Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandjern ... - Ordbøgerne: M - marâtre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1373
marchand—marcher
delsen blev først anvendt paa jagtgeværer, men var omkr.
1840 eller lidt senere ogsaa indført i de fleste arméer.
Kaliberet var 17—10 mm. og geværets vegt ca. 4.5 kg.,
det skjød optil 800 m., men træfevnen var liden som
følge af, at ladningens og projektilets indførelse fra
mundingen nødvendiggjorde et temmelig stort spillerum
mellem løbet og kuglen, hvorved denne sidste fik daarlig
styring. Man gik derfor mere og mere over til at
forsyne geværløbene med rifler (s. d.). Saadanne var
allerede anvendt i hagebøsser og musketter, men kun for
at lette ladningen, hvorfor de ogsaa som oftest var rette.
Spiralriflerne angives at være opfundet allerede omkr.
1515 af nürnbergeren Koster (eller Kotter). Paa grund
af vanskelighederne ved at udføre ladningen blev
imidlertid riflerne ikke anvendt i nogen større udstrækning før
i første halvdel af 19 aarh. For at faa kuglen til at
gribe riflerne (forcering) gjordes først særskilt
krudtkammer, og rundkuglen dreves med kraft ned i løbet
(Delvigne 1828), siden forsynede den franske oberst
Thouvenin i 1844 geværløbets bund med en tap, som
spidskuglen, der imidlertid var kommet til anvendelse,
dreves ned paa ved slag med jernladestokken, saaledes
at den udvidede sig og blev presset ind i riflerne. Først
ved dette saakaldte tapgevær kom riflerne til sin fulde
nytte. Hos os blev ældre jægerstudsere (fra 1801) og de
glatløbede geværer, der først havde havt flintelaas og
senere var forandret til perkussionsgeværer, forsynet med
tap og opriflet. Da der senere konstrueredes
ekspansions-kugler (Minié 1849, Nessler 1844—63, Plönnies 1856) og
kompressionskugler (Lorenz-Wilkinson 1856), hvilke ved
krudtgasens tryk, respektive ved udvidelse eller
sammentrykning, pressedes ind i riflerne, blev tapkonstruktionen
forladt. Der konstrueredes ogsaa geværløb uden rifler,
men med svagt ellipseformet vredent gjennemsnit
(lan-castergeværet) eller med 6-kantet tversnit og vredent løb
(whitworthgeværet). De riflede mundingsladere, der var
forsynet med stilbart sigte, betegner et væsentligt
fremskridt i geværernes træfevne. I modsætning til de
glatløbede skjød de saa godt, at de blev kaldt
præcisions-vaaben. De i midten af 19 aarh. antagne geværer havde
et kaliber af 13—15 mm., kun schweizerne gik helt ned
til 10.5 mm. (1863). Med schweizergeværet af 1863 havde
mundingsladerne naaet sit holdepunkt. Dette
tilfredsstillede tidens fordringer til rasance, præcision og sikker
affyring. Men med hensyn til hurtigskydning kunde
det forbedres, ligesom det var meget vanskelig at lade
i knælende og liggende stilling. Disse mangler blev først
afhjulpet ved indførelsen af bagladningsgeværet.
Tanken om at lade geværet bagfra fremkom allerede i
den første tid efter skydevaabnenes fremkomst, men paa
grund af det lave standpunkt, vaabentekniken indtog,
lykkedes det først at finde en tilfredsstillende løsning i
begyndelsen af 19 aarh. Efterat franskmanden Paulys
idéer paa grund af Napoleonskrigene ikke kom til
udførelse, fremkom hans elev tyskeren Dre3^se (s. d.) i 1829
med sit første bagladningsgevær. Hans konstruktion
gjennemgik en del forandringer og blev i 1841 antaget
i Preussen (Zündnadelgewehr 1841). Det var et gevær
med cylindermekanisme og med enhedspatron (s. d. og
Tændnaalsgevær), kaliber 15.4 mm. De første
tænd-naalsgeværer havde imidlertid ingen tilfredsstillende tæt-
1373 Haandslag—Haandverkerforenînger 172
1371
ning for krudtgasen bag i kammeret, ligesom det var
temmelig kostbart og kompliceret. Der fremkom
etterhvert forbedringer, f. eks. chassepotgeværet af 1866 i
Frankrige, kaliber 11 mm, papirpatron; dette var det
tyske tændnaalsgevær saa overlegent, at det i 1870—71
tilføiede tyskerne tab paa 1500 m., medens disse ikke
kunde begynde ilden før paa 600 m. — I Norge
indførtes i 1850 et 17 mm. kammerladningsgevær (s. d.),
konstrueret af artillerikaptein Scheel og bøssemager
Gregersen. Det var først ved fremkomsten (i Amerika)
af de selvtættende metalhylsepatroner, hvorved
opnaaedes fuldstændig tætning mod krudtgasens udtrængen
bagtil, at udviklingen af bagladningsgeværer tog fart, og
fra 1866 skede der indførelse af enkeltladende
bagladningsgeværer i alle arméer. Kaliberet var 10—12 mm.
og mekanismerne forskjellige. Disse sidste kan henføres
til to hovedgrupper: blok- og cylindermekanismer. Ved
blokmekanismen lukkes geværløbet bagtil af et
slut-stykke (blok), der er bevægeligt om en bolt, som enten
kan være parallel med løbet eller som regel er lodret
paa dette. I sidste tilfælde kan omdreiningsaksen sidde
dels i den forreste del af slutstykket, saa dette aabnes
opad og fremover, dels i den bagre del, saa det enten
aabnes bagud, eller det falder ned
(faldblokmeka-nisme). Ligesom Dreyses tændnaalsgevær danner
grundlaget for cylindermekanismerne, saa danner det
amerikanske peabodygevær (med faldblok) udgangen for
blokmekanismerne. Det mest fremtrædende af disse er
remingtongeværet (s. d.), der blev indført i Norge og
Sverige (kaliber 12.17 mm.) og i Danmark (kaliber 11.44
mm.) i 1867. (Paa samme tid anvendtes i Norge ogsaa
de for kobberhylsepatroner forandrede
kammerladnings-geværer: rustmester Lunds gevær i arméen og
oberst-løitnant Landmarks i marinen.) Faldbloksystemet har
været meget anvendt især i England og Amerika og
anvendes fremdeles i sportsgeværer (tændstempelriflen).
I 1876 blev i den norske marine antaget et 12 mm,
gevær med faldblokmekanisme (Krag-Petersons
magasingevær). Geværer med blokmekanisme: Albini (Belgien
1868), Werndl (Østerrige 1873), Martini-Henry (England
1871), Werder (Bayern 1868). Ved cy lind er
mekanismen har slutstykket en cylindrisk form og er
bevægeligt i kjernelinjens (d. e. løbets akse) retning ved
hjælp af et haandtag (hævarm), det fastholdes i lukket
stilling ved knaster (rekylknaster). Slutstykket har i
alm. vinkelbevægelse, d. v. s. naar mekanismen skal
aabnes, maa haandtaget først vrides op og derpaa trækkes
tilbage. I Østerrige (gevær 1888) og Schweiz (gevær 1889)
er antaget geværer med r et træk, hvor slutstykket straks
trækkes ret tilbage. Geværer med cylindermekanismer:
Mauser (Tyskland 1871), Berdan (Rusland 1871), Vetterli
(Italien 1870), Beaumont (Holland 1871), Gras (Frankrige
1874), Jarmann (Norge 1884). — Imidlertid var der under
den nordamerikanske krig fremkommet flere
magasingeværer (s. d.), hvorved ildhastigheden betydelig
forøgedes. Især efter erfaringerne fra den russisk-tyrkiske
krig 1877—78 toges indførelse af magasingeværer op til
behandling. Enkeltladerne blev forsøgt gjort
hurtigskydende ved hurtigladere og løsmagasiner (se
Magasin geværer), samtidig som geværer med faste
magasiner udvikledes. Hos os er det især tidligere
marchand (f) m, kjøbmand,
handlende; kjøher; (adj) salgbar,
god, reel (om vare); handels-,
kjøb-mands ; koffardl ; (de vin)
restauratør; kafé-, kneipevert. prix (m)
m. fabrik , engrospris.
marchandage (f) m, tinging,
prutting; akkord(arbeide).
marchandailler (f) prutte,
tinge (om).
marchander (f) byde paa;
tinge, prutte, akkordere; tage i
akkord; (flg.)skaane; betænke sig.
marchandeur (F) m, en som
kjøbslaar, tinger, prut(t)er;
akkordarbeider.
marchandise (f) f,
handelsvare; (pl ogs.) gods; handel.
marche (^ f, gang; vandring;
marsch ; dagsmarsch ; (skibs, togs)
fart; penselføring; (trappe)trin ;
(pl) ogs. trap; spor (efter dyr);
(tekn.) trædebret; (mus.) pedal;
grænseland, mark.
marché (D m, handel; (ind)
kjøb; (kjøbe-, leie)kontrakt ; torv;
stapelplads. (à) bon m. billig,
faire bon m. de sælge billig;
ikke spare (skaane); faa let bugt
med.
Märchen ®n, eventyr; skrøne.
märchenartig,märchenhaft
(t) eventyrlig.
marchepied ® m, trin (op til
alter, trone); (bibelsk) fodskammel;
(kusks) fodbret ; (flytbar) trap ;
vogntrin, servir de m. à være
springbret for.
marcher (f) træde (paa); gaaj
skride, vandre; drage, reise, mar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
