Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gumø ... - Ordbøgerne: M - majolika ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1313
Gumø—Gunhild kongemoder
1314
770 km. lang. — 2. Bielv til Megna (nedre Brahmaputra),
distriktet Tipperah, østre Bengalen og Assam; 100 km.lang.
Gumø, 3.98 km.^ stor ø, n.ø. f. Kragerø, Skaatø herred,
Bratsberg amt. Paa øen, der er skogklædt og opfyldt af
smaaknauser op til 113 m.,bor der 119 mennesker i 31 huse.
Gundersen, Bertrand (1854–), n. skolemand og
politiker; sproglig-historisk embedseksamen 1881, 1878
—83 lærer ved Gjertsens og Otto Anderssens skoler i
Kra., 1883—92 bestyrer af egen skole i Kra., 1892
bestyrer af Bodø kommunale middel- og handelsskole,
som 1900 gik over til offeutlig skole, hvis rektor han
siden har været. Udgiver af flere sterkt benyttede
lærebøger, navnlig i tysk. 1894—98 medlem af Bodø
formandskab og skolestyre, 1897 ordfører. 1906—09
stortingsmand, tilhørende det liberale samlingsparti.
Gundersen, Laura Sofie Coucheron, f. Svendsen
(1833—98), n. skuespillerinde, f. i Bergen, debuterede 1850
paa Christiania theater som Begisse i Henrik Hertz’s
romantiske tragedie «Svend Dyrings hus», var senere
den hele tid knyttet til dette teater undtagen 1870—72,
da hun var med og
spillede under Bjørnstjerne
Bjørnsons ledelse paa
Møllergadensteater i Kra.;
blev 1864 gift med
skuespiller Sigvard G. (s. d.).
Fru G. var en af de
første grundlæggende
kræfter i norsk scenekunst
og udviklede sig snart til
sin tids største norske
skuespillerinde. Hendes
felt var det tragiske,
hendes kunst var storlinjet
og magtfuld ; dens strenge
var den høie patos og
den dybe lidenskab, ædel
stolthed og varm følelse.
Med hele sin rige natur
gik hun ind i det
romantiske drama. Den
mægtigste af hendes skikkelser
blev hendes vilde, skjønne
Hjørdis i «Hærmændene
paa Helgeland». Desuden maa nævnes hendes fremstilling
af titelrollerne i «Fru Inger til Østraat» og «Maria Stuart
i Skotland». Særlig glans stod der ogsaa af hendes
fremstilling af endel Shakespeare’ske roller som Hermione i
«Et vintereventyr» og Lady Macbeth. Med Ibsens og
Bjørnsons moderne samfundsdrama gik hun ind i en
hel række nye roller, fra Selma i «De unges forbund»
til fru Borkman i «John Gabriel Borkman». Hun viste
ogsaa her sine store evner; i første række stod skikkelser
som hovedfigurerne i «Leonarda» og «Fruen fra havet».
Gundersen, Sigvard (1842—1904), n. skuespiller,
f. i Kristiansand, debuterede 1862 paa Christiania theater,
hvor han vedblev at være lige til dets ophør, med
undtagelse af den tid, han ligesom sin hustru spillede ved
Møllergadens teater. Han blev først anvendt som elsker,
men viste efter en tids forløb sit rige talent som
karakterskuespiller, først i det norske historiske drama og senere i
Laura Guriderseii.
(Efter maleri af Hans Heyerdahl
i Nationalgalleriet.)
majolika—make
det moderne samfundsdrama. Hans styrke var en klar
og skarp opfatning af det sjælelig eiendommelige i en
skikkelse og en sikker evne til levende gjenfremstilling.
Gundert, Hermann (1814—93), t. missionsforfatter,
gik 1835 som missionær til Madras og sluttede sig 1838
til Baselermissionen paa Malabarkysten. 1859 maatte
han reise hjem paa grund af nedbrudt helbred. Han
blev derefter medhjælper og senere leder af
«Calwer-Verlagsverein» og redaktør af flere missionsblade. Han
har udfoldet en stor forfattervirksomhed og bl. a. oversat
det nye testamente paa malayalam-sproget.
Gundestrup-sølvkarret blev fundet 1891 i
Rævemosen ved Gundestrup i Aalborg amt og er et af
Danmarks merkeligste oldsager. Det har form som en gryde
eller kjedel, ca. 70 cm. bredt, og er sammensat af større
og mindre sølvplader med drevne figurfremstillinger
hentet fra klassisk og gallo-romersk kunst; arbeidet er
antagelig indenlandsk fra ca. 100 e. Kr. Som offergave
har G. i sønderbrudt stand været nedsat i mosen.
Gu^ndulic, Ivan (1588—1638), berømt dalmatisk
digter. 1 hans formfuldendte og velklingende lyriske og
episke digte, der røber forfatterens sterke paavirkning
af italiensk klassisk dannelse, naaede den dalmatiske
poesi sit høidepunkt. Som hans ypperste lyriske digt
maa nævnes «Den forlorne søns taarer» ; men hans
mesterverk er eposet «Osman», der i tyve sange skildrer
den polsk-tyrkiske krig 1621 og sultan Osman II’s
bedrifter og skjæbne. G, naaede ogsaa høit som dramatisk
forfatter, f. eks. i «Arijadna», «Proserpina» og særlig i
(det ikke helt bevarede) «Dubravka». En statue med
scener af «Osman» reistes over G. i Ragusa 1893. [Litt. :
A. Jensen, «G. und sein Osman» (1901).]
Gungl, Joseph (1810—89), ung. dansekomponist, opr.
skolelærer, senere militærmusiker, titulær kapelmester
hos keiseren af Østerrige. Virkede flere steder rundt i
Tyskland og vandt ved flere danse næsten samme ry som
Strauss og Lanner.
Gungne (oldn. Gungnir), Odins spyd.
Gunhild. 1. Harald Blaatands dronning og moder til
Svein Tjugeskjeg; antog kristendommen omkr. 960. —
2. Svein Tjugeskjegs dronning, datter af en polsk hertug
og moder til Harald og Knut den store. — 3. Datter af
den norske jarl Svein Haakonssøn, gift med Anund Jakob
af Sverige og efter dennes død (omkr. 1050) med den
danske konge Svein Estridssøn. Da den sidste var hendes
søskendebarn, vakte forbindelsen erkebispens uvilje, og
Svein blev nødt til at forskyde hende.
Gunhild kongemoder, Erik Blodøkses dronning, skal
ifølge Snorre have været datter af Assur Tote fra
Haaloga-land og opfostret blandt finnerne; men sandsynligere er
det, at hun, som norsk tradition beretter, har været en
datter af kong Gorm den gamle i Danmark, efter hvem
hendes ældste søn Gamle er opkaldt. G. var fager, slu
og energisk og øvede stor indflydelse baade paa sin mand
og senere paa sine sønner, men maatte derfor ogsaa i
samtiden bære skylden for alt, som disse foretog sig.
Eftertiden har skildret hende som lidenskabelig, letfærdig,
listig, troldkyndig og grusom. Efterat hun i 935 var
blevet fordrevet med sin mand, kom hun i 961 tilbage
sammen med sine sønner og kaldtes fra nu af
«kongemoder». Efter Harald Graafelds død skal hun, ifølge
logiken); (mus.) (sb m) dur;
betydelig, vigtig; tvingende (grund);
(é) ogs. major.
majolika - ® Majolika f —
@ majolica — ® majolique f.
major - ® Major - (e) & ®
major m.
major ® m, major; kirurg.
Ma oran ® m, (bot.) merian,
majorat ® m, stamhus.
majorataire ® m,
stamhusbesidder.
majordome ® m,
major-domo (i^ hushovmester, forvalter;
major domus.
majorenn ® myndig.
Majorennität® f, myndighed,
major-general @
generalmajor.
majorité ® f, majority @
(fuld)myndighed(salder); majoritet,
stemmeHerhed; flertal, de fleste;
(e) ogs. majorsrang, -post.
majuscule (f) f, stor bogstav,
makaroni — ® Makaroni,
Rohrnudeln pl — & ®
macaroni pl.
make @ gjøre (til), lage,
forfærdige; tjene (penge); skabe;
bringe (faa) til at, lade (en gjøre
noget); udgjøre; blive; naa (land);
bevirke; (intr.) gaa i en retning,
styre, stile. m. away with rydde
af veien; afhænde, sælge. m. out
opdage, skjelne; begribe, skjønne;
(be)vise, godtgjøre; levere,
tilveiebringe, opdrive; udskrive, opsætte
(regning). m. up ogs. udfylde
(lakune); erstatte; berigtige ; bringe
à jour. m. as if lade som. m.
42 — Illustreret norsk konv
ationsleksikon. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
