Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haakon ... - Ordbøgerne: M - manufacturier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1373
Haandslag—Haandverkerforenînger
1366
manu Facturier—manøvre
Haakon, n. jarler af Ladejarlernes æt: 1. H.
Grjot-gardssøn, af en mægtig jarleæt fra Haalogaland og
Nordmør, sluttede sig med en stor hær til Harald Haarfagre,
da denne paa sit erobringstog optraadte i det
trond-hjemske, og fik til løn herfor Trøndelagen, senere tillige
Firdafylke og Sogn, i len af kongen, som egtede en af
hans døtre. H. tog bolig paa Lade (ved Trondhjem),
men faldt i kampen mod jarlen Atle Mjove, som tidligere
havde været forlenet med Firdafylke. — 2. H.
Sigurds-søn (937—95) maatte ved faderens død (962) flygte
udenlands, hvor han fandt støtte hos den danske konge
Harald Blaatand og bistod denne med at styrte
Eriks-sønnerne. Seierherrerne delte derpaa Norge mellem
sig, idet Harald lagde Viken og maaske Oplandene
under sit styre, medens H. overtog Gulatings- og
Frosta-tingslagen, først som Haralds vasal, senere, efterat det
af religiøse grunde var kommet til brud mellem den
hedenske jarl og hans kristne lensherre, som
selvstændig fyrste. Svein Tjugeskjeg sendte Jomsvikingerne
mod ham; men H. overvandt dem i et blodigt slag i
Hjørungavaag (986?). Skjønt han under et ophold i
Danmark var blevet tvunget til at
lade sig døbe, var H. ivrig
asa-dyrker og gjenopbyggede de under
Erikssønnerne afbrændte hov.
Han var en god styrer, men skal
i den senere del af sin regjering
have været vilkaarlig, sanselig og
hensynsløs ; han kom afdage under
en bondeopstand 995. Han var
Norges sidste hedenske hersker.
Snarraadighed og snedighed synes
at have været hovedtræk i hans
karakter. Hans sønner var Erik
jarl (s. d.) og Svein jarl (s. d.). Hans
datter Bergliot (s. d.) blev gift med
Einar Tambarskjelver ; fra en
anden datter nedstammede Haakon
Ivarssøn (s. d.)- — 3. H.
Eriks-søn, sønnesøn af foreg., blev
indsat til styrer i Erik jarls del af
Norge, da denne i 1015 drog til England foi- at bistaa Knut
den mægtige med erobringen af dette land; men allerede
samme høst blev H. fanget af Olav Haraldsson og kun
frigivet mod løfte om aldrig at bære vaaben mod kong
Olav. Efter Olavs fordrivelse 1028 gjorde Knut ham til
jarl over hele Norge. Han egtede derpaa Knuts
søsterdatter Gunhild, men druknede paa hjemveien fra
England til Norge i jan. 1030. Med ham uddøde den
mandlige linje af Ladejarlernes æt.
Haakon Galen (d. e. den rasende), søn af kong
Sigurd Munds datter Cecilia og Folkvid, lagmand i
Vermland, fulgte sin moder til Norge, hvor han blev
en af Sverres dygtigste hjælpere i kampen mod baglerne.
1204 blev han jarl og formynder for den unge kong
Guthorm. Ved kongevalget s. a. blev hans norskfødte
halvbroder Inge Baardssøn foretrukket, men H. vedblev
at være jarl og øverste leder af hæren til sin død 1214.
Hans søn Knut blev senere jarl, men døde barnløs 1261.
Haakon Ivarssøn, dattersønnesøn af Ladejarlen H.
Sigurdssøn, var under Harald Haardraade lendemand og
Haakonshall
senere jarl paa Romerike, optraadte som Einar
Tambar-skjelvers eftermaalsmand, men forsonede sig dog med
Harald mod løfte om Ragnhild, Magnus den godes datter,
hvem han senere egtede. H. kjæmpede tappert paa Haralds
side ved Nisaa, men faldt i unaade, da det rygtedes, at
han havde hjulpet kong Svein, sin tidligere herre, til
flugt. H. undkom til Sverige, hvor han blev jarl i
Vermland og hvorfra han gjorde indfald i Norge. Den danske
konge Erik Lam var sønnesøn af hans datter Sunnive.
Haakonshallen kaldes den store festhal af sten, som
kong Haakon Haakonssøn opførte paa Bergenhus ved
midten af 13 aarh. Den er en aflang firkantet bygning
i gotisk stil, opført af brudsten med klæberstens
indfatninger og ornamenter, omfatter kjelder og to etager, og
er i sin art enestaaende i Norden, men med sidestykker
i England. Selve festhallen indtager bygningens hele
længde og bredde i øverste etage, har aaben tagstol, et
stort vindu i hver gavl og syv vinduer i vestre langvæg,
to kaminer paa østre langvæg; kongens høisæde stod
paa pallen ved nordre gavlvæg, og faste bænke løber
langs væggene. I nedre etage er tre hvælvede
beboelsesrum. H. stod fuldført i 1261,
da kong Haakon her feirede sin
søn Magnus’ (Lagabøter) bryllup,
benyttedes i den følgende tid ved
større kongelige festligheder som
Erik Magnussøns kroning i 1280
og Haakon V Magnussøns hylding
1299. Ned gjennem middelalderen
blev H. gjentagne gange herjet af
8%||h ildebrande, men istandsattes atter,
, indtil den i slutningen af 16 aarh.
JL sterkt forfaldt og i det følgende
aarh. omdannedes til et batteri.
Senere blev H. benyttet som
kornmagasin, fængsel og fængselskirke.
Maleren prof. Dahl paaviste 1839
H. i dens fornedrede skikkelse,
foreslog dens gjenreisning, som
paabegyndtes i 1870-aarene efter
Vestmannalagets initiativ. Den
bygningsmæssige del af restaureringen er forlængst
færdig, men hallens indredning til fremtidig brug gjenstaar
endnu.
Haaland, herred i Stavanger amt straks s.v. f. Stavanger,
85.24 km.’^ med 3264 indb.; 41.45 pr. km.^ Herredet,
der svarer til H. prestegjeld med Sole og Malle sogne,
er et træbart kystdistrikt i den nordlige del af Jæderen.
Af herredets samlede areal udgjøres 3.29 km.^ af øer,
deriblandt den 1.47 km.^ store ø Rott med lodsstation og
maagevær (den ene vinge knækkes paa ungerne, som
herved mister flyveevnen og derfor senere kan slagtes).
Terrænet er et lavt heilandskab med høider op til 101
m. (Kjærberget). De brune lyngheier lægges dog
efter-hvert under plog og giver ypperlig jord til aker og eng.
Flere vande, saaledes Skaseimvandene, er udtappet og
har givet udmerket dyrkningsland. Jordbruget staar
høit, jorden drives intenst, og meget nyt land ryddes
aarligaars. 1 femaaret 1900 — 05 opdyrkedes i alt 2074
maal; ét meieri. Kysten mod havet er jevn og sandig.
Fra n.v. skjærer den ved indløbet smale, men senere
manufacturier ® m,
fabrik-eier; fabrikant; fabrik-.
manufakturvarehandel -
® Manufaktur-,
Ellenwarenhand-lung f — (e) drapery, (amerik.)
business in dry goods; (butik)
draper’s shop, dry goods store —
(f) commerce (m) d’étoffes, de
nouveautés.
manufakturvarehandler —
® Manufakturwarenhändler m —
@ draper, dry-goods merchant —
® marchand (m) de nouveautés.
manufakturvarer - ®
Manufaktur-, Ellenwaren pl — (e)
manufactured goods ; drapery, dry goods
— ® articles (objets m pl)
manufacturés.
manumission (g «& ® f,
(slaves) frigivelse.
manumit @ frigive,
manure (ê) gjøde; gjødsel,
manuring © gjødning,
gjødsling.
manuscript manuscrit
® haandskreven, i manuskript.
Sb m, haandskrift, manuskript =
Manuskript ® n.
manutention ® f, forvaltning;
forarbeidning ; (mil.) brødbageri.
manutentionner (g) forvalte
forarbeide.
many @ mange; mængde,
manyfold (ê) bladmave,marlake
manøvre — (t) Manöver n —
@ manœuver, manœuvre,
evolution — (f) manœuvre f.
manøvrere — ® manövrierer
— (e) manœuver — (f) manœuvrer
opérer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
