Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gujarat ... - Ordbøgerne: M - mageløs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1295
Gulaks-Guld
1296
magîsme—magnes
Fra aar 1344 berettes om en voldsom oversvømmelse,
hvorved 250 mennesker omkom, og store jordstrækninger
med gaarde og kirker blev revet bort.
Gulaks (anthoxanihiim odoratiim), et lidet græs, som
er meget alm. som bestanddel af engene hele landet
over. Blomsterstanden er akslignende, et par cm, lang
Og under blomstringen paa grund af de da temmelig
ud-staaende smaaaks forholdsvis bred. Hvert smaaaks har
kun én frugtbar blomst, og denne har til forskjel fra
de fleste græs bare to støvdragere. Som ældre bliver
akset gulagtigt, deraf navnet. Det er væsentlig dette
græs, som foraarsager den bekjendte og afholdte duft
af det nyslaaede hø, det indeholder nemlig Cumarin. G.
forekommer i alle verdensdele. (Se pl. Græs.)
Gulasch er oprindelig en ungarsk ret af smaatskaaret
kjød, sterkt krydret med paprika og andre krydderier.
Gulating var fælles retssted (lagting) for de
vesten-fjeldske fylker ; det afholdtes i Gulen sogn, lige s. f.
Sognefjordens munding. Foruden det egentlige vestenfjeldske
Norge fra og med Agder til og med Sondmør omfattede
G. i den senere middelalder ogsaa Hallingdal og Valdres.
I det 16 aarh. blev G.s lagdømme slaaet sammen
med Bergens by til Bergens lagdømme, ophævet med de
andre lagdømmer i 1797. — G s-loven er samlingen af
de retsregler, som gjaldt for G.s retsomraade indtil 1274.
Den kaldes ofte den ældre (i.s-lov i modsætning til
den yngre, d. v. s. Magnus Lagabøters landslov,
saaledes som den anvendtes i G. [Litt.: G.s-loven findes
oversat i Paus’ samling af gamle norske love (1751) og
i originalsproget i «Norges gamle love», I jfr. 11 og IV
(1846—85).] (Se illustration
foreg, side.)
Gulbog, se Bl a ab øger.
Gulbrandsen, Louise,
se Bru n, Louise.
Gulbranson, Ellen (1863
-), SV.-n. sangerinde, f. i
Stockholm, siden 1890 bosat i Norge
som gift med n. kaptein Hans
G.; elev af Stockh.s
musikkonservatorium og fru
Mar-chesi i Paris, debuterede som
frk. Nordgren i Kra. 1888 ved
en kammermusiksoiré,
optraadte aaret efter paa Stockh.s
opera som Aida, senere i Kbh.
i samme rolle samt i
Wagner-ske operaer, Ennas
«Kleopa-tra> m. v. Efter sin første
optræden i Bayreuth i 1896
har hun hørt til
Wagnerfestspillenes faste hovedkræfter,
ligesom hun har optraadt
rundt om i Tyskland,
Holland, England m. v. I Norge
har hun i tidens løb sunget
ved en række koncerter og
er ogsaa en høit anseet
lærerinde. Som operasangerinde
har hun derimod kun
optraadt i en enkelt rolle.
med Lindens selskab
nemlig som Leonora i «La favorita»
paa Tivoli teater 1891.
Gulbransson, Olaf (1875—), n. tegner, var oprindelig
xylograf og kom etterhvert over i tegnekunsten, som
han væsentlig har lært sig selv. G. viede sig hurtig
udelukkende for
karikaturen, som han
behandlede med en hos
os ukjendt friskiied
og mesterskab.
Høi-est staar hans
portræter og billeder af
smaaborgeres liv. (i.
begyndte som
karikaturtegner i
Tyri-hans». 1 de senere
aar har han været
knyttet til
vittighedsbladet «Simplicissi-mus» i München,
hvor han er en
skattet medarbeider,
uden at den t3’ske
jordbund egentlig
synes at have tilføiet hans talent noget nyt. Udgav
24 karikaturer» (1901) og -Berühmte Zeitgenossen»
(München 1905). Han liar illustreret « Trang viksposten>
og Bjørnsons Arnljot Gelline^ (München 1904) og ydet
bidrag til «Fluesoppen».
Gulbrænding udføres som afbrænding (s. d.) i øiemed
at forsterke den gule farve hos gjenstande af messing o. 1.
Guld (kem. tegn Au, atomvegt 197.2) er et gult,
sterkt glinsende metal, hvis specifike vegt er 19.3—19.6.
G. er det strækkeligste og smidbareste af alle metaller
og kan udhamres til blade med en tykkelse af kun
^ 10 000 mm. Rent g. er meget blødt og anvendes af den
grund næsten altid i legering med andre metaller (se
Guldlegeringer). — Kemiske egenskaber og
forbindelser. G. er et af de uforanderligste af alle
metaller og angribes ikke af luft, vand eller de alm.
syrer. Derimod opløses det i kongevand og andre vædsker,
som udvikler klor. Angaaende g.s forbindelser med
surstof og klor se Guldok syder og Guldklorider.
Af forbindelser mellem g. og svovl kjendes flere, saaledes
AU2S3, Au^S og AU2S2. — Forekomst og
produktion. G. er i ringe mængde meget udbredt i naturen.
Der er saaledes paavist en liden gehalt af g. i havvandet,
og forøvrigt findes det mest som gedigent i saavel fast
berg som løse afleiringer. Det gedigne g., man fuider
i naturen, er sjelden rent, idet det som oftest er legeret
med sølv og andre metaller som kobber, jern, platina,
iridium, palladium og rhodium. Det forekommer dels
i regulære krystaller, dels som smaa, tynde blade eller
i form af fine traade og grene, sjeldnere findes større
klumper («nuggets»). Efter forekomsten paa sekundære
og primære leiesteder skiller man mellem vaske-g. og
berg-g. Vaske-g. findes i løse afleiringer som elvesand,
grusdannelser o. s. v., ofte sammen med platina, kvarts,
korund, spinel, magnet- og titanjernsten ; berg-g.
forekommer oftest paa kvartsgange i eruptivstene eller andre
krystallinske bergarter, eller sjeldnere paa leier i f. eks.
( Fot. nf W. Hoffert, Berlin.)
Ellen Gull)ranson
!Som Brynhilde i Wagners opera
Valkyrien
magisme (f) m, magernes
religion.
magister — (t) Magister m —
@ master of arts (A. M.) - ®
maître (m) es arts.
magister ® m, skolelærer (paa
landet).
magistère (f) m.
stormesterværdighed.
magisterial @ bydende,
myndig.
magistral (|) skolemesteragtig,
magistrale (f) f, (fæstnings)
hovedlinje.
magistrat — ® Magistrat m
- @ magistracy - ^ officiers
(m pl) municipaux ;
administra-Uon (f) municipale.
magistrat (f) m, magistrate
(e) øvrighedsperson; (freds-, politi-)
dommer.
magistrature ® f, (juridisk)
embede, embedstid, stand; (særl.)
dommerembede, -stand,
magnan (f) m, silkeorm,
magnanerie (f) f, silkeavl-
(anstalt).
magnanier (Î) m, ière f.
silke-avler(ske).
magnanime (f),
magnanimous (e) høimodig, -sindet,
ædel-(modig), sjælsstor.
magnanimité (f) f,
magnanimity @ høimod(ighed),
ædel-mod(igtied), sjælsstortied.
magnat - (t) Magnat m - @
magnate — ® magnat m.
magnes (|)fpl, vigtighed, ska-
Leo Tolstoi.
(Karikaturtegning af Olaf Gulbransson.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
