Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustaf ... - Ordbøgerne: M - male ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1321
Gustaf
1322
sluttedes vaabeiîstilstand med Polen (1629), og i juni 1630
landede G. med sin hær paa Usedom. Pommern faldt
i hans hænder. Magdeburg fik han ikke undsat paa
grund af Brandenburgs vaklende holdning; men efter at
have tvunget Brandenburg til forbund og afslaaet Tillys
angreb paa den svenske hærs faste stilling ved Werben
kunde G. rykke ind i Sachsen, hvor han 7 sep. 1631
vandt seieren over Tilly ved Breitenfeld. Lethed og
hurtighed i bevæbning, skyts og hærens taktiske led
var det nye, G. tilførte krigskunsten. Hans hær var i
mønsterværdig orden, mandstugten streng, og en begeistret
aand raadede mellem soldaterne. Fra Sachsen gik toget
til Franken, hvor G. hyldedes som. hertug, og derfra
mod syd til Bayern. München faldt i hans hænder.
Imidlertid havde keiseren gjennem Wallenstein stillet
en ny hær paa benene, og efter nogle styrkeprøver i
Nürnbergs omegn kom det ved Lützen i Sachsen til den
afgjørende kamp 6 nov. 1632, hvor G. faldt, men
svenskerne beholdt valpladsen. — G. er en af historiens ædleste
helteskikkelser, en genial feltherre, nyskaber paa en
mængde omraader og ikke mindre stor som fredelig
regent, hvor han befrugtende og livsvækkende greb ind
paa alle statslivets omraader. I sit egteskab med Maria
Eleonora af Brandenburg havde han et barn, datteren
Kristina. [Litt.: «Gronholm, «Sveriges historia under
G. A.s regering» (1857—72); Hallenberg, «Svea rikets
historia under G. A.s regering» (1790—96): Weibull,
«G. II A.» (1881): Droysen, «G. A.» (1869—70); Odhner,
«Om orsakerne til G. A.s deltagande i det 30-ariga
kriget» (1882); Bratt, «G. II A. som fältherre» (1891).] —
3. ^G. III (1746—92), konge 1771—92, søn af Adolf
Fredrik og Lovisa Ulrikka. Hans opdragelse blev
forkvaklet ved rigsdagens indblanding, og allerede i
barndommen vænnedes prinsen til forstillelse. Politiske
hensyn affødte 1766 hans lidet lykkelige egteskab med Sofia
Magdalena af Danmark. Tidlig lagde han handlekraft
for dagen og omgikkes med statskupsplaner, da budskabet
om kongens død 12 feb. 1771 traf ham i Paris. 19 aug.
1772 iverksatte han med mod og snarraadighed
omveltningen i Stockholm, som gjorde ende paa
friheds-tidens regimente og gav G. stor magt. Folket hilsede med’
begeistring kongens daad. Trykkefrihed og tolerance
indvarslede den nye æra. Tortur afskaffedes,
forvaltningsreformer indførtes, og forsvaret, især flaaden, sattes i
stand. G. er det oplyste enevældes repræsentant i
Sverige. Jevnsides hermed gik en række økonomiske
foranstaltninger, af hvilke statsmonopoliseringen af
brændevinsbrænding vakte megen misfornøielse. 1780
deltog G. i den væbnede neutralitet, 1783 — 84 reiste
han i Italien og Frankrige. Hofholdningen slugte svære
summer, og efterhaanden kjølnedes folkets sj-mpati.
Mere og mere optoges G. af planer om gjenreisning
af Sveriges storhed, og oppositionen paa rigsdagen 1786
mod hans indre styre gav disse krigsplaner sterkere fart.
1788 begyndte han krigen mod Rusland, men et mytteri
i hæren (Anjalaforbundet) tvang ham til at gaa tilbage.
Danmarks krigserklæring kom som en redning i den
trykkede situation ; thi G. fik nu en kraftig national
stemning reist i landet- Under pres af stormagterne
sluttede Danmark snart fred, men G. udnyttede paa
rigsdagen 1789 den vakte fædrelandsfølelse for sine planer
male—maleri
og gjennemførte forenings- og sikkerhedsakten, der faktisk
gjorde ham enevældig. Med kraft kunde kongen nu
vende sig mod øst. Hans flaade kjæmpede med
vekslende held, men seirede under G.s kommando ved
Svensksund 1790. Kort efter sluttedes freden i Värälä, hvor
Sverige slap uden landafstaaelse. G. tænkte derefter paa
at angribe Frankrige, hvor revolutionen var brudt ud ;
men misfornøielsen med hans enevoldsstyre steg i disse
aar under paavirkning af franske frihedsideer og fandt
udtryk i en vidtforgrenet sammensvergelse. 16 mars
1792 affyrede kaptein Anckarström under en maskerade
i operaen et skud mod G., som saaret blev baaret bort
og døde 29 mars s. a. — G. var en merkelig monark,
forkjetret af sine fiender, forgudet af sine venner. I hans
sind blandedes pligtfølelse og letsind, liøisind og
forstillelse paa en forunderlig maade. Hans varme
fædrelands-kjærlighed, hans store fortjenester af aandslivet (det
svenske akademi, Vitterhets-historie och antiquitets
aka-demien, operaen) og hævdelsen af Sveriges selvstændighed
vil dog altid sikre ham en plads i det svenske folks
kjærlighed. G. var begeistret for fransk aandsliv, hans
hof var præget af dets flagrende, lette elegance, og fra
sin ungdom af viede han scenen en glødende interesse.
[Litt.: Geijer, «Konung G. IIFs efterlemnade och 50 ar
efter hans död öppnade papper» (1843—45); Odhner,
«Sveriges politiska historia under konung G. Ill’s
regering» (1885—96); Beskow, «Om G. Ill såsom konung
och menniska» (1860—61); Tegner, «Fran Tredje Gustafs
dagar» (1892—94); Levertin, «G. III som dramatisk
för-fattare» (1894), «G. III, en karakterskiss» (i «Ord och
bild» 1892); Schück, «G. UU (1904).] — 4. G. IV Adolf
(1778—1837), konge 1792—1809, søn af G. Ill og Sofia
Magdalena (om paterniteten gik der dunkle r3^gter).
Havde faaet en god opdragelse under ledelse af N. v.
Rosenstein. 1792—96 førte hertug Karl regjeringen i
hans navn, og flere giftermaalsforhandlinger var paa bane,
bl. a. med en russisk prinsesse, en forbindelse, som i
sidste øieblik strandede paa G.s uvillighed til at tillade
russisk gudstjeneste i Stockholm. 1797 egtede han Fredrika
af Baden. G.s første kongetid hilsedes med forhaabninger.
Sparsommelig, sedelig og strengt ordentlig vandt han
folks agtelse, men snart traadte feilene i hans karakter
skarpere frem, hans stivsind, snæversyn og fanatisme.
Under et ophold i Baden 1803—04 havde G. indsuget
et vanvittigt had til Napoleon, og 1805 sluttede han sig
til koalitionen mod denne. Følgen heraf var Pommerns
rømning 1807, og da Rusland og Frankrige fandt
hinanden i Tilsiterfreden, fik Sverige kort efter baade tsaren
og Danmark imod sig. Russerne rykkede ind i Finland,
Sveaborg overgav sig, og ved stilstanden i Olkijoki (nov.
1808) rømmede den svenske hær helt landet. Samtidig
truede et dansk-fransk angreb. Sveriges undergang syntes
nær; men G. afviste enhver tanke om at skifte system;
da blev han i sidste øieblik styrtet af tronen ved en
militæropstand, ledet af G. Adlersparre (13 mars 1809).
Afsat og forvist forlod G. med sin familie landet, skiltes
1812 fra hustruen og førte et omflakkende, ulykkeligt
liv, dels under navnet greve af Gottorp, senere som oberst
Gustafsson. Sluttelig slog han sig ned i St. Gallen,
hvor han døde i smaa kaar. Oscar II førte 1884 den
ulykkelige konges lig til Riddarholmskirken. [Litt.:
male (e), mâle ® mandlig,
han-;guUe ; mandig (kraftig,streng).
Sb m hanfdyr); mand(folk).
malebête (t) f, uhyre, utyske,
malediction ©, malédiction
® f, forbandelse.
malefactor©, Malefikant®
m, misdæder, forbryder.
malefaim (f) f, glubende
appetit.
malefeasance (e) misgjerning,
forbrydelse.
maléfice ® m, hekseri,
trolddom.
maléficié ® forhekset, forgjort,
maléfique (f) (astrol.) skadelig,
uheldig.
Malefizbube, -kerl ® m,
satans gut. fyr.
malemort (Î) f, voldsom død
malen ® male (med farver),
skildre.
malencontre (f) f, uheld,
malencontreux ® uheldig,
usalig.
mal-en-point (f) ilde faren,
malentendu (f) m,
misforstna-else.
malepeste (f) det var som
pokker !
malepractice (e) mislig færd
(omgang), feil, misbrug; feilgreh
begaaet af læge.
maler — ® Maler m;
(haand-verker) Anstreicher m - (ê)
painter — (D peintre m.
Malerei (t) f, malerkunst,
maleri — Gemälde n — (g
painting, picture - (f) peinture f,
tableau m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
