Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Göteborgs handels- och sjöfartstidning ... - Ordbøgerne: M - manier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1353
Göteborgs handels- och sjöfartstidning
1354
manier—maniple
laa paa begge sider af Säfve-elven Nya Lödöse, nu
Gamlestaden. I 0. ligesaa den nye begravelsesplads bl. a. med
Viktor Rydbergs gravmæle, den gamle begravelsesplads
bl. a. med Per Wieselgrens grav; udenfor vallgrafven ligger
vakre parkanlæg paa begge sider af den 2 km. lange
Nya. alléen; paa denne side byens eleganteste del
(Kung-sportsavenyen^ Vasagatan), i s.ø. Lorensberg med
Chalmers tekniske læreanstalt, i Vasaparken
høiskolebygnin-gen. I s.v. den storartede park Sloltskogen, s, f. Majorna,
med tiere sygehuse. I denoe s. del af byen ligger
arbeider-kvartererne Annedal, Laiidala, V. Brantdala og Gibraltar.
Af vigtigere undervisningsanstalter foruden den allerede
nævnte Chalmers tekn. læreanstalt kan nævnes G. høiskole,
a åbnet 1891, til hvilken grundlaget har været store private
gaver (Renströmska fonden, Lundgrens, Magnus’,
Carnegies, Wijks, Röhss’ m. fl. donationer), og som især
skyldes redaktør S. A. Hedlunds anstrengelser, og G.
handels-institut (af 1826). G. er Sveriges betj^deligste sjøhandelsby
(23 pet. af rigets handelsomsætning, Stockholm 21 pet.).
Norsk konsulat. Skibsbesøg (1907) 19 000 skibe, 4.3
mill, tons, ikke medregnet trafiken opover Göta alf
(over 1.5 mill. tons). G. har den største handelsflaade af
alle svenske byer, (1907) 309 (258 damp-)skibe, 196 000
tons (damp 177 000 tons). Havneomraadet omfatter hele
venskabeligt forhold til England under Napoleonskrigene
bidrog til byens blomstring i det 18 aarh. I begyndelsen
af 19 aarh. nedlagdes G.s fæstningsverker (Kronau, Göta
lejon, Nya Älfsborg), indløbet er dog beskyttet ved
forterne ved Västerberget og fæstningen Älfsborg.
Göteborgs handels- och sjöfartstidning, et af
Sveriges betydeligste liberale blade, der udkommer seks
gange ugentlig i Göteborg. Grundlagt 1832 af bogholder
M. Prytz som merkantilt oplysningsblad; gik dog
snart over til at blive et radikalt politisk organ, ofte
udsat for forfølgelser. 1852—96 lededes det af S. A.
Hedlund (s. d.) som hovedredaktør. I denne tid
befæstedes bladets anseelse. Stod i 1870- og 1880-aarene
landtmannapartiet nær og bekjæmpede
beskyttelsessystemet. Medens det tidligere havde føling med det norske
venstre, stillede det sig i 1890-aarene mod dettes
unionspolitik. Efter 1905 har bladet taget ordet for at søge
unionsopløsningens saar lægt og et nabovenligt forhold
til Norge opnaaet og bevaret. Hedlund blev 1900
efterfulgt som chefredaktør af sin brodersøn Henrik Hedlund,
der har udviklet bladets gode traditioner som et
uafhængigt, frisindet, for alle kulturinteresser lydhørt,
fortræffelig redigeret organ for Sveriges borgerlige demokrati.
«G. h.- o. s.», der udgives af et aktieselskab paa 425 000 kr.,
Göteborg, seet fra Vasakirke
elvebredden fra Säfveelvens udløb i ø. til Göta alfs
munding samt byens havnekanaler og vallgrafven.
Elvedybden er ved indseilingen 7 m. (skal uddybes til 8 m.),
ovenfor Hisingsbroen, hvor kanaltrafiken begynder, 3.6
m. Under drøftelse er (1909) en plan om udvidelse og
frihavnsanlæg. Byens og omegns store
fabrikvirksomhed repræsenterer antageligvis 10 pet. af hele Sveriges
industrielle tilvirkning. Blandt de vigtigste anlæg er
fabrikerne for nærings- og forbrugsartikler, bl. a. de
Carnegie’ske fabriker ude ved Gamle Älfsborg,
tekstilfa-brikerne, Gamlestadens trævarefabrik, Strömman og
Larssons bygningssnedkeri ved Lindholmen (paa Hisingen), de
mek. verksteder (Lindholmens, Erikabergs o. a.). — Efterat
Gamla Lödöse, nedenfor Lilla Edets fald, var forfaldt
i slutten af middelalderen, anlagdes et Nya Lödöse ved
Säfveelvens udløb i Göta älf. Indbjggerne i dette og
i et mislykket nyanlæg paa Hisingen flyttede over i det i
1619 af Gustaf Adolf grundede G. Her indflyttede
og-saa en hel del hollændere, som særlig skulde kunne
indlede de handelsforbindelser med Vest-Europa, hvilke
byens anlæg fornemmelig skulde fremme. I 1717 og
1719 blev det sterkt befæstede G. hjemsøgt af
Tordenskjold. 1731 oprettedes det Ostindiske handelskompani,
et rigt sildefiske og den amerikanske frihedskrig og
udgaar (1908) med 24 000 ekspl. daglig og indtil 44 000
ekspl. lørdage.
Göteborgs högskola oprettedes i 1887 ved
beslutning af byens kommunestyre og ved hjælp af meget
betydelige gaver, som rigmænd til forskjellige tider havde
skjænket til et saadant formaal. Den aabnedes i 1891,
og dens statuter bestemmer med hensyn til dens
formaal, at den skal meddele videnskabelig undervisning
og befordre videnskabelig forskning. Den staar under
et st3^re af syv mænd, valgt af stat, kommune og
forskjellige korporationer, og dens leder fører titel af rektor.
For tiden er der 14 professorater ved høiskolen i
sprog, historie filosofi, statsret og dermed
sammenhængende videnskaber. Høiskolen har ret til at afholde
eksamener og til at meddele doktorgraden. Studenternes
tal er omkring 100. Høiskolen er som nævnt meget rig,
og dens fond øges stadig ved store gaver. Særlig har
David Carnegie og Oskar Ekman skjænket store
summer til den.
Göteborgs och Bohus län, Sveriges vestligste län,
omfatter landskabet Bohusian, byen Göteborg og nogle
herreder af Västergötland, 5047 km.^, 368 000 indb.,
75 pr. km.^ Mod Norge dannes grænsen for en del af
Svinesund og Idefjord. Det indbefatter ogsaa øerne
manier (f) beføle; haandtere,
behandle, bruge, føre; (forstaa at)
omgaaes; forvalte, lede, styre;
manøvrere; lystre godt = se m.
manière (f) f, maade, vis,
maner; slags; (pl) manerer, opførsel,
optræden, væsen. de m. que
saa at.
maniéré (î), manieriert (t)
maniereret, kunstlet, (for)skruet.
Manieriertheit ® f,
maniérisme (f) m, maniererthed,
kunstlethed.
manierlich (t) manérlig,skikket,
manieur (f) m; m. d’argent
pengemand.
manifest — (t) Manifest n —
(g) manifest(o) — ® manifeste m.
manifest ©, manifeste ®
aabenbar, almindelig bekjendt.
synlig, tydelig, vitterlig ; m,
offentlig erklæring; (e) ogs.
(ladnings)-angivelse ; aabenbare, lægge for
dagen, ytre; angive (varer, paa
toldboden).
manifestation — ®
Manifestation f — (e) & ®
manifestation f.
manifester ® lægge for dagen,
ytre; demonstrere.
manifold @ mangfoldig, (af^
mange (slags); lægge mangedobbelt
mangfoldiggjøre.
manigance (f) f, kunst(greb),
kneb, rænke.
manigancer ® anstifte, sætte
i scene.
manikin (e) mandsling ; fantom
(kunstigt præparat); lededukke.
manipie (e), manipule (?) f,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
