Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandslag ... - Ordbøgerne: M - marchette ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1373
marée- margoulin
svend). Efterliaanden tilkjæmpede haandvcrkerne sig med
støtte i sin laugsorganisation politiske rettigheder.
Laugene fik derved en magt, som tilslut lagde kvælende
baand paa al produktion og paa den personlige frihed.
Misnøien med laugsvæsenet bragte tilslut, de fleste steder
dog først efter lange og svære kampe, næringsfrihedens
grundsætning til at seire. Omslaget skede først i
Frankrige, hvor en lov af 17 juni 1791 frigav
haandverks-næringen og ligefrem forbød enhver sammenslutning
mellem medlemmer af en og samme næringsvei, saavel
arbeidsgivere som arbeidere. Denne franske
næringslovgivning udbredte sig etterhvert til andre lande. Hos os
løsnedes den gamle haandverkslovgivnings baand først
ved lov af 15 juli 1839, men navnlig ved lov af 14 april
1866, som tillagde enhver borgerlig uberygtet mand eller
kvinde ret til at kræve offentligt hjemmelsbrev paa
haandverksdrift i kjøbstad og gav hvemsomhelst frihed
til at ernære sig ved haandverksdrift uden svende og
læregutter. I Danmark var næringsfriheden paa
haand-verkets omraade gjennemført ved lov af 29 dec. 1857,
i Tyskland ved den saakaldte «Gewerbeordnung» af 21
juni 1869. Denne frigivelse har i alle lande vakt sterk
uvilje hos haandverkerne. De har paany krævet
mesterprøve eller andet tilstrækkeligt dygtighedsbevis. Dette
har man i Tyskland ikke villet gaa ind paa. Men for
at støtte og hæve standen har man søgt at organisere
lokale foreninger («Innungen») for hvert haandverk og
at oprette haandverkerkamre. Disse foranstaltninger har
dog ikke bragt haandverket bedre vilkaar. Hos os har
klagerne over haandverkets frihed ført til lov af 15
juni 1881 om lærlingevæsenet og lov af 29 juni 1894,
hvorefter ret til at drive haandverk i kjøbstad
forbeholdes dem, der har bestaaet frivillig svendeprøve. H. er
i vore dage i det ydre afstreifet sit faglige præg. Det
bedste bevis herfor er, at de i alm. kaldes
haandverks-og industriforeninger og giver adgang ogsaa for personer
staaende helt udenfor haandverkernes stand. Men netop
ved at bringe personer fra andre interesseomraader til
deltagelse i drøftelserne af de spørsmaal, som særlig
sysselsætter haandverkerne, har de stiftet megen nytte,
samtidig med, at de danner betydningsfulde organer for
haandverkernes fælles bestræbelser og opinionsytringer.
Haandverkerkammer er et organ til formidling af
haandverkets særinteresser ligeoverfor regjeringen og de
offentlige myndigheder; foreløbig kun indført i Tyskland
ved den saakaldte haandverkerlov af 26 juli 1897, der
traadte i kraft fra 1 april 1900. H. sammensættes af
medlemmer fra haandverkerforeningerne («Innungen»)
og fra andre haandverkerrepræsentationer
(industri-(Gewerbe-)foreninger) samt svendeudvalg. H. har ret til
at tilkalde sagkyndige. H.s nærmeste opgave er at
regulere og kontrollere læregutvæsenet, befordre og støtte
mesteres, svendes og lærlinges tekniske og sedelige
udvikling og uddannelse og beskytte standens interesser.
[Litt.: Neuhaus, «Die Handwerkskammern, ihre
Organisation:^ etc. (1902).]
Haandverket kan som økonomisk begreb ikke helt
tilfredsstillende bestemmes, idet grænsen mellem h. og
fabrikdriften paa den ene side, mellem h. og
husindustrien paa den anden ikke lader sig skarpt optrække.
I almindelighed defineres h. som den slags virksomhed.
1373 Haandslag—Haandverkerforenînger 176
1375
hvorved der, hovedsagelig ved hjælp af haandens
arbeide, hjulpet af enklere verktøi, tilvirkes varer. Denne
tilvirkning er gjenstand for faglig opøvelse og
uddannelse og udøves af den samme person som levevei.
Oprindelig har vistnok al i bysamfundene dreven
varetilvirkning havt h.s karakter. Men efterhaanden som
arbeidets deling tiltager og menneskets herredømme over
naturen øges, ligesom ogsaa behovene og forbruget,
antager varetilvirkningen andre former. Varerne
fremstilles i betydelige mængder i store verksteder, ved stedse
flere mekaniske hjælpemidlers hjælp, og uden at den
enkelte forbrugers behov og krav afgiver arbeidets
rettesnor. Industrien (s. d.) opstaar. Herved skabes overalt
og paa de fleste af produktionens omraader en
konkur-rance med h., under hvilken dette er blevet trængt mere
eller mindre tilbage: fremstilling af skotøi, mandshatte,
knapper, børster og kamme, kniver, sæbe og mange
andre alm. varer foregaar i vore dage næsten
udelukkende gjennem storindustriens masseproduktion. Ja,
selv hvor en haandverker blot forøger antallet af sine
medhjælpere, saa at han kommer til at drive sin
forretning i stor maalestok (ure, møbler), betragtes denne
ikke længere som h. Loven stiller den da under samme
tilsyn som fabrikerne, og statistisk regnes saadanne
haandverkere til fabrikanter. H.s omraade er derfor i
vore dage overveiende begrænset til
reparationsvirksom-hed samt til saadanne arbeidsgrene, hvor smag og evnen
til at efterkomme den enkelte kundes særlige krav
spiller en rolle, som tilfældet f. eks. er med skrædderiet,
eller til saadanne næringer, hvis produkter skal
forbruges straks, f. eks. bagerier og slagterier. H. er trods
al modbør og konkurrance en overordentlig
betydningsfuld produktionsform, der i det store og hele taget
ingenlunde er gaaet tilbage, i det mindste hvad angaar
antallet af de personer, det sysselsætter som arbeidere.
En sammenligning i saa henseende med fabrikdriften
og smaaindustrien frembyder stor interesse. I Norge
beskjæftigedes ialt følgende antal personer i :
Aar. I^^abrikdriCt. Smaaiiidustri.| Haandverk.lTilsarnmeii.
1891 . . . 48 223 44 7/8 74 893 167 894
1900 ... 67 579 99 240 223175
Stigning . 40.14 pct. 25.85 pct i2 ol pct. , 32.93 pct.
Samtidig er folkemængden kun steget med 11.35 pct.
Dette tyder altsaa ikke paa nogen numerisk tilbagegang
for h. hos os.
Haar (den hoie), navn paa Odin. Sammen med
Jafnhar og _È>riÔi (eg. «den jevnhøie» og «den tredje»)
danner Har i Snorres «Edda» en slags hedensk
treenighed; vel en efterligning af den kristelige.
Haar, almindelig betegnelse for traadformede
hud-vedhæng hos planter og dj^r, som regel dannet af
overbudens kutikula; tjener hos dyrene meget ofte som
sanseredskaber og er som saadanne særlig udviklet hos
leddyrene; i snævrere forstand betegner h. pattedyrenes
karakteristiske huddannelser, som kun mangler hos
meget faa af dem. Et pattedyr-h. er helt og holdent
op-bj^gget af forhornede celler; hvorvidt det fylogenetisk
svarer til krybdyrenes skjæl og fuglenes fjær, er endnu
ikke afgjort. H. er fæstet i bunden af en mere eller
marée ® f, Udevand, flod og
fjære; (basse) fjære, ebbe; (haute
m.) høivande, flod; fisk.
marekat - (t) Meerkatze f —
(g (long-tailed) monkey - ®
guenon f.
marelle ® f, paradisleg.
maremme (f) f, kystsump (i
Mellem-Italien).
marenne (f) f, østers.
mareridt — (t) Alpdrücken n
— (è) attack of the nightmare - ®
cauchemar m.
mareyeur (f) m, -euse f,
fiskehandler, -kone.
marg — (t) Rand m — @
margin - (f) marge f. Se ogs. marv.
margaric @ perle-, m. acid
margarinsyre.
margarin — (t) Margarin — (e)
& (f) margarine f.
margarinerie ® f,
margarin-fabrik.
marge (g) f, margin @ rand,
kant, marg; noget at løbe paa;
@ spee. forskjel mellem
indkjøbs-pris og salgspris, overskud; kante,
rande; sætte i margen; levne et
overskud.
margelle (f) f, brøndkarm.
marginal (e) & (f) rand-,
marginer ® forsyne med rand
bemerkninger.
margot ® f, skjære;
skravlebøtte; jente, tøite.
margotin(î)m,(bundt) vedpinder
margouillis (f) m, sølepyt.
margoulin (f) m, smaahandler
detaljist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
