- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1363-1364

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haakon ... - Ordbøgerne: M - Manschette ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1373

man-trap—manufacturer

derefter kongeværdigheden; datteren egtede ved samme
tid Filip, broder af kong Alfons af Kastilien. [Litt.:
P. A. Munch, «Det norske folks historie» III og IV, 1.]
— 6. H. V M agn us søn (den ældre), yngre søn af
Magnus Lagabøter, blev ved faderens død 1280 hertug
over Oplandene, Oslo og Færøerne, som han styrede
temmelig uafhængig til broderen kong Eriks død 1299,
da H. blev konge over hele riget. I ham fik kongeslegten
atter en repræsentant, som forstod at gjøre den
personlige kongemagt sterkt gjældende. Han vendte sig straks
mod det stormandsvælde, som havde udviklet sig under
formynderregjeringen og den svage kong Erik, Audun
Hugleikssøn, den fornemste af broderens raadgivere, blev
styrtet og henrettet, dømt, som det synes, for
høifor-ræderi. De øvrige beholdt han, men indskrænkede deres
indflydelse, bl. a. ved at omgive sig med nye, tildels
lav-ættede raadgivere. H. ophævede jarle- og
lendemands-værdighederne (1308), indskrænkede biskopernes verdslige
magt, organiserede den kgl. kapelgeistlighed og skabte
sig i denne en god støtte for administrationen. Til
kontrol af det lokale embedsverk indførte han, efter engelsk
forbillede, rettertinget, ligesom han omordnede
skattevæsenet og i det hele gjennem en række forordninger
(retterbøder) greb organiserende ind i lovgivning og
forvaltning. Til vern mod russer og kareler byggede han
fæstningen Vardøhus, søndenfjelds anlagde han Bohus og
Akershus ved Oslo. Udadtil hævdede H. rigets anseelse. Det
fiendtlige forhold til Danmark, som han havde arvet fra
broderen, bragte han lykkelig til ende (1309). Med fast
haand vergede han de norske borgere mod deres tyske
konkurrenter; hanseaterne maatte finde sig i at betale
høl told for de varer, de udførte fra Norge, og
nordmændenes handel paa de tyske stæder sikredes ved
traktaten af 1312. H. efterlod sig ingen søn; hans eneste
egtefødte barn, datteren Ingeborg, blev gift med den
svenske hertug Erik af folkungeætten, og deres søn
Magnus var ved H.s død 1319 ifølge arveloven selvskreven til
Norges trone. Saaledes uddøde med kong H. den
mandlige linje af Sverres (Harald Haarfagres) æt. — 7. H. VI
M a g n u s s 0 n (den yngre), yngste søn af kong Magnus
Eriksson og Blanka af Namur, overtog i
overensstemmelse med forliget af 1343 mellem faderen og de
norske stormænd aar 1355 regjeringen i Norge, dog
saaledes at Magnus beholdt en del af riget. Efter broderen
Eriks død blev H. sin faders medregent ogsaa i Sverige.
De søgte i fællesskab at kue de trodsige svenske
herremænd og gik i forbund med Valdemar Atterdag af
Danmark, hvis datter H. egtede. Men da afsatte den svenske
adel dem begge og indkaldte Albrecht af Mecklenburg;
Magnus blev taget tilfange, medens H. efter et tabt slag
(ved Gata 1365) trak sig tilbage til Norge. Siden
lykkedes det dog H. at opnaa et forlig, hvorved faderen blev
frigivet og fik beholde nogle svenske landskaber langs
grænsen, Vermland, Dalsland og Västergötland, hvilke
H. selv arvede ved hans død (1374). Paa grund af
forbundet med Valdemar blev H. indviklet i dennes krig
med hanseaterne, der vaaren 1369 plyndrede
Bohuslens-kysten og Agdesiden og spærrede tilførselen til Norge
gjennem Øresund. H., som hidtil havde søgt at tage
de norske byborgere i forsvar overfor tyskernes
paa-gaaenhed, maatte nu, for at faa fred, give efter for

Haandslag—Haandverkerforenînger

1364

hansestæderne og fornye deres privilegier. Da Valdemar
Atterdag døde uden sønner 1375, lykkedes det H. og
Margrethe at faa sin fem-aarige søn Olav taget til konge
i Danmark (1376). Derefter følte H. sig sterk nok til at
afvise mange af hansestædernes ublue fordringer og
gjen-optage kampen med kong Albrecht. Allerede trængte
hans hære ind i Sverige, da han pludselig døde høsten
1380. H. synes at have været en retsindig og ikke
udygtig mand; men hans regjering falder i en
nedgangstid, og hans stræben efter et nordisk herredømme, som
fortsattes og førtes til seier af hans dronning Margrethe,
blev i længden til skade for Norge. — 8. H. VII
(Christian Frederik Carl Georg Valdemar Axel),
f. 3 aug. 1872, søn af kong Fredrik VIII af Danmark og
dronning Lovise (født prinsesse af Norge og Sverige),
fik som næstældste søn i overensstemmelse med
traditionen inden den danske kongefamilie en sjømilitær
uddannelse og traadte, efterat han i 1893 var blevet
udeksamineret fra sjøofficersskolen, ind i aktiv tjeneste
som løitnant. 1894 deltog prins Carl i «Dagmar»s togt til
Middelhavet og aflagde herunder visiter ved hollerne i
Haag og Konstantinopel.
22 juli 1896 viedes han i
Buckingham-palæets
kapel i London til
prinsesse Maud af England
(se M a u d), hvem han
havde lært at kjende
under hendes ophold paa
Bernstorff slot. Det
fyrstelige par tog bolig i
kong Georgs palæ i Kbh.,
men opholdt sig dog
hyppig, særlig om vinteren,
i England, hvor de havde
sit hjem i Appleton House
Her fødtes 2 juli 1903
sønnen Alexander
Edward Christian
Frederik (se Olav).
Efterat unionen mellem
Norge og Sverige i 1905
var opløst, fremsatte
regjeringen 24 okt. (to dage efter kong Oscars officielle
afslag paa Bernadotte-tilbudet) proposition for stortinget,
hvori ansøgtes om bemyndigelse til at optage
forhandlinger med prins Carl af Danmark, forudsat at folket
tiltraadte beslutningen ved en folkeafstemning. Ved den
derpaa følgende afstemning gav nationen med 259 563
mod 69 264 stemmer sit samtykke til det foreslaaede
valg. Den 18 nov. kaarede derpaa stortinget
enstemmig prins Carl til Norges konge. Som konge tog Carl
navnet Haakon VII og gav sin søn kronprinsen navnet
Olav. Til valgsprog tog han «Alt for Norge». Sammen
med dronningen holdt han den 25 nov. sit indtog i
Norges hovedstad, og to dage senere aflagde han i
stortinget ed paa forfatningen. Den 22 juni 1906 fandt
kroningen sted i Trondhjems domkirke. I sin
regjeringstid har kong H. ved hyppige reiser inden landet gjort
sig personlig bekjendt med Norges natur, folkeliv og
lokale forhold.

(Fot. af Karl Anderson.)
Haakon VII.

maske; (be)dække, indhylle, skjule,
maskere; (stige og) brede sig;
skumme, sprudle, bruse,
man-trap @ fodangel.
Man(t)sch ® m, i-oderi, griseri.
man(t)schen ® rode, søle,
grise, plaske (i).

Man(t)scherei (D f, roderi,
griseri.

manual ©, manuel (f) haand-.

haandens. Sb m, haandbog; @
spec, (katolsk) ritual; manual (paa
orgel).

manually @ med haanden,
ved haandkraft.

manuducere — (t) präparieren
— (e) prepare (a student) for an
examination, coach, (dagligtale)
grind, cram — (?) donner des
répétitions (de), répéter.

manuduktîon - (t) Präparation
f — © coaching — (f) répétition f.

manuduktør — (t) Repetent,
Einpauker m — @ (special) tutor,
coach, (dagligtale) grinder — ®
répétiteur m.

manuellement ® med
haanden, egenhændig, fra haand til
haand.

manufactory manufac-

ture (g f, Manufactur(ei) ® f,

fabrik.

manufacturai @ fabrik-,
manufacture (e) fabrikation,
forfærdigelse, tilvirkning; fabrikat.

manufacture
manufacturer ® forfærdige,’tilvirke,
fabrikere.

manufacturer @ fabrikant,
tilvirker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:04:52 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0768.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free