Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gumø ... - Ordbøgerne: M - majolika ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1315
make—makron
kongesagaerne, have flygtet til Orknøerne og der levet
resten af sit liv, medens «Jomsvikingesaga» har en
eventyrlig beretning om, at hun blev lokket ned til Danmark
ved giftermaalstilbud fra Harald Blaatand og der
nedsænket i en sump.
Gun ja, se Ganja.
Gunkel, Hermann (1862—), t. teolog, 1894
ekstraordinær professor i teologi i Berlin, 1906 ordinær
professor i Giessen (som Stades efterfølger), har gjort sig
fortjent ved at overføre den sammenlignende
religionsvidenskabelige metode paa studiet af de bibelske skrifter.
Han har bl. a. skrevet det epokegjørende verk «Schöpfung
und Chaos in Urzeit und Endzeit» (1894), hvori han
navnlig paaviser den babyloniske skabelsesmytes sterke
indflydelse paa skabelsesberetningen i 1 Mos. Et
fremragende arbeide er hans kommentar til Genesis (1901, 2 opl.
1902). I skriftet «Zum religionsgeschichtlichen
Verständnis des Neuen Testaments» (1903) søger han at efterspore
fremmed religiøs indflydelse ogsaa paa kristendommen.
Gunlahol-Stavnlifossen, vandfald (28 m.) i
Eksinge-dalselven (s. d., hvor der feilagtig staar Gunlakolfoss).
Fossen opgives at repræsentere 250 eff. hk.
Gunn, eg. kamp, navn paa en valkyrje. Desuden ofte
i personnavne (Gunnar, Gunvor etc.).
Gunnar, søn af Gjuke, se Vølsunger.
Gunnar Grjonbak, lagmand i Trondhjem, udnævnt
af kong Sverre og en tro tilhænger af ham og hans æt,
hævdede paa rigsmødet i Bergen 1223 i klare og bestemte
ordelag Haakon Haakonssøns ubetingede arveret til Norges
trone; hans eksempel fulgtes af alle rigets øvrige
lagmænd. G.s søn Einar S mj ør bak var 1254—63
erkebiskop af Nidaros.
Gunnar Hamundarson (Gunnar af Lidaren de),
isl. bonde fra sidste halvdel af det 10 aarh. Om hans
venskab med den vise Njall og de mange ulykker og
kampe, som udsprang af hans hustru HallgerSs
forbitrede had til Njalls hustru Berg|)ora, samt sluttelig
hans drab fortælles i «Njâlls saga».
Gunnarshaug, se Lister fyr.
Gunnarssøn, Hallvard (d. 1608), n. skolemand og
humanistisk forfatter, studerede efter fuldendt skolegang
i Oslo katedralskole ved universiteterne i Kbh.og Rostock,
tog magistergraden 1572 og blev 1577 lektor i teologi i
Oslo, hvor han forblev resten af sit liv og vandt stor
anseelse for sin lærdom og dygtighed. G., der stod paa
en fortrolig fod med den bekjendte Oslobisp Jens Nilssøn
og den videnskabelig interesserede kreds, som samlede
sig om ham, udfoldede en omfattende forfattervirksomhed.
Blandt hans mange skrifter paa vers og prosa kan nævnes
hans «Aandelige spørsmaalsbog» (1602), som under navnet
«tPrestepina» vandt stor udbredelse blandt almuen, og en
omfangsrig «Norgeshistorie» paa latin («Chronicon regum
Norvegiæ», 1606). Han skrev ualm. letlæste og
velklingende lat. vers og kan neppe frakjendes poetisk begavelse.
Gunner (1152—1251), d. biskop, studerede i Paris,
cisterciensermunk, abbed i Em (Øm) 1216—22, biskop i
Viborg 1222—51, var høit anseet for sin lærdom, sit
smukke liv og sin nidkjærhed i embedet. En
klosterbroder fra Em har givet en livfuld skildring af ham
(«Viborgbispen G.s levnet>, overs, af H. Olrik 1892). G. skal
have havt en hovedandel i udarbeidelsen af Jydske lov.
Gunja—Gunnlaugr Leifsson
1316
Gunnerson, Sven Rudolf (1844—1904), n. prest,
cand. theol. 1867, var først lærer ved Bodsfængslet 1871
–74, hvorpaa han blev kaldt til professor ved Augsburgs
teologiske seminar i Minneapolis (U. S. A.). 1883 drog han
hjem og blev s. a. sogneprest til Grimstad, 1894 til Kragerø,
hvor han døde. G. vandt guldmedalje for prisopgaven
1871: «Pietismens begreb og væsen» og har foruden
«Apostelhistorien og det nye testamente» (Kra. 1874) skrevet
adskilligt i dagspressen og i kirkeblade her og i Amerika.
Gunnerus, Johan Ernst (1718—73), n. biskop og
videnskabsmand, f. og opvokset i Kra., fra hvis skole
han dimitteredes 1737. Han tog en glimrende eksamen
i Kjøbenhavn, men maatte fortsætte sine studier hjemme
hos moderen i Kra. Fra 1740 kom han atter ud og
tilbragte en række frugtbringende studieaar i
Kjøbenhavn, Halle og Jena. Sidstnævnte sted tog han
magistergraden og holdt i flere aar forelæsninger og udgav en
række skrifter af filosofisk art i tilslutning til Leibnitz’
og Wolfs idéer. 1755 vendte G. tilbage til Kjøbenhavn
og blev ordineret til prest i Herlufsholm kald, som han
dog ikke tiltraadte, da han kort efter blev
kommunitets-provst og biskopens vikar ved universitetet. Her
begyndte han nu en omfattende forelæsningsvirksomhed
over de emner, som hidtil særlig havde sysselsat ham:
teologi, logik, metafysik, natur- og folkeret. Samtidig
udgav han skattede lærebøger i dogmatik og metafysik.
1758 blev G. udnævnt til biskop i Trondhjem, hvor han
straks begyndte en energisk virksomhed for at vække
videnskabelige interesser. Et slags programskrift er hans
interessante hyrdebrev (1758), og snart efter stiftede han
i forening med Suhm og Schøning det Trondhjemske
videnskabsselskab, hvis skrifter (1761 flg.) han berigede
med mange afhandlinger. I Trondhjem blev G.s
interesser vakt for naturvidenskaberne, som bød ham mange
udyrkede felter. Han indsamlede personlig paa sine
mange visitatsreiser materiale eller fik det tilstillet
gjennem presterne og nedlagde resultatet i mange
afhandlinger over zoologiske, mineralogiske og botaniske
emner. Størst fortjeneste indlagde han sig ved sin
«Flora Norvegica», som udkom i to foliobind (Trondhjem
1766 og Kbh. 1772). Det er nærmest en lokalflora for
Trondhjem, men fortjenstfuld som et grundlæggende
arbeide. Forfatteren aabenbarer et indgaaende
kjend-skab til sit emne og forstaar med kritik at anvende
den foreliggende litteratur. G. var en af de første, som
udkastede tanken om et eget norsk universitet, og da
han 1771 blev kaldt til Kjøbenhavn af Struensee for at
udarbeide en ny plan for Kjøbenhavns universitet,
virkede han for tanken, som imidlertid gik overstyr ved
Struensees fald 1772. I sit embede var G. en nidkjær
mand, en flittig visitator og en varm talsmand for
finnerne og det i hans tid virkende Seminarium lapponicum.
[Litt.: O. Dahl, «Biskop G.s virksomhed, fornemmelig
som botaniker», med en mængde breve og aktstykker
som bilag (Kgl. norske videnskabsselskabs skrifter,
1888/90—1908).]
Gunnlaugr Leifsson (d. 1218 el. 1219), isl. munk og
lærd historisk forfatter, har forfattet sagaen om biskop
Jon Øgmundsson (d. 1121) og en saga om Olav Trygvessøn,
begge paa latin. Den første haves i et par isl.
bearbeidelser («Biskopsögur», I). Af den anden kjendes kun
off sætte afgaarde; pakke sig;
løbe bort. m. up for erstatte
m. up with blive forligt med.
make @ sb bygning, form.
façon; beskaffenhed, natur; arbeide,
fabrikat.
make-believe @ blot skin
(paaskud), forstillelse.
Makel (t) m, skamflek, lyde.
Mäkelei ® f, smaalig kritik,
pirkeri.
makelfrei, -los ® pletfri,
mäkeln ® være mægler;
kritisere (paa en smaalig maade), pirke,
gjøre udsættelser (paa).
maker @ fabrikant, forfærdiger;
skaber; udsteder (af egenveksel).
make-shift @ midlertidigt
hjælpemiddel, surrogat, nødhjælp.
make-up (e) udstyr; ydre, per-
make-weight (e) fyldekalk,
maki (e) & (f) m, halvabe, maki.
making @ (for)arbeidel(se),
fa-brikat(ion).
makker - (t) Aide. Partner,
Mitspieler m — (e) partner - ®
partenaire m.
makkerskab - ® Gemein-
schaft f — (e) partnership - (f)
communauté f.
Makler, Mäkler ® m, mægler.
Mäkler ® m, smaalig kritiker,
makrel - (t) Makrele f - ©
mackerel — maquereau m.
makrelstørje — ® Thunfisch
m — (e) t(h)unny - 0 thon m.
makron — (î) Makrone f — ©
macaroon — (f) macaron m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
