Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hallingdalselven ... - Ordbøgerne: M - matière ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1425
HalHngdalselven—Hallström
1426
matière—matr
endelser har dativ af substantiver (dativ flertal ender
paa o) og særskilt flertal i nutid og fortid af sterke verber,
i nutid tildels ogsaa af de svage. [Litt.: O. Elllingsgaard,
«Hallingmaalet» («Syn og segn^ 1902).]
HalHngdalselven har sit udspring opunder
Hallingskarvet. Den dannes ved sammenløbet af Usta, der
kommer fra Ustevandet, og Holselven, der kommer ud fra
den øvre Strandefjord. Straks efter sammenløbet falder
H. i nedre Strandefjord og fortsætter derfra i nordøstlig
retning til Gol, hvor den efter at have modtaget Hemsil
fra n.v. gjør en skarp retningsforandring og svinger mod
s.ø. og flyder derefter i samme retning, indtil den ved
Gulsvik falder i Krøde/en. Den øverste del af H. er
stridt strømmende med en række vandfald og stryk, af
hvilke ingen er særlig bemerkelsesværdige; i sit nedre
parti gjennem Nes og Flaa er den som regel sagte
flydende og udvider sig paa en længere strækning til den
indsjølignende Bromma. Den modtager flere store tilløb
saaledes Votna og Lya fra n.v. og Rukkedalselven frL
s.v. 30 vandfald og stiyk opgives tilsammen at
repræsentere 4500 effektive hk. Naar Krøderen og
Snarums-elven medregnes^ har H. et nedslagsdistrikt paa 8855
km.^ I femaaret 1900 — 05 nedfløtedes der
gjennem-snitlig 44 105 tylvter tømmer gjennem den egentlige H.
Broer ved Aal (under arbeide 1909), Gol, Gulsvik,
Nesbyen, Svenkerud. Private kjørebroer ved Torpe og Aal.
Hallingjøkelen, se Hardangerjøkelen.
Hallingnatten, 1315 m. høi fjeldtop mellem
Tun-høvdfjord og Hallingdals hoveddalføre, Nes herred,
Buskerud amt. Fra toppen er vid udsigt.
Hallingskarvet, en øst-vestgaaende mægtig fjeldryg
i den øverste del af Hallingdal mellem Ustedalen og
Finsedalen i syd og Holsdalføret med øvre Strandefjord
i nord. Mod syd falder den steilt i sit øvre parti, noget
slakere i sit nedre; mod vest skilles den ved Saatedalen
og Moldaadalen fra Sogne- og Vossefjeldene. Fjeldryggen
gjennemskjæres af to nord-sydgaaende dybe skar,
Follar-skaret og Kirkedøren. Sin største høide (ca. 1960 m.)
naar den i Follarskarnuten og Kirkedørsnuten ;
Prest-holtnuten i øst opgives til ca. 1930 m. Fra H., der let
bestiges fra Gjeilo, Haugastøl og Finse ved
Bergensbanen, haves en mægtig udsigt over Hardangervidden med
jokler, vande og dalstrøg. Særlig fra sydøst virker H.
imponerende ved sine rene kraftige linjer, der
dominerende behersker Hardangerviddens vældige marker.
Hallingskeid, jernbanestation paa Bergensbanen
mellem Myrdalen og Finse, Ulvik herred, Søndre Bergen hus
amt. H. ligger i en højde over havet af 1110 m. I
nærheden ligger H. sæter, der har givet stationen dens
navn. Herfra fører ijeldveie over til Opset i Raundalen
og til Osa ved Hardangerfjorden.
Halliwell-Phillipps [hæUwel-fi’lips], James
Orchard (1820 — 89), eng. litteraturhistoriker. Nyder især
ry som Shakespeareforskel’. Af hans herhen hørende
arbeider kan nævnes foruden en lang række
faksimile-optrak af kvartudgaverne og 16 kommenterede verker
fra folioudgaven hans «Outlines of the life of Shakespeare»
og tShakespeariana». Udenfor dette omraade falder hans
«Letters of the kings of England» med optryk af en
samling sjeldne historiske aktstykker.
Hallkel Huk paa Blindheim, n. lendemand i 12
aarh., stiftede paa en reise til Orknøerne bekjendtskab
med Harald Gille, arbeidede for at faa ham anerkjendt
som Magnus Barfots søn og banede ham saaledes veien
til tronen. Hans to sønner, Simen Skaalp og Jon
Hallkelssøn, blev gift med Harald Gilles døfre. I striden
mt Hem kong Inge og brødrene holdt H. sig tilbage og
sluttede sig først efter Eysteins død 1157 bestemt til
Inges parti.
Hallörer, se Halle (an der Saale).
Hall’s effe^kt [hål -]. Sendes en elektrisk strøm
gjennem en meget tynd, firkantet metalplade fra en
side til den modsatte, vil de elektriske strømlinjer løbe
parallelt med de to andre sider. Midtpunkterne af disse
forbindes med en ledning, hvori der er indskudt et
galvanometer. I denne ledning vil der da paa grund af
symmetrien ingen strøm gaa. Men anbringes nu plader
mellem polerne af en sterk magnet, saaledes at de
magnetiske kraftlinjer sætter lodret gjennem pladen, gjør
galvanometeret et udslag, som viser en strøm, idet
magnetkraften afbøier strømlinjerne, saa symmetrien forstyrres.
Afbøiningens retning og størrelse afhænger ikke blot af
strømmens og magnetismens styrke og retning, men
ogsaa af materialet i pladen. V. ïLttingshausen og Nernst
har fundet, at en varmestrøm gjennem pladen afbøies i
magnetfeltet paa lignende maade som den elektriske
strøm. — H.s e. er opdaget af E. H. Hall i Baltimore 1879.
Hallstatt, landsby i Østerrige, Salzkammergut, ved
Hallstattsjøen (8.6 km.^); 741 indb. (1900). H. er
be-kjendt for sit saltverk, der i 1902 gav 8.3 mill. kg. salt.
— Ved H. blev i midten af 19 aarh. udgravet over 1000
grave stammende fra den tidligste jernalder, da bronce
og jern blev anvendt side om side i samme former.
Efter dette betydelige fundsted benævnes den første
arkæologiske periode i jernalderen for H.-tiden. Til
Norden naaede jernalderskulturen først i den folgende
periode, La-Tène-tiden. (Jfr. J e r n a 1 d e r e n.)
Hallström, I var Kri sti an (1826-1901), sv. komponist,
medlem af musikakademiet, titulær professor, bibliotekar
hos kong Oscar II, leder af Lindblads musikinstitut,
sang-laM-er, instruktør ved operaen. Han hævdede den
nationale tone i sine operaer, som forø\rigt er holdt i fransk
stil: «Den bergtagne» (1874), «Hertug Magnus og
havfruen», «Vikingerne». «Neaga», flere sangspil og operetter,
balletmusik, kantater og korverker, hvoriblandt det
be-kjendte «Blommornas undran», sange, pianomusik m. v.
Hallström, Per August Leonard (1866—), sv.
forfatter. Student 1883, civilingeniør 1886; var en tid
i praktisk virksomhed, dels i Amerika (kemiker), dels
hjemme (medlem af ttlegrafbestyrelsen), men har nu
helt helliget sig forfattervirksomheden. H. debuteiede
1891 med digtsamlingen «Lyrik cch fantasier»; har
endvidere udgivet flere samlinger fortællinger: «Vilsna
fåglar» (1894\ «Purpur» (1895), «Thanatos» (fortællinger
om døden, 1900), romaner og noveller som «En gammal
historia» (1895\ «Våren, en roman från 1890-talet» (1898),
«Døda fallet» (1902, «En skälmroman» (1906); dramaer
som «Grefven af Antwerpen» fpaa vers, 1899 og «Bianco
Capello» (1900) og endelig digtsamlingen «Skogslandet»
(1904). En sterk fantasi og et rigt følelsesliv, en
melankolsk grundstemning selv i humoren, det er det
karakteristiske for H. Han er virtuosmæ^ssig fortæller, om end
abattement m, langueur f;
ternissure; fadeur f.
matière (f)f, stof; emne;
gjenstand, sag; aarsag, anledning;
(med.) materie, vaag.
matin @ morgen . m.s
gudstjeneste, fi’opræken, ottesang.
matin (f) m, morgen;
formiddag; tidlig, betids.
mâtin ® m, gaards-, slagter-
hund; kjøter, (vilain) m. kanalje,
slyngel.
matinal (f) morgen-, être m.
staa tidlig op, være tidlig oppe =
être matineux.
mâtineau (f) m, liden
gaards-hund.
mâtiné chien (m) m.
bastardhund.
matinée (f) f, morgenstund.
formiddag ; formiddagsforestilling,
■koncert.’
matines ® f pl, fropræken;
ottesang.
matinier (f): étoile (f)
mati-nière morgenstjerne.
matir (f) slibe, gjøre mat.
matoir ® m, matpunsel.
matois (f) (m), durkdreven,
fiffig, listig, ful ifysak).
matoiserie (f) f,
durkdrevenhed.
matou (f) m, hankat,
matraque (t) f, stok, knippel,
pisk.
matras (?) m, (kem.) retorte.
Matratze ® f, madras,
matratzen (Î) udstoppe,
matrice (f) f, livmoder;
(præge)-stempel; støbeform; skruemoder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
