
Appetit m — e) appetite — (f)
appétit m.
madman @ gal mand, galt
menneske.
madmoder — ® Hausmutter,
-frau — @ mistress of the house
— (f) mère de famille.
madness (e) afsind(ighed).
galskab; raseri.
madning — (t) Fütterung f —
® feeding - (f) affourragement m.
Madonna — t) Madonna f;
Madonnenbild n - @ Madonna;
image of the Virgin - ® la Vierge ;
(-billede) madone f.
madolje — (t) Speiseöl n — (g
sweet oil — (f) huile (f)
alimentaire.
madrague (f) f, not, trækgarn;
thunfiskeri.
madras — ® Matratze f — ©
mattress - (g matelas m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
