Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandslag ... - Ordbøgerne: M - marchette ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1373
Haandslag—Haandverkerforenînger
1374
direktør for Kongsberg vaabenfabrik, senere felttøimester
oberst O. Krag (s. d.), som har gjort sig fortjent af
repeter- og magasingeværets udvikling og indførelse.
Norge antog i 1884 et af ingeniør I. S. Jarmann (se
Jar m anngeværet) konstrueret repetergevær med
for-skjæftemagasin, kaliber 10.15 mm., og i 1894 afløstes
dette af det 6.5 mm. Krag-Jørgensens gevær (s. d.),
hvilket ogsaa indførtes i Danmark (1889) og i de
nordamerikanske Forenede stater (1893). Indførelse af
magasingeværer medførte større ammunitionsforsyning, og
istedet-for de 80 patroner, som soldaten maatte medføre for de
ældre bagladere, blev det anseet nødvendigt, at
patronantallet var 120—150. Patronens vegt og væsentligst
projektilets vegt maatte derfor mindskes, dog uden at
de ballistiske forhold blev forringet. Kaliberet blev
herunder formindsket, og udgangshastigheden øget.
Efter-haanden blev saa nutidens finkalibrede
magasingeværer indført. Disse veier omkr. 4 kg., kaliberet
varierer fra 8.0 mm. til 6.5 mm. med projektilvegter fra
15.8 g. ned til 10.05 g. Sigterne er opsat til noget over
2000 m., men da skudvidden kan gaa op til 3—4000 m.
og der i den sidste tid er fremkommet sigtekikkerter,
egnet til brug paa geværer, vil afstanden kunne øges.
I de sidste par aar er ogsaa rasance, gjennenslagskraft
øget ved indførelsen af helt spidse projektiler (der
i Tyskland kaldes S-Geschoss, i Frankrige balle D), i
modsætning til de hidtil sedvanlige geværprojektiler, der
kan kaldes rundhovedprojektiler. Saadanne S-projektiler
vides indført (1908) i Tyskland, Frankrige, de Forenede
stater, Argentina, Brasilien, Paraguay og Bolivia. Ellers
paagaar forsøg, saaledes ogsaa hos os. Yderligere
bestræbelser har i en aarrække været gjort paa at øge
h.s hurtigskydende evne og paa at lette deres brug.
Den sidste fase i udviklingen danner de derved
fremkomne halvautomatiske og automatiske h.,
hvorved forstaaes skydevaaben, der selv enten ved hjælp af
krudtgasen (Hotchkiss) eller ved hjælp af rekylkraften
(Maxim o. fl.) aabner og lukker baglademekanismen og
derved udfører ladningen og patronhylsens udkastning.
Skytteren har altsaa kun at varetage sigtning,
aftræk-ning og magasinfyldning, medens det øvrige sker
automatisk. For geværers vedkommende vides ingen saadan
automatisk konstruktion at være indført (1909) i nogen
armé (se Maskingeværer og Selvladevaaben). —
De vigtigste arméer har nu (1909) følgende geværer:
Tyskland, Mauser, 1898 .......... 7.9 mm.
Belgien, Mauser, 1889 ........... 7.65 »
Bulgarien, Mannlicher, 1888/90 ....... 8.0 »
Danmark, Krag-Jørgensen, 1889 ...... 8.0 »
Frankrige, Lebel, 1886/93 ......... 8.0 »
, , / Lee Enfield, 1895 ........ 7.7 »
England | ^^^^^^^^^ .........^ ^ ^
Italien, Paravicino Carcano, 1891......6.5 »
Japan, Arisaka, 1897/1905 ..................6.5 »
Holland, Mannlicher, 1895 ..................6.5 »
Norge, Krag-Jørgensen, 1894 ................6.5 »
Østerrige-Ungarn, Mannlicher, 1895 ..........8.0 »
Portugal, Mauser (Vergueira), 1904 ..........6.5 »
Rumænien, Mannlicher, 1893 ................6.5 »
Rusland, Mauser (Nagant), 1891 ............7.62 »
Sverige, Mauser, 1896 ......................6.5 »
marchette—maréchaussée
Schweiz, Schmidt-Rubin, 1889/96 ............7.5 mm.
Serbien, Mauser, 1899 ......................7.0 >
Spanien, Mauser, 1893 ......................7.0 »
Tyrkiet, Mauser, 1890 ......................7.65 »
Grækenland, Mannlicher-Schönauer.....6.5 »
Forenede f ^^^^ \ hæren ^ ’
l^orenede I Spj^i^gfl^ij (Mauser), 1903 / \ 7.62 »
stater marinen ....... 6.0 »
De sydamerikanske stater har alle Mausergeværer,
kaliber 7.65 eller 7.0 mm. (Se pi. Haandskydevaaben.)
Haandslag er en form, som tildels anvendes for at
betegne, at en aftale er endelig kommet istand.
Haandspak (sjøudtr.), kort, sterk træstang, som bruges
til gangspillet (s. d.) m. m.; kaldes sedvanlig bare spak.
Haandsving el. s v i n g e a r m er en arm med haandtag
fæstet til en aksel, saa at denne ved frem- og
tilbagebevægelse af haandtaget meddeles en svingende
(osci-lerende) bevægelse. Anvendes f. eks. ved haandpumper.
Haandtegninger har vistnok forekommet som et
hjælpemiddel ved alle tiders kunstvirksomhed, dog i
langt større udstrækning ved nyere end ved ældre kunst,
men det er først under renaissancen, at man beg3^ndte at
tillægge dem større selvstændig værdi. Fra denne tid
skriver sig da ogsaa de første haandtegningssamlinger ; den
gamle italienske kunsthistoriker Vasaris nævnes som en
af de første og største. I det 18 aarh. skjød disse
samlinger, særlig i Frankrige, rask vekst, og i vore dage, da
de gamle mesteres h. opnaar høie priser, er
h.-samlingerne vigtige afdelinger ved alle kunstmuseer. Størst er
de i Florens, London, Paris, Berlin, Wien og Dresden.
I Kra. grundlagdes Kobberstik- og haandtegningssamlingen
1877 som en selvstændig institution. Den havde opr.
tilhold i Palæ^et, men tilflyttede senere Nationalgalleriets
lokaler og henhørte som en halvt privat institution under
dettes direktion, til den i 1908 blev overtaget af staten
og slaaet sammen med museet.
Haandten, se S p i n d i n g.
Haandvaaben kaldes de vaaben, der føres af en
enkelt mand og betjenes med haanden. H. omfatter
blanke vaaben (s. d.) og haandskydevaaben (s. d.).
Haandvegter, se M a n u a 1.
Haandverker. I marinen er oprettet et militært
haandverkskorps, der uddanner og afgiver personel
til haandverksmæssig eller teknisk tjeneste, og som
be-staar af: a. officerer (marineingeniører, maskinmestere),
b. underofficerer (maskinister, minorer, vaaben-h.,
skibs-bygnings-h., fyrverkere), c. menige (tekniske elever,
minekonstabler, mine-h., fyrbødere). Officererne, de fleste
underofficerer og menige er «stadig tjenstgjørende», dels
ombord, dels iland ved marinens stationer. Endel
maskinister, minorer og fyrbødere er «nationale» og indkaldes
kun til sjøtjeneste. Derhos haves vernepligtige
underofficerer, ulønnede og tjenestefri i fredstid,
Haandverkerforeninger forekom allerede blandt
Roms frie haandverkere, som for at varetage sine fælles
politiske, faglige og religiøse interesser sluttede sig
sammen i de saakaldte collegia opificiim. Lignende formaal
laa til grund for laugsvæsenet, der opstod i det 13 aarh.s
byer. Eiendommelig for laugene er, at enhver som vilde
blive selvstændig udøver af («mester» i) sit fag, først
maatte gjennemgaa en læretid med visse grader (læregut,
schere; (skib) seile, (vogn) kjøre;
(maskine) være i gang; forløbe,
udvikle sig; (trans.) træde, stampe;
elte; m, gang; maade at gaa paa.
marchette f, stillepind,
marcheur ® m, fodgjænger;
seiler.
marcheuse (f) f, statistinde.
marchioness ©markise;
(dagligtale) enepige.
marchpane @ marsipan,
marcottage ®m, (bot.)
aflæg-ning.
marcotte (f) f, (bot.) aflægger,
marcotter (f) aflægge.
Marder ® m, maar.
mardi (?) m, tirsdag,
mare — ® Alp, Mahr m — (e)
nightmare, incubus — (?)
cauchemar m.
mare (i) hoppe, a m.’s nest
røverhistorie, skrøne; mystifikation.
mare (?) f, vandpyt, dipel, pøl;
dam.
marécage (?) m, morads, myr,
sump.
marécageux (?) moradsig,
myr-lændt, myr-, sump .
maréchal (?) m, (ferrant)
beslagsmed; marskalk; (de France)
feltmarskalk; (des logis)
underofficer (i kavaleriet); (des logis chef)
vagtmester; (des écuries)
staldmester.
maréchalat (f) m,
marskalks-værdighed.
maréchale (f) f, marskalkinde.
maréchalerie (f) f, beslaglære.
maréchaussée (f) f, ridende
politi, gendarmeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
