Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldental ... - Ordbøgerne: M - mancherorts ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1337
Gyldental—Gyllenborg
1338
Gyldental, det forløbne antal aar i den 19-aarige
«maanecirkel). efter hvis udløb maaneskifterne kommer
igjen paa de samme datoer. G. faaes som rest ved at
dividere 1 -f aarstallet med 19.
Gyldne aare, se Hæmorroider.
Gyldne bog (ital. libro d’oro) kaldtes i Venedig den
adelsmatrikul, hvori navnene paa de slegter, som havde
adgang til republikens raad, var opskrevet. Ved en lov
1297 lukkedes den, saa at adelens slegtsantal blev
fast-slaaet. Kun en sjelden gang aabnede aristokratiet plads
for nye optagelser, og ^’enedigs styrelse kunde saaledes
gjennem aarhundreder bevare sit strengt aristokratiske
præg. Under revolutionen 1797 blev den g. b. høitidelig
opbrændt.
Gyldne bulle kaldes efter det vedhængende gyldne
majestætssegl det af keiser Karl IV i Nürnberg og Metz
1356 udstedte brev, der dels fastslog kurf^^rsternes ret
ved keiser- og kongevalg og aarlige raadslagninger, dels
gav bestemmelser mod feideretten. — Et gyldent segl
findes forøvrigt ogsaa under andre breve end det nævnte,
og udtrykket g. b. bruges bl. a. ogsaa om Ungarns
friheds-brev 1222.
Gyldne horde, en af Djingis-Kans mongolstammer;
herjede Øst-Europa, vandt den store seier ved Liegnitz
1241 over hertug Henrik af Schlesien^ dannede under
Batu (1223—56) riget i Kaptsjak og herskede over
Rusland, indtil Ivan I Vasilievitsj i forening med mongolerne
paa Krim tilintetgjorde dens magt 1480.
Gyldne horn (græ. Ghrysokeras), havnebugten ved
Konstantinopel (s. d.).
Gyldne rose, paveligt udmerkelsestegn, en gylden,
med diamanter besat rose, som indvies af paven paa
den saakaldte rosensøndag (fjerde søndag i fasten’! under
særlige ceremonier. Den skjænkes navnlig til fyrster.
Dens oprindelse gaar tilbage til 12—13 aarh.
Gyldne skind, se Jason.
Gyldne snit (mat.), deling af en linje i to stykker,
saaledes at forholdet mellem stykkerne er lig forholdet
mellem det største stykke og hele linjen (dette forhold
er omtrent
Gylfaginning, se Edda (bd. Il, sp. 1097) og Gyl fe.
Gylfe. 1. Sagnkonge, som blev gjestet af Gefjon (s.d.),
der pløiede Sjælland ud af Sverige. — 2. Sagnkonge,
som gjestede Aasgaard og vidste at skaffe sig oplysninger
om guderne. Gylfaginning» (G.s vision), som fortæller
herom, er skrevet af Snorre Sturlason (s. d.).
Gyllembourg, Carl Frederik Ehrensvärd, senere
G. (1767—1815), SV. politiker; deltog som artilleriløitnant
i sammensvergelsen mod Gustaf III 1792 og blev
derfor fradømt sit adelsskab og landsforvist. Han bosatte
sig i Danmark, hvor han egtede nedenn. Thomasine
G. og knyttede venskab med mange af tidens
fremtrædende personligheder. G. interesserede sig meget for
en skandinavisk union («Strödda anmerkningar öfver
Sveriges ställning sommaren 1808», udg. anonymt) og
var den første talsmand for at gjøre 17 mai til en
national festdag for Norge. Under rigsforsamlingen paa
Eidsvold blev oplæst et af G. udarbeidet skrift,
«Bemerkninger og forslag med hensyn til en constitution
for kongeriget Norge» (trykt i rigsforsamlingens
forhandlinger).
mancherorts—mandater
Gyllembourg, Thomasine Christine, f. Buntzen
(1773—1856), d. forfatterinde. I 16-aars alderen blev
hun gift med den 15 aar ældre digter og politiker P.A.
Heiberg, men egteskabet opløstes kort efter hans
landsforvisning (1801). De denne skilsmissesag vedkommende
dokumenter, der giver yderst vigtige bidrag til
kundskaben om «oplysningstidens» tænke- og følemaade, er
trykt i J. L. Heiberg, «P. A. Heiberg og Thomasine G.»
(1882) og i «Breve fra P. A. Heiberg» (1883). Smig.
ogsaa P. A. Heiberg, ’Brev til Bahbek^ i «Museum»
(2 aarg.) og H. Jæger, En gammel kjærlighedshistorio .
1801 indgik hun egteskab med ovennævnte C. F. E.
Gyllembourg. Efter sin mands død flyttede fru G.
sammen med sin søn digteren J. L. Heiberg, i hvis
hus hun levede resten af sit liv. I hans tidsskrift
^Kbh.s ti yvende post» begyndte hun 1827 anonymt at
offentliggjøre den række noveller, der har gjort hendes
navn berømt i den danske litteratur. De betydeligste
af dem er «En hverdagshistorie», «Mesalliance», «De l3^se
nætter», «Extremerne>’ og «To tidsaldere». Hendes
fortællinger, der fik talrige læsere og satte mange sind i
bevægelse, er skrevet i et klart og behageligt, men
temmelig farveløst sprog. De bærer tydeligt præg af
det frisind, der udmerkede «oplysningstiden» og den
kreds, hun i sin ungdom færdedes i, og paa det
erotiske omraade hævder hun altid ud fra sit livs
erfaringer «hjertets ret». [Litt.: Svigerdatteren Johanne
Louise Heibergs karakteristik i 2 udgave af novellerne
(1866).]
Gyllenborg. 1. Jakob G. (1648—1701), sv. greve,
statsmand, stod i spidsen for gjennemførelsen af
reduktionen under Karl XI og forfegtede herunder med iver
og dygtighed temmelig vidtgaaende og rigorøse krav fra
statsmagtens side; udnævntes til kgl. raad 1695 og
op-høiedes i grevestanden samme aar. — 2. Karl G. (1679—
1746), sv. greve, statsmand, forfatter, foreg.s søn, deltog
under Karl XII i forskjellige diplomatiske forhandlinger
sammen med baron Görtz, optraadte tidlig som Arvid
Horns medbeiler og blev rigsraad 1723; var en af
stifterne af hattepartiet og betragtedes som dettes chef,
omend kraftigere og klogere mænd end han var de
virkelige ledere. Efterat det var lykkedes at trænge
ham ud, valgtes G. paa rigsdagen 1739 til
kancellipræsident. Han viste sig dog ude af stand til at lede
udenrigspolitiken; en væsentlig del af ansvaret for den
ulykkelige krig med Busland 1741—43 falder paa ham, ligesom
hans ærgjerrige og egennyttige magtstræv i det hele har
skadet Sveriges udvikling. Derimod har han indlagt sig
fortjenester som kansler ved Lunds og Upsala
universiteter og erhvervet sig et navn i litteraturen som digter og
prosaisk forfatter. — 3. Henning Adolf G. (1713—75),
SV. greve, rigsraad, foreg.s brodersøn, modarbeidede paa
rigsdagen 1742—43 den dansk-norske kronprins’ valg til
svensk tronfølger og kom snart til at spille en ledende
rolle inden hattepartiet, blev hof kansler 1747 og
rigsraad 1756, tog ivrig del i arbeidet for at indskrænke
kongemagten til det mindst mulige. — 4. Gustaf
Fredrik G. (1731—1808), sv. greve, embedsmand og
digter, skrev læredigte og satirer efter klassiske mønstre
i oph^sningstidens aand, forsøgte sig ogsaa som
dramatisk forfatter, men uden held. Mest læst er hans
mancherorts ® mange steder,
manchet se mansjet.
manchette (f) f, mansjet ; (typ.)
randbemerkning.
manchild (e) guttebarn,
manchmal (t) mangen gang,
stundom.
manchon ® m. muffe (ogs.
tekn.).
manchot (f) (m), enarmet, en-
haandet (mand); m, (zool.) geirfugl,
pingvin.
mand — ® Mann m — @ man ;
legte-) husband ; (til arbeide) hand
— (?) homme ; (egte-) mari m ; (m.
og hustru) ogs. époux m pl.
mandag — (t) Montag m — @
Monday - (?) lundi m.
mandamus (è) (jur.) ordre,
skrivelse tfra overordnet ret).
mandant (D m, (jur.) mandant,
fuldmagts , ombudsgiver.
mandat — (t) Mandat n — (ê)
mandate; (resign one’s) seat - (î)
mandat m.
mandat ® m, mandate @
fuldmagt, mandat, hverv ; befaling,
ordre, paalaeg; (?) ogs. anvisning,
mandataire® m, mandatary
@ fuldmægtig; ® (du peuple)
stortingsmand, deputeret.
mandat-carte, -poste (?) m,
postanvisning.
[-mandat-dépêche,-télégram-me-]
{+mandat-dépêche,-télégram-
me+} ® m, telegramanvisning.
mandatement (?) m, anvisning
(til udbetaling).
mandater ® anvise (til
udbetaling).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
