Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gulerodplanten ... - Ordbøgerne: M - maintainer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maisonnette—maieur
1311
Gumbinnen—Gumti
1312
Gumbinnen. 1. Regjeringsdistrikt i Preussen, prov.
Øst-Preussen; 10 951 km." med 603 485 iodb. (1905). —
2. Hovedstad i distriktet, ved Pissa; 14 19(3 indb. (1905).
G. har jernstøberi og maskinfabrik.
Gumlere, en orden af landpattedyr, der tilhører den
sydlige halvkugle. De udmerker sig ved sin svage
tandbygning. De er enten helt tandløse eller homodonte,
d. v. s. alle tænder er af samme bygning og form. En
undtagelse herfra danner siegten choelopus, der har
krumme hjørnetænder. Tænderne mangler emalje, er
rodløse og fældes ikke. Tærne er forsynet med lange,
kraftige, ofte krumme klor, der egner sig til gravning
eller klatring, alt efter dyrenes levevis. Tærnes eller
fingrenes antal er i regelen fem. Dog forekommer
undtagelser herfra. Nøglebenet er hos de fleste uudviklet.
Halshvirvlernes antal viser af og til afvigelser fra det
ellers for pattedyrene karakteristiske 7-tal. Med
undtagelse af to slegter, der forekommer i Afrika og Asien,
nemlig jordsvinet og skjældyrene, er de nulevende former
begrænset til Sydamerika. G. inddeles i to store grupper;
den ene har langt kranium med spids snude. Denne
gruppe, der ogsaa paa grund af sin levevis benævnes de
insektædende g., omfatter talrige slegter, der alle er
gravende dyr, saaledes skjældyrene, myrebjørnene
(myreslugernej, jordsvinene og beltedyrene. Af
disse er de første begrænset til Afrika og Asien.
Jordsvinene tilhører Afrika alene, og myreslugere og beltedyr
findes i flere arter i Sydamerika, hvor de udgjør et
karakteristisk element i faunaen. Den anden gruppe af
g. har kort kranium, lange, spinkle arme og ben og
svære, krumme klatreklør. Denne gruppe benævnes
«dovendyr». De lever af planteføde og er begrænset til
Sydamerika.
Gumma, «gummisvulst», er en svulst af gummiartet,
d. e. elastisk beskaffenhed, som kan optræde i de
forskjelligste organer, bl, a. i hjernen, i benene o. a., i det
«tertiære» stadium af syfilis.
Gummelyd kaldes de konsonanter, som dannes ved,
at tungespidsen føres op mod gummerne (ogsaa benævnt
s u p r a d e n t a 1 e r). Eksempler er I i kart, n i barn
efter den sedvanlige østnorske udtale.
Gummer, se M und.
Gummersbach, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Köln, Khinprovinsen; 14 224 indb. (1905). G. har
tekstilindustri, tilvirkning af papir, tapeter og dampkjedler.
Gummi, se Gummi arabicum; i daglig tale ofte
lig kautschuk og guttaperka (g.-slange, g.-papir etc.).
Gummi arabicum (arabisk gummi), afrundede sterkt
\ ridsede, i bruddet blanke og iriserende stykker uden
lugt og af slimet, noget sødlig smag; farven varierer
fra næsten hvid til gulbrun. G. a. faaes af det ca. 6 m.
høie, ofte buskagtige, til mimoserne hørende træ acacia
Senegal, som vokser i Kordofan og tilgrænsende lande
samt i Senegambien. Andre acacza-arter giver ogsaa
g, men af ringere værdi. G. dannes inde i stammen,
spiænger sig vei gjennem barken og stivner paa dens
overflade; g.-flodet er størst omkring træets tredivte aar.
Navnet g. a. tilkommer eg. kun g. fra Øst-Afrika, medens
den mindre værdifulde vestafrikanske kaldes senegal-g.
Begge sorteres i en mængde handelssorter, hvoraf de
lyseste, i vand fuldt opløselige, klæbrige staar øverst, de
mørke nederst. G. a. bestaar fortrinsvis af arabinsur
kalk og anvendes i tekniken som glansgivende middel
og som klæbemiddel, som apretur ved tøitrykning, til
fremstilling af vandfarver, i medicinen o. s. v.
Gummiballon er en ballon forfærdiget af alm.
diagonalt vævet bomuldstøi i et eller flere lag og tættet med
et eller flere lag vulkaniseret gummi. (Se Luftskibsfart.)
Gummi ela^sticum, se Kautschuk.
Gummiflod træffes navnlig hos fersken og søde
kirsebær, mindre hyppig hos plommer og andre stenfrugtede.
Ytrer sig paa stammer og grene som ud flyden af
gjennem-skinnelige, brunlige draaber, der i luften stivner til faste
klumper. Skyldes ydre aarsager som insektgnav,
snylte-soppe, beskjæring, frostskade eller sur jordbund. Kan
svække planterne betydelig.
Gummigut er en gummiharpiks, hvis virksomme
bestanddel er kambogiasyre. G. anvendes som laksans og
fremkalder, i forholdsvis smaa mængder tynde
udtømmelser. G. foreskrives nu sjelden receptmæssig, men
anvendes hyppigere i forskjellige arcana (smig. Ga rei nia).
Gummilak, se Lak.
Gummiplaster bestaar af blyoksyd, olivenolje, gult
voks, terpentin samt ammoniak-gummi og galbanum.
Officinelt i den norske farmakopø.
Gummi resîna kaldes en gruppe lægemidler, som
indeholder gummi, harpiks og æterisk olje. De er skjøre
i kulden og bliver myge ved haandens varme. De opløses
for størstedelen i slerk spiritus og danner, udrevet ved
vand, en emulsion. Hv^er enkelt har sine karakteristiske
kjendemerker, specielt hvad lugt og farve angaar. I vor
nugjældende farmakopø er der optaget 5 g. Disse erholdes
enten fra familien umbelliferæ el. biirseraceæ. G. anvendes
i medicinen særlig til plastre, tinkturer eller piller.
Gummistrømpe er en strømpeformet bandage,
forarbeidet af lærred eller silke, hvori der er indvævet
elastiske gummitraade. De anvendes ved blodaareknuder
paa benene, da de udøver et tryk paa aareknuderne og
derved letter gangen og formindsker de med lidelsen
forbundne smerter. Det er af stor vigtighed, at g. passer
fuldstændig, ellers gjør de ofte mere skade end gavn.
Gummitragant, se Tragant.
Gummitræ, se Ficus. Australsk g., se Eucalyptus.
Gumplovicz, Ludwig (1838—), østerr. statsretslærer
og sociolog, siden 1882 professor i Gra/. Har skrevet
talrige verker, navnlig af sociologisk indhold, hvoriblandt
«Der Rassenkampf> (1883), «Grundrisz der Soziologie»
(1885, ogsaa i fr. og amer. udg.), «Soziologie und Politik>
(1892), «ï)ie soziologische Staatsidee» (2 udg. 1901),
«Soziologische Essays» (1899) og «Geschichte der Staatstheorien>
(1905). G. er en af førerne i samtidens sociologiske
videnskab. Den ledende idé hos ham er, at gruppen er
det væsentlige sociale element, hverken individet eller
familien; den enkelte er kun et produkt af omgivelserne,
samfundet. Al udvikling betinges af gruppens evne og
vilje til at hævde sig og sin magt, historien derfor et udslag
af racernes indbyrdes kamp. Herved har han
berøringspunkter med Darwin, Golineau og H. St. Chamberlain.
Gumri, se Alexandropol.
Gumti (Gomati). 1. Bielv til Ganges, Indien, begynder
ved foden af Himalaja i distriktet Pilibhit, bliver seilbar
ved Lucknow og falder ud i Ganges 27 km n,ø. f. Benares;
maisonnette (f) f, lidet hus,
hytte.
maître (f) m, herre, (belhersker;
husbond; eier; mester; (i
spposi-tion) mester-, over-, hoved ; erke-,
rigtig; lærer; magister; advokat,
notar. m. homme kjerneüar.
maître(-)autel (^ m, hoialter.
maître-chantre (f) m.
mestersanger.
maître-ouvrier (?) m. mester
svend, formand.
maître-répéiiteur (f) m, un
deri ærer.
maîtresse ® f, frue, hersker
inde ; eier(inde); (kvindelig) mester
(i apposition) mester-, over-, ho
ved-; erke-, rigtig; lærerinde;
elskerinde. m. femme prægtig kvinde
mesterlig dame.
maîtrisable (f) til at styre,
maîtrise (f) f, mesterskab;
kor-, sangskole.
maîtriser (f) gjøre sig til herre
over; beherske, kue, tæmme, tøile,
styre.
maize (e) mais.
maïzéna ® m, fint maismel.
majestæt - (t) Majestät f —
@ majesty — (f) majesté f.
majestætisk — ©majestätisch
— (e) majestic — (t) majestueux.
majestætsforbrydelse — ®
Majestäts\ erbrechen n, -beleidigung
f — @ leze- (lese-) majesty,
high-treason — (f) crime (m) de
lèse-majesté.
majeur (f), major (g større
ihoiere, vigtigere); størst;
(fuld)-myndig: (sb f) over-, forsætning (i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
