Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenlak ... - Ordbøgerne: M - malverser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133.1
man—mancherlei
1677 med grevinde Augusta Antonia af Aldenburg; fra
tredje egteskab nedstammede greverne
Danneskjold-Laurvigen og, gjennem to døtre, familierne
Danneskjold-Samsøe og Ahlefeld-Laurvigen. — G. fik i 1671 sine
eiendomme i Brunla len ophøiet til grevskabet
Laur-vig, som senere blev udvidet, ligesom han af kronen
erhvervede store skogstrækninger paa Østlandet og drev
udstrakt tømmerhandel og jernverksvirksomhed i Norge.
Grevskabet Jarlsberg, som han efter Griffenfelds fald
erhvervede sig, afrundede og omdøbte, solgte han allerede
1683. — 5. Kristian G. (1674—1703), Kristian V’s søn
med Sophie Moth, blev fire aar gammel stiftamtmand i
Bergen, tre aar efter ogsaa generalpostmester i Norge,
1696 chef for den norske hær, 1697
generalfeltmarskalk-løitnant, foretog en række inspektionsreiser i Norge,
hvoraf de mest kjendte i 1695 og 1696. Vistnok bosat i
Kra. 1697 —1700 og udseet til at blive sin farbroders og
svigerfaders efterfølger som Norges statholder, men døde
allerede i 1703. Kjøbte 1699 Gisselfeld, som efter hans
bestemmelse blev adeligt jomfrukloster. — Gift 1. 1696
med grevinde Charlotta Amalie af Danneskjold-Laurvigen
(d.l699), 2. 1701 med fru Dorotea Krag (d. 1754);
stamfader til familien Danneskjold-Samsøe. 6. Ulrik
Kristian G. (1678 1719), broder af ovenn. Kristian G., fik
høie embeder og blev 1697 generaladmiralløitnant, 1711
generaladmiral. Han ledede llaaden i krigene 1700 og
efter 1709 ikke uden dygtighed; kommanderede saaledes
i slaget i Kjøgebugt 1710. Hans « Dags-register» over
Fredrik IV’s reise i Norge 1704 (skrevet paa fransk,
overs, af Chr. Engeistrup) indeholder mange interessante
iagttagelser angaaende forhold og personer i Norge.
Gyldenløvefeiden, se G y 1 d e n 1 ø v e, Ulrik Frederik,
og Ska an ske krig.
Gyldenpalm, n. adelsslegt. Stiftamtmand over
Kristiansands stift Hans Hagerup (1717—81) blev 23
febr. 1781, fire dage efter sin død, optaget i den
dansknorske adelstand med navnet G. Siegten uddøde med
Andreas Dedekam Hagerup G. (1777—1832),
diplomat, søn af præsident og borgermester i Kristiansand Eiler
Hagerup G.; student 1791, fungerede i mange aar som
legationssekretær i det dansk-norske diplomati, men traadte
ud af tjenesten 1811. I 1814 blev han af Kristian Fredrik
kaldt til Norge, men paa veien blev han arresteret af
svenskerne og holdt i fængsel paa Vaxholm indtil 1815.
Senere erholdt han en ansættelse ved den norske
stats-raadsafdeling i Stockholm, hvor han døde.
Gyldenstjerne, d. adelsæt, kjendt fra begyndelsen
af 14 aarh. (rigsraad Niels Eriksen), havde ved midten
af det 15 aarh. fremtrædende repræsentanter i
rigs-raaderne Erik Nielsen og Knud Henriksen.
Navnet (j. optog ætten først fra F’redrik Ts tid. Dens
svenske linje (Gj^llenstierna, s. d.) stammer fra en søn af
Erik Nielsen. Ætten uddøde i Danmark 1729. Af dens
medlemmer kan foruden de anførte nævnes; 1. Knud
Pedersen G. (omkr. 1480 — 1552), fætter af Torben
Oxe, faldt i unaade hos Kristian II, som ansaa ham
skyldig i mordet paa Dyveke, blev rigsraad 1529 og viste
af hevnlyst en brutal adfærd mod Kristian II, da denne
som fange blev indsat paa Sønderborg (1532). Under
grevefeiden tilhørte han snart det ene, snart det andet
parti, men udsonede sig 1536 med Kristian III og blev
Gyldenløvefeiden—Gyldensø
1336
hofmarskalk. Som lensmand paa Kalundborg slot blev
han fra 1549 Kristian IFs vogter, men viste sig nu
skaansom mod sin gamle fiende. — 2. Mogens G.
(1485—1569), sønnesøn af Knud Henriksen, ridder 1520,
kom 1527 med en flaade til Norge og satte sig i
besiddelse af Akershus, som han 1531 tappert forsvarede
mod Kristian II. M. G. blev senere lensmand paa
Malmøhus, rigsraad 1535 og statholder paa Kbh.s slot
1558—66. Som saadan havde han en vigtig del i
forberedelserne til den nordiske syvaarskrig. — 3. Knud
Henriksen G. (1488—1568), broder af foreg., rigsraad
1523, biskop paa Fyn 1529, førte i 1532
underhandlingerne med Kristian II og lovede ham frit leide til at
reise til Danmark for at afslutte forlig med Fredrik I,
uden dog at have fuldmagt til at give et saadant løfte.
Skjønt religiøst indifferent og nærmest venligsindet mod
reformationen (han havde 1531 taget den reformatorisk
sindede Jørgen Sadolin til sin medhjælper i ordet ),
blev han 1536 fængslet sammen med de andre bisper
og først løsladt aaret efter. Han sluttede sig nu helt
til reformationen og fik store forleninger. — 4. Axel G.
(1542—1603), rigsraad 1581, statholder i Norge 1588—
1601, viste som saadan stor duelighed og opmuntrede
Peder Claussøn Friis til at oversætte Snorres kongesagaer.
1602 ledsagede han Kristian IV’s broder, hertug Hans,
til Moskva, men døde paa hjemreisen. Hans dagbog
paa denne reise er udgivet i udtog. Han har ogsaa
skrevet en beretning om syvaarskrigen (trykt i «Monumenta
historiæ danicæ» II).
Gyldenstolpe, svensk-finsk adelsæt, nedstammer fra
1. Mikael Olai Vexonius (1609—70), adlet 1650
med navnet G., professor i politik, historie og jus ved
universitetet i Åbo, fremragende lærd, frugtbar
poly-historisk forfatter, forfegtede i sine juridisk-politiske
verker sterkt aristokratiske anskuelser. — 2. Nils G.
(1642—1709), foreg.s søn, statsmand, afsluttede som envoyé
i Haag de mod Frankrige rettede forbund med Holland
af 1681, 1682 og 1686, men optraadte senere i sin
egenskab af kgl. raad (fra 1690), ikke uden paavirkning af
fransk guld, som talsmand for franske interesser. Ved
Karl IX s død blev G. medlem af formynderregjeringen.
— 3. Karl Edvard G. (1770 -1831), finsk statsmand,
hofretsraad 1809, var paa landdagen i Borgå 1809 et af
adelens mest fremtrædende medlemmer og kjæmpedé
med held for, at den fra Sverige arvede samfundsorden
i Finland i størst mulig udstrækning skulde blive bevaret
under foreningen med Rusland; udnævntes derpaa efter
alle stænders forslag til medlem af den nye regjerings
justitsdepartement. — 3. August Louis Fers en G.
(1849—), sv.greve, diplomat, blevl895 ministre
plénipotentiaire i Brüssel og Haag, udnævnt til envoyé smst. 1897 og
i Petersburg 1899. Indtraadte efter Lagerheim i Boströms
andet ministerium som udenrigsminister (22 dec. 1904)
og forblev i denne stilling efter Boströms fratræden (13
april 1905), men fratraadte sammen med ministeriet
Ramstedt (2 aug. 1905) og udnævntes til envoyé i Paris.
Gyldensø, n. adelig siegt, der optræder ved midten
af det 16 aarh. og eiede jordegods i det søndenfjeldske
Norge. Siegten, der forøvrigt er meget lidet kjendt og
tildels er forvekslet med adelsslegten Green, uddøde i
begyndelsen af det 17 aarh.
man ® (pron.) man.
man (e) menneske; mand; tje
ner, gut; student; brikke (f. eks.
i dam); bemande.
manacle @ haandjern, -klave;
læfjge hnandjern paa ;" lænke.
manage ibe)styre, lede;
forvalte; haandtere, behandle; greie,
raademed; overkomme; klare det;
hjælpe (klare! sig; dressur, manege.
manageable @ medgjørlig,
re-gjerlig.
management (e) bestyrelse,
ledelse; forvaltning, administration;
fiffighed, konduite, takt.
manager fe) bestyrer, leder;
direktør; forvalter; arrangør;
økonom ; person med takt eller
konduite.
manageress (e) direktrice.
managerial (e) bestyrelses-,
forvaltning-s-, administrations-,
manant (Dm, bondeknok.slamp.
manatee (i) ’zool.) sjøko.
mancenille (^ f, bot.)
man-cinilæble.
mancenillier (f) m,
mancinil-træ.
manch, mancher ® mangen
manche ® f. ærme; parti spil,
omgang; (sjøudtr.) slange;
mar-mering; belt, kanal, stræde, sund.
la M. den Engelske kanal.
manche (f) m, skaft, haandtag,
greb; skank; de charrue)
plog-styre; (mus.) gribebret, hals.
mancheron(î)m,ploggreb,-styre,
mancherlei (^(af) mangeslags,
mangediaande’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
