Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Göteborgs handels- och sjöfartstidning ... - Ordbøgerne: M - manier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1355 Göteborgs orkesterforening—Göttinger Dichterbund 1356
manipulate—mannequiné
Orust, Hisingen og Tjörn. Byerne er Göteborg,
lensstyrelsens sæde, Kungälf, Marstrand, Lysekil, Uddevalla
og Strömstad. Hertil kommer ikke mindre end 31
landsbygrænder («municipalsamhällen»). Der raader
mangel paa skog. En af de vigtigste næringsveie er
kystfiskeriet, særlig af sild (udbytte et enkelt aar 5^3
mill. kr.). Vigtig er ogsaa stenhuggerivirksomheden
langs kysten og i skjærgaarden mellem Idefjorden og
Gullmarsfjorden (udførsel af gadesten, især til Tyskland).
I spidsen for den betydelige fabrikvirksomhed staar
spinderier og væverier. Länet gjennemskjæres efter hele
sin længde af en jernbane (Strömstad—Uddevalla—
Göteborg).
Göteborgs orkesterforening er stiftet i 1905 for at
skaffe byen et fast koncertorkester. Det tæller 50 faste
musikere og opretholdes ved bidrag fra private og legater.
Ca. 70 koncerter aarlig, tildels med berømte udenlandske
solister. Hver søndag i vinterhalvaaret gives populære
koncerter til lave priser. Herved er Göteborg i denne
retning kommet foran alle nordiske byer. Fra høsten
1909 skal Wilh. Stenhammar og Tor Aulin sammen lede
foreningen.
Göteborg-systemet er en navnlig i Göteborg
udviklet anordning med udskjænkning af spirituosa,
saa-ledes at denne søges begrænset og reguleret ved at
unddrages den alm. frie omsætning og underkastes streng
kontrol, medens overskuddet af salget gaar til offentlige
øiemed, hvoriblandt i første række foranstaltninger til
ædruelighedens fremme o. 1. folkeopdragende formaal.
Systemet opstod 1850 i Falun, optoges 1852 i Jönköping
og indførtes først fra 1 okt. 1865 i Göteborg. Senere
udbredte det sig hurtig over hele Sverige og derfra til
Norge, hvor lov af 3 mai 1871 gav hjemmel for
samlags-institutionen, en i nogle enkeltheder afvigende form af
g. Dette nyder nu verdensry som det hidtil mest
virksomme middel i kampen mod alkoholisme og
drikke-uvaner. Oprindelig var tanken med g.s indførelse, at
det hele overskud skulde anvendes direkte til
arbeiderklassens bedste; senere er dette ændret derhen, at dette
for en stor del indgaar i kommunernes budget, dog
saa-ledes, at disse ved anvendelsen skal have filantropiske
formaal for øie. Karakteristisk for g. er, at al
udskjænkning i en kommune overdrages til et selskab
(bolag, samlag), hvis aktier kun forrentes med 5 pet.
Ved salget i smaat skal den største vegt lægges paa, at
dette ledsages af madservering: de tidligere
brændevins-sjapper er her afløst af velstelte restauranter med lave
priser paa mad for den arbeidende klasse. Spirituosa
serveres ikke paa kredit og ikke til berusede eller
mindreaarige og blot til fortæring paa stedet. Der stilles
store fordringer til lokalets hygge og properhed og til
betjeningens optræden. En af g.s virkninger er at
mindske alkoholforbruget, i Göteborg saaledes fra 18.06
1. pr. indb. i 1884—85 til 13.58 1. i 1905—06. Foruden
i Norge er g. indført i Finlands bykommuner, delvis
i England (ved biskopen af Chester og jarlen af Grey)
og Tyskland, hvor der arbeides for dets udbredelse af
«Verein für Gasthausreform».
Göthe, se Goethe.
GÖthe, Anders Georg (1846—), sv. kunsthistoriker,
direktør for Nationalmuseets billedafdeling i Stockholm
og lærer i kunsthistorie ved akademiet, har særlig skrevet
en række indgaaende monografier til den svenske kunsts
historie.
Göthe, Erik Gustaf (1779—1838), sv. billedhugger,
studerede først i Stockholm, senere i Paris og Rom og
opnaaede aldrig synderlig popularitet ved sin
akademiske, ikke meget høitflyvende kunst. Bedre end hans
statuer og allegoriske verker er hans mange
portrætbuster.
Gøthit, rombisk krystalliserende mineral, som kemisk
bestaar af jernoksydhydrat (HgFegO^). Mineralet har
en sterk glans med gul, rødlig eller sortbrun farve.
Meget tynde krystaller er ofte gjennemsigtige med en
blodrød farve. Forekommer mest sammen med andre
jernoksyder, f. eks. ved Siegen i Nassau, Zwickau i
Sachsen, Cornwall, Nordamerika o. a. st.
Götiska förbundet, svensk patriotisk selskab, stiftet
i Stockholm 1811 med det program at kalde mindet
om göternes bedrifter tillive og gjenopvække den gamle
frihedsaand, manddom og redelige djervhed. Blandt
medlemmerne var Jakob Adlerbeth, Geijer, de to
folkevisesamlere Afzelius og Rääf, Esaias Tegnér, Per Henrik
Ling, oldforskeren Liljegren o. a. Det var en
«moralsk pligt» for medlemmerne at forske Nordens gamle
historie og sagaer, og efter forslag af Geijer udgav
selskabet tidsskriftet «Iduna», der i begyndelsen var
overveiende antikvarisk (det havde opr. undertitelen : «Et skrift
fôr den nordiska fornålderns älskare»). Her
offentliggjordes Geijers «götiske» digte, de første sange af Tegnérs
«Frithiofs saga», en afhandling af Ling om gymnastik
o. s. V. — Det var den efter nedgangsaarene
gjenopstaa-ede nationalitetsfølelse, der havde skabt dette selskab.
Ligesom fosforismen er den götiske bevægelse et udslag
af romantiken, men den er ikke som hin udelukkende
litterær; den forenede mænd af helt forskjellig æstetisk
retning, f. eks. Geijer og Tegnér. Selskabets indflydelse
sporedes paa mange omraader: i kunst, i videnskab, i
politik. Da denne bevægelse ligesom Rudbeckianismen
førte til overdrivelse og ensidighed, var mænd som Geijer
og Tegnér klartseende nok til at merke det. I midten
af 1820-aarene stansede selskabets virksomhed, men først
midt i 1840-aarene (efter Adlerbeths død) blev det
høi-tidelig ophævet.
Götterdämmerung, sidste del af Wagners tetralogi
« Niebelungenringen ».
Göttingen, Preussen, by ved Leine, ved foden af det
380 m. høie Hainberg, i den sydligste del af provinsen
Hannover; 34 000 indb. Berømt universitet («Georgia
Augusta») af 1737. I dets etnografiske samling befinder
sig Blumenbachs kraniesamling. Videnskabsselskabet
udgiver «Göttingische gelehrte Anzeigen».
Göttinger Dichterbund (ogsaa kaldt G. Hain), en
gruppe af unge forfattere, som i Sturm- und Drang-perioden
fra 1770 af sluttede sig sammen i G. om at bekjæmpe
den franske klassicisme i Tyskland (der repræsenteredes af
Wieland) og gjenopvække den fædrelandske «barde»poesi
og de ur-tyske dyder; som sin høvding betragtede de
Klopstock. Den eg. stifter var H. Chr. Boie; blandt
medlemmerne af forbundet, som holdt sig til 1778, kan
nævnes J. H. Voss, Homers oversætter, lyrikerne Miller
og Hölty og brødrene Stolberg.
romersk kompani; haandfuld (paa
recept); (prests) armbind (under
messen), stola.
manipulate©, manipuler (?)
behandle, haandtere, føre (have)
mellem hænderne ; (g) spec, bruge
(fysiske) apparater.
manipulateur ®m, laborant;
nøkkel (paa telegrafapparat).
manipulation (e)&(f)f, haand-
tering, bearbeidelse, behandling
(med haanden).
maniveau (g m, flad kurv.
manivelle (f; f, haandtag, sveiv,
manke se man.
mankind (g) menneskehed(en),
-siegt, mennesker.
manliness @ mandighed,
manly @ mandig.
man-midwife(e)fødselshjælper,
accoucheur.
man-milliner ©modehandler.
Mann ® m, mand.
manna — (t) Manna n (f) —
© manna - (f) manne f.
mannbar ® mandbar, voksen.
Männchen ® n, liden mand
(ogs. kjælende), mandsling; han.
M. machen sidde paa to (om
haren); gjøre grimaser, krumspring.
manne ® f, (klædes)kurv;
manna.
mannée (f) f, kurvfuld.
Mannentreue ® f,
vasaltro-skab.
mannequin (f) m, (torve)kurv;
lede , model-, prøvedukke ;
(skrædders) prøvestativ.
mannequiné (f) stiv, opstillet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
