Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halle ... - Ordbøgerne: M - matelot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1423
materialiser—mathed
sit kjærlighedsforhold til den islandske bondepige
Kol-fmna. H. besang først Haakon jarl, men gik senere
i tjeneste hos Olav Tr3^gvessøn. som gav ham hans
tilnavn paa grund af de vanskeligheder, han gjorde
med at opgive sin gamle tro og lade sig døbe. Han
sørgede dybt over Olavs død, hvilket hans arvekvad
bærer vidne om. Af hans digte haves desuden mange
løse vers af erotisk og satirisk indhold.
Hallgnmsson, Jonas (1807 — 45), isl. digter og
naturforsker; har størst betydning som digter og som en af
grundlæggerne af den nyislandske gjenfødelse. Under sit
ophold ved Kbh.s universitet var han medudgiver af
tidsskriftet «Fjölnir>, som indvarslede en national og
litterær gjenfødelse paa Island, og i hvilket flere af H.s
digte først blev trykt. H. er en formens mester og en
fornyer af det islandske sprog, og hans henrivende
naturskildringer hviler paa en enestaaende fortrolighed med
islandsk natur. H. er paavirket af Heine og noget af
H. G. Andersen, hvem han har efterlignet i et par smaa
eventyr. Samlede arbeider : «LjcSSmæli og onnur rit» (1883).
Hallgnmur Pjetursson, se Pj et ur s s on, H.
Haîlier, Ernst (1831—1904), t. botaniker. Fra 1865
professor i Jena. Lagde sig specielt efter studiet af soppe
og offentliggjorde flere fremragende arbeider, saaledes
«Die pflanzlichen Parasiten des menschlichen Körpers»
(1866), «Die Krankheiten der Kulturgewächse» (1868).
Halligerne (t., ent. Hallig, flert. Halligen) kaldes 13
smaa øer ved Schleswigs vestkyst. De er ikke beskyttet
mod havet og oversvømmes ofte to gange daglig. Husene
paa disse øer er b3^gget paa kunstige forhøininger og
beskyttes ved pæleverk. Den største er
Langeness-Nord-marsch (10 km.^ med 186 indb.).
Halling, Honor a tus (1819—86), n. prest. Som
pers-kapellan i Åker lærte han arbeiderbefolkningen i Kra.s
udkanter at kjende og fattede særlig interesse for
ar-beiderstandens aandelige og sociale ophjælp. Han stiftede
i 1850 arbeiderforeningen Enerhaugens samfund, som
endnu hest aar, og virkede ogsaa senere for arbeiderne
som prest ved jernbaneanlægget til Eidsvold og som
agent for afholdssagen (1854). H. grundlagde det
be-kjendte sondagsblad «For fattig og rig» og skrev bl.a. «En
liden postille for børn» (1846) og «Husandagtsbog» (1860).
Halling, en i Hallingdal udviklet speciel form af
polskdansen. Egentlig lausdans, d. e. solodans (her
for mænd). Der lægges i h. særlig vegt paa sprækhed
og elegant holdning. De effektfulde h.-kast er indlagt i
senere tid. En hue holdes høit paa en stang, og danseren
skal spænde den ned med et rundkast og igjen naa
gulvet med begge ben paa én gang; det kaldes et stem pla
kast. H.-slaatter hører til h.-dansen.
Hallingdal er navnet paa det lange dalføre, der fra
Krøderens nordende gaar mod n.v. indover mod
fjeldvidderne paa grænsen mod Bergenhusamterne. H., der
omfatter herrederne Nes, Flaa, Gol, Hemsedal, Aal og
Hol med et samlet areal paa 5530.76 km.^ og en
folkemængde paa 12 583 indb., udgjør et eget sorenskriveri,
tidligere tillige et fogderi af samme navn. Den søndre
del af H., fra Krøderen til Gol, har retning mod n.v.;
ved Gol bøier den egentlige hoveddal omtrent i ret vinkel
mod s.v., medens Hemsedal fortsætter i nordvestlig
retning. Hoveddalføret har derefter en sydvestlig retning
Hallgrimsson—Hallingdal
1424
til forbi Strandefjorden i Aal, hvor den atter svinger
mod n.v. ind i Holsdalføret, medens den høitliggende
Ustedal fortsætter i sydvestlig retning, indtil den ved
Ustevandet gaar over i høifjeldet. H. gjennemstrømmes
af H.-elven (s. d.), der i Holsdalføret danner flere vande
og i hoveddalføret (Aal) et vand (Strandefjorden);
gjen-nem Nes og Plaa er den bred og indsjølignende og
benævnes Bromma. Selve dalen er i almindelighed trang
og ensformig, kun ved Flaa og Nes udvider den sig til
mindre flade partier. Dalsiderne er steile og for det
meste skogbevokset. I den søndre del er den væsentlige
bebyggelse paa elvens vestside, i den øvre del paa
nordsiden. Bebyggelsen ligger ofte høit op i lierne og frem
paa steile stup, især i dalens øvre parti. H. er en god
kornbygd (byg og havre), særlig er bakkepartierne ved
Gol og Aal udmerkede korntrakter. Der er adskillig
skog, men den er noksaa sterkt hugget. Fjeldbeiterne
er fortrinlige, og fædrift med hesteavl er en vigtig
næringsvei. De mange vande og elve indefter fjeldvidderne
i syd og vest er meget fiskerige. Bergensbanen gaar
gjennem H. og fortsætter gjennem Ustedalen vestover
op paa høiljeldet. Gjennem den søndre del af H. gaar
desuden hovedvei, der fortsætter gjennem Hemsedal til
Lærdal i Sogn. Talrige sæterveie fører op paa fjeldvidden,
og fra Gjeilo i Ustedalen gaar b^’^gdevei mod syd over til
Numedal. Mellem Gol i H. og Aurdal i Valdres er
projektert vei og jernbane. Fjeldformationerne er
gjennem-gaaende temmelig ensformige, og naar heller ikke særlig
store høidi r i den sydlige del. Først paa grænsen mod
Bergenhusamterne kommer fjeldene op i imponerende
høider og antager vakre former (Hallingskarvet 1960,
Raubergskarvet 1821, Jøkeleggen 1910 m. m. fl.). Hallingen
er et livligt og kraftigt folkelærd (hallingdansen), der i
de øvre bygder i mange henseender staar vestlændingen
nær. Da H,, indtil Bergensbanen kom, har ligget noksaa
vækgjemt, har dragter (hallingdragten), sprog og
byg-ningsskik holdt sig noksaa godt (tingstuen ved Aal,
Torpe stavkirke m. fl.). Gol gamle stavkirke er flyttet
til Folkemuseet paa Bygdø ved Kristiania. Et
folkemuseum for H. findes i Nesbyen. [Litt.: J. E. Nielsen,
«Søgnir fraa Hallingdal» (1868), D. Wiel, «Beskrivelse
over Ringeriges og H.s fogderi» («Topografisk journal»,
bd. 9, 1802—05).] — Sprog. Bygdemaalene i H.
indtager (sammen med dem i Valdres) en noget særegen
stilling blandt de søndenfjelske fjeldbygdemaal, derved
at de i sine konsonantforbindelser (oldn. fn, gn, rn)
opviser konsonantbehandling af ganske vestlansk karakter:
nabdn, rægdn, kvædn. 1 de to hovedkaraktertræk er de
imidlertid østlandske, idet de har tyk Z, og har
ligevegts-fænomenerne. d. e. anden stavelses udlydende a og ii er
bevaret, naar første stavelse i oldn. var kort (fara, viku),
men er svækket, hvis den var lang (kaste). En forskjel
fra Valdres-maalene er det, at H. temmelig ofte har i og
n i endelser, hvor Valdres har e og o. Ogsaa i ord uden
ligevegt tindes der ofte vokalassimilation, f. eks ijusjij,
ønske. De øvre bygder har diftongerne ai og aaij for
oldn. ei og øy; i de nedre bliver ij og øij til i og a^i {siigg,
styg, læise, løse). Oldn. kort o bliver sedvanlig til ø {støkk,
stok, skøt, skud); i Aal dog sedvanlig aa. Især de øvre
bygder er meget rige paa bøiningsformer ; de har, som
alle fjelbygderne, forskjel paa sterke og svage substantiv-
handler m — (é) druggist — (f)
(marchand) droguiste m.
materialiser (|), materialize
@ materialisere, legemliggjøre.
materialisme – (^
Materialismus m — @ materialism - (f)
matérialisme m.
materialist — ® Materialist
— @ materialist — (g matérialiste
m.
materialistisk — (t)
materialistisch — (ej materialistic(al) — ®
matérialiste.
matérialité ® f, materiality
(e) legemlighed, stoflighed; © ogs.
væsentlighed, vigtighed.
material varer - ® Material {+-+}
waren pl - @ drugs pi - ®
drogues, épiceries f pl.
materie - ® Materie f, stoff
m; (i saar) Eiter m — @ matter,
stuff; (i saar) ogs pus; (emne)
subject - (D matière f.
materiel - ® Material n;
(adj) materiell — (e) material;
Cadj) material, corporeal, sensual,
substantial - (f) matériel (m).
maternel maternai ©
moderlig; moder ; (paa) mødrene
(side). aïeul (m) m. ® morfar.
maternité ® maternity @
moderskab, moderforhold; ® ogs.
fødselsstiltelse.
mâteur (?) m, mastemager,
mat-grass @ finskjeg.
mathed — ® Mattigkeit, Matt
heit f - @ faintness, languor,
de-bilitv; dulness, dimness; flatness,
vapidity - ® lassitude f,
épuisement m, exténuation; faiblesse f,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
