Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gujarat ... - Ordbøgerne: M - mageløs ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1293
Gujarat—Gula
1294
mageløs—magician
En række forelæsninger udgaves senere under titlerne
«Den europæiske kulturs historie» og «Samfundslivets
historie i Frankrige». G. blev desuden medlem af
deputeretkammeret, hvor han tilhørte venstre centrum og
modarbeidede det reaktionære ministerium Polignac samt
protesterede mod de «juli-ordonnanser», som fremkaldte
julirevolutionen. Efter denne var han først provisorisk
undervisningsminister, derefter en kort tid medlem af
Lafittes ministerium. 1832 — 37 undervisningsminister og
øvede som saadan stor indflydelse paa det offentlige
skolevæsens udvikling, samtidig med at han iøvrigt modarbeidede
den demokratiske bevægelse, især dens revolutionære
udslag. 1840 under de orientalske forviklinger gesandt
i England, men allerede i okt. s. a. efter ministeriet
Thiers’ afgang udenrigsminister og fra da af den egentlige
leder af regjeringens politik indtil
1848, skjønt først fra 1847
førsteminister. Ludvig Filips, d. e. G.s,
politik var; fred for enhver pris og
stilhed og orden i F’rankrige selv.
Med sine afgjort parlamentariske
grundsætninger var G. ivrig for at
bevare et flertal for regjeringen i
deputeretkammeret, og skjønt selv
ubetinget hæderlig mente han det
forsvarligt at tillade bestikkelse af
politikere og vælgere; især var
valgkorruptionen 1846 berygtet. Med
sine udpræget konservative
meninger var han en ubøielig modstander
af stemmerettens udvidelse og blev
derfor mere og mere gjenstand for
de demokratiske partiers had og
februarrevolutionens første politiske
offer, idet kongen i det forfængelige
haab derved at bevare sin egen
stilling afskedigede ham 23 feb. 1848.
Siden deltog G. ikke i den aktive
politik. Ved siden af sine politiske
interesser dyrkede han lige til det
sidste sine videnskabelige og udgav
en imponerende række større og
mindre historiske arbeider, alle
præget af hans aandfulde,
indtrængende syn og rige menneskelige og
politiske erfaringer, men ganske vist
ogsaa ofte af hans noget doktrinære,
forudfattede meninger. De
merkeligste af hans senere arbeider er hans selvbiografiske
verk «Mémoires pour servir à l’histoire de mon temps»
i 8 bd. og hans «Frankriges historie for mine barnebarn»
i 5 bd., fuldendt af hans datter, Madame de Witt (d. 1908),
der ogsaa har skildret faderens liv og udgivet en del af
hans breve.
Gujarat (Gudjarat, Guzerat), landskab i det nordvestre
Forindien, mellem 20 ° og 24 ° 45 ’ n. br., omfatter halvøen
Cutch, halvøen Kathiawar og det tilgrænsende fastland,
begrænses i n. af Rajputana, i ø. af Central-Indien og
distriktet Khandesh. i s. af landskabet Konkan, i v. af
den Arabiske bugt. Det omfatter dels de brit. distrikter
Ahmedabad, Kaira, Panch Mahals, Broach og Surat og
tÄttdttUa^r^ cÄa ped|idlto^ Jid
r crttuj^yiueâr-.aryct* Wjmm pn^
x wcmt Cbfi tuicrotn? er
_ ^^^^^ ^^ .......
Colo ; ;
nm  dtm^cn-’Spla^x^» eiittî i |
âtuuuqmtll tltblU «uîUtlÂ
Gulating (se art. næste side): Brudstykke
(slutningen af kap. 2 og begyndelsen af kap. 3) af
Gnlatingslovens hovedcodex, Cod. Rantzovianus,
skrevet omkring midten af 1.3 aarh.
den nordlige division af præsidentskabet Bombay, med
et areal af 26 666 km.^ med 2 701684 indb. (1901), mest
hinduer, omkr. 300 000 muhammedanere og 4500 kristne,
dels staten Baroda (s. d.) og dels nogle tributstater,
der staar under den brit. kommissær i den nordlige
division, 130 833 km.^ med 4.4 mill. indb. (1901), mest
hinduere, 600 000 muhammedanere og 1700 kristne.
I sin helhed er G. et af Indiens hest dyrkede lande.
Det mest udbredte sprog er gujarati. De vigtigste byer
er Ahmedabad, Surat, Broach, Gambay og Patan.
Gujarâtï (gudjarati, guzerati), et fra gammelindisk
stammende nyindisk sprog, som tales af ca. 11 mill,
mennesker, fornemmelig i Gujarat, deriblandt af parserne.
Alfabetet (balbodh) er en kursivform af det sedvanlige
indiske (devanâgarl). Der foreligger paa g. en ganske
omfangsrig litteratur, hvis
betydeligste repræsentant er digteren
Narsingh Mehta (15 aarh.).
Gujranwala (Gudjranwala). 1.
Distrikt i Punsjab, Indien, s. f. elven
Chenab; 7814 km.^med 756 797 indb.
(1901), for det meste
muhammedanere. — 2. Hovedstad i distriktet;
28 356 indb. (1901).
Gukkesjavrre, ca. 10 km.- stort
vand, nær grænsen mod Sverige,
Sørfolden herred, Nordlands amt.
Vandet, der ligger i en høide af
600 m. o. h., har afløb til
Leirfjorden, en arm af Sørfoldenfjord.
Gula, en af det nordenfjeldske
Norges største og vandrigeste elve,
udspringer paa grænsen mellem
Røros og Holtaalen, nær Glommens
kilder, flyder i vestlig retning til
Støren, hvor den svinger mod nord
og falder i havet syd for
Trond-hjem i den lille sydøstlige gren af
Trondhjemsfjorden, der benævnes
Gul osen. Paa sit løb modtager
den mange store tilløb, saaledes fra
syd Hesja, Forrå, Bua og Sokna,
fra nord Halta og Lundesokna. I
sit længste løb, fra udspringet til
forbi Støren, flyder den mellem
steile bredder og danner flere
vandfald, hvoriblandt Gulfossen i
Horg. Herfra gaar den bred og
rolig gjennem lerbakker. I det nedre parti forandrer
den ofte leie, og der sker hyppige lerras under
vaar-og høstflom. Den dal, som den gjennemstrømmer,
benævnes Guldalen (s. d.). lYondhjemsbanen følger
elvens høire bred til Støren, hvor den gaar over paa
venstre for kort efter, ved Hovin, atter at gaa over
paa høire, som herefter følges. Den opgives i sin
nuværende tilstand at repræsentere 3580 eft\ hk.
Nedslagsdistrikt 3310 km.^ I femaaret 1901 — 05 er der
gjennem-snitlig nedfløtet 7894 tylvter tømmer aarlig. 1 sit nedre
løb, gjennem de flade bygder Flaa og Melhus, foraarsager
G. ofte udrasninger under flom, og betj’delige
forbygningsarbeider er i tidernes løb udført til forebyggelse heraf.
Bequemlictikeit f - (g ease,
comfort; (om personer) indolence - (?)
aise; commodité; indolence f.
mageløs - (g unvergleichlich,
beispiellos, sonder Gleichen; (m.t
smuk) wunderschön — (§ match ,
peerless, unparalleled; incompar
able; unexampled; (m.t)
wonderfully, exceptionally — ® sans
pareil(le); incomparable, unique;
(adv) à merveille, admirablement.
Magen ® m, mave.
Magenbrennen (t) n,
hals-brynde, -brænding
mager — (t) mager; (om
personer) ogs. hager - @ lean, meagre,
spare; thin; (udtæret) gaunt;
(tarvelig) poor; scanty (fare) - (f)
maigre ; (fig.) ogs. mesquin ; pauvre ;
stérile; (om jord) ogs. aride.
magerhed — (t) Magerkeit f
- (e) leanness, meagreness — ®
maigreur, aridité, stérilité f.
magern ® (af)magres.
mageskifte — ® Tausch m —
@ exchange - (?) échange m.
maggot (g) mark, makk; (vulg.)
grille, indfald.
maggoty (§ fuld af mark ;
grillet.
magi - (t) Magie f — (ê) magic
- (D magie f.
magic (e}, magie (î) f,
tryllekunst, hekseri, trolddom(smagt),
trylleri.
magic(al) (e), magique (f)
magisk, trolddoms-; fortryllende.
magician magicien (î) m,
Magier ® m, magiker,
trjlle-kunstner, troldmand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
