Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gunnlaugr Ormstunga ... - Ordbøgerne: M - makulatur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1319
malapert—male
Gu’sle, sydslavisk strengeinstrument, der nu kun
forekommer i Montenegro, men tidligere brugtes i alle
sydslaviske lande. Fra det rus. g u s 11, der er et slags
mangestrenget citer, adskiller det sig ved kun at have
cn, sjelden to strenge.
Guspiggen, 1043 m. høit fjeld i Lierne, Nordre
Trondhjems amt. G. danner en øst—vestgaaende ryg
med steilt fald mod syd.
Gussenbauer, Karl (1842—1903), østerr. læge, f. i
Kärnten; 1875 professor i kirurgi i Lûtticli, 1878 ved
Prags tyske universitet. 1894 ßillrotlis efterfølger i Wien.
Talrige anatomiske, histologiske og kirurgiske arbeider.
Fra 1880 medredaktør af «Zeitschrift für Heilkunde».
Gussow, Karl (1843—1907), t. maler, prof. ved
akademierne i Weimar, Karlsruhe og Berlin ; øvede overalt
Indflydelse ved sin brede, lidt rutinerede kunst. 1880
oprettede han en besøgt privatskole i Berlin (hvor bl. a.
Chr. Krohg var hans elev).
Gustaf, SV. konger. 1. G. I (G. Eriksson Vasa)
(omkr. 1496—1560), konge 1521—60, f. paa Lindholmen
i Uppland. G., som var af anseet adelig siegt (navnet
Vasa er af senere oprindelse), kom som ung til Sten
Sture den yngre og
deltog i Brännkyrka-slaget
1518. Bortførtes s. a. af
Kristian 11 som gidsel,
holdtes fangen paa Kalø,
men undslap 1519, kom
over Lübeck til Sverige
og flygtede efter det
stockholmske blodbad, som
berøvede ham hans fader
o. a. frænder, til Dalarne,
hvor han forgjæves søgte
at vække oprør. Allerede
var han paa vei til Norge,
da dalkarlene, forbitret
over en ny skat,
indhentede ham og kaarede
ham til fører.
Reisningen bredte sig hurtig, og
1521 valgtes G. til
rigsforstander, 1523 til konge,
og snart efter faldt Stockh.
Unionen var definitivt forbi. Men den kjæmpeopgave
fore-laa, ved smaa midler og i kamp med uregjerlige bønder
(oprør 1525, 27, 29, 31—32) at grundfæste kongedømmet
og økonomisk ophjælpe landet. Urolighederne efter
reformationen gav ham leilighed til paa Vâsteràs rigsdag 1527
at fremtvinge, at en stor del af kirke- og klostergodset kom
under kronen. Blev kirkens herre, men gjorde lidet for
at udbrede den nye lære. De gamle skoler lod han
forfalde, og Upsala universitet opløstes; men G. fik nye midler,
hans magt stod fast, og hans hang til enevælde traadte
nu skarpere frem. En ny farlig bondeopstand,
Dacke-feiden i Småland, blev slaaet til jorden, og efter seieren
gjordes kronen paa Vasterås rigsdag 1544 arvelig i G.s siegt.
1542—44 deltog G. som Danmarks forbundsfælle i krigen
mod keiser Karl V. 1554—57 førtes en krig med
Rusland. Efter 1544 var hans forhold til Danmark-Norge
slet, særlig i hans senere aar. G. var veltalende, myndig,
Gu’sle—Gustaf
1320
Gustaf Vasa.
fuld af ild og kraft, grisk efter magt og gods, mistroisk
og haard. Hans energi, praktiske sans og strenge
økonomi satte landet i blomstring, forsvarsvæsenet ordnedes,
finanserne sattes i god stand. Akerbrug, bergverksdrift
og handel udvikledes. Men med aarene vokste hans
mistænksomhed og egenraadighed sterkt, og med
bekymring forudsaa han landets skjæbne under sønnen
Erik (XlV’s) styrelse, hvorfor han gav sine yngre sønner
hertugdømmer og en næsten uafhængig stilling. G. var
gift tre gange, 1. med Katarina af Sachsen-Lauenburg,
d. 1535 (sønnen Erik), 2. Margaretha Lejonhufvud, d.
1551 (10 børn, deriblandt Johan og Karl), 3. Katarina
Stenbock, d. 1621. [Litt.: Strinnholm, «Svenska folkets
historia under konungarne af Vasaatten » (Stockholm
1819—20). Se forøvrigt under Sverige, historie.] —
2. G. II Adolf (1594-1632), konge 1611—32, søn af
Karl IX og Kristina af Holsten-Gottorp, fik en udmerket
uddannelse og kom tidlig ind i politik. I Kalmarkrigen
indtog han Kristianopel og overtog efter faderens død
(13 okt. 1611), skjønt kun 16 aar, regjeringen som myndig.
Med store ofre maatte han 1613 kjøbe Knæredfreden
(Elfsborgslösen), men kunde derefter samle sin kraft mod
Rusland og opnaaede ved
Stolbovafreden
1617Keks-holm len og
Ingerman-land. I de følgende
freds-aar gjennemførte G.,
støttet af vennen Axel Oxen
stierna, en omformning
af Sveriges forvaltning.
Rigsdagen med sin
fir-deling af stænder fik en
fast ordning 1617, adelen
organiseredes ved
rid-darhusordningen 1626,
rigsraadet antog mere
karakter af et staaende
forvaltningsorgan, med
«kancelliet» og
«kammeret» indførtes
kollegialstyret, og lens- og
lands-høvdinger indførtes i den
lokale administration.
Svea hofret oprett. 1614.
Finanserne reformeredes,
budget indførtes, skatterne omlagdes, men var dog paa
grund af krigenes krav meget tyngende. Det aandelige liv
fremmedes ved oprettelse af gymnasier og store gaver til
Upsala universitet, og i bestræbelserne for næringslivets
opkomst merker man nye merkantilistiske principer.
1621 udbrød den gamle strid med Polen paany, G.
landede i Lifland og erobrede Riga, fuldente 1625 Liflands
erobring, trængte ind i Kurland og Litauen og førte
hæren til Vest-Preussen, hvor han forgjæves beleirede
Danzig. 1627 og 1628 foretog han nye angreb paa
Preussen og havde stor fremgang. Ledet af nationale
og religiøse grunde besluttede G. derpaa at gribe ind i
forholdene i Tyskland, hvor protestantismens udsigter
efter Kristian IV’s nederlag var meget mørke og
krigsskuepladsen rykket op i nærheden af de nye lande, G.
havde lagt under svensk vælde. Ved fransk mægling
Gustaf II Adolf.
(Efter maleri af van Dyck.)
malapert @ næsvis, flaaset;
flab.
malappris (f) ubetiøvlet,
uopdragen ; m, tølper, slamp, flab.
mal à propos ® i utide, paa
urette sted, ubeleilig.
malar @ kind-; kindben,
malaria — ® Malaria — ©
malaria((l) fever) — ® malaria f.
malart (f) m, vildandestegg.
malavisé (f) ubetænksom,
tankeløs.
malaxer ® gjennemelte.
malbâti ® klumpet (bygget),
un grand m. lang rækel.
malchance (f) f, uheld,
malchanceux ® uheldig,
malcomplaisant (î)
uelskværdig.
malconformation @ misdan
nelse ; uforholdsmæssighed.
malcontent @ & (fc (m),
niis-fornøiet, utilfreds, coilfé à la
m. (f) kortklippet.
malcontentedness @
mis-nøie, uUlfredshed.
maldonne ® f, feilgivning (i
spil).
male I — ® (paa mølle) mahlen ;
(om katten) spinnen — @ grind.
crush ; (om kat) pur, sing — (Î)
moudre; faire (de la farine); écraser;
réduire (en poussière); (kat) filer,
ronronner.
maie II — ©malen; (fig.)
schildern — (e) paint; (lade sig m.) sit
for ones’s portrait, have one’s
portrait taken - (?) peindre; (be-)
barbouiller; travailler (à un
tableau).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
