Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hallingdalselven ... - Ordbøgerne: M - matière ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1427
matricidal—matrosgut
hans stil kan virke snirklet og trættende. H. blev 1908
«en af de aderton». [Litt.: H. Nielsen, «Af tidens
træk» (1909).]
Hallucinationer (vrangsansninger). Et menneske,
der er synshallucineret, ser samtidig med og ved siden
af de synsbilleder, der svarer til virkelige gjenstande,
ogsaa andre synsbilleder, til hvilke der ikke findes
tilsvarende gjenstande. Foruden syns-h. findes der ogsaa
hørsels-h. («stemmer») og om end sjeldnere smags- og
lugts-h. samt undertiden h. paa følesansens omraade.
For de tre sidstnævnte sansers vedkommende er det
særlig vanskeligt at skjelne mellem illusioner
(feilsans-ninger) og h. (^vrangsansninger). Overfor meget sterkt
fremtrædende erindringsbilleder og overfor
feberfantasier, syner o. 1. fænomener er det ofte vanskeligt at
afgrænse de to foran omtalte former af sansebedrag.
Mennesker, som forøvrigt er friske, kan af og til have
enkelte h.; men som regel optræder h. kun hos sindssyge
mennesker. Medens nogle sindssyge er klare over, at
de er hallucinerede, og beklager sig over f. eks.
uhyggelige syns-li., er der andre sindssyge, som ikke evner at
skjelne sine h. fra virkelige sanseindtryk. H. har over
enkelte sindssyge et saa sterkt herredømme^ at alt,
hvad f. eks. «stemmerne» befaler baade af godt og af
ondt (ildspaasættelser og anden udaad), bliver udført
af disse sindssyge. Det er navnlig i forvirringsformerne
og i forrykthedsformerne af sindssygdom, at h. spiller
en rolle. De typiske s3^ns-h. (fluer, rotter o. 1.), der
ledsager drankergalskaben og kokainpsykosen, er meget
karakteristiske. Ogsaa andre h., f. eks. de h., der kan
optræde efter store blodtab eller svære
legemsanstren-gelser, kan have et særpræg. Baade i historien og i
digtekunsten har sansebedrag spillet en ikke ringe rolle.
Her skal kun erindres om Muhammeds h. og om den
gribende scene i Shakespeares «Macbeth», hvor Macbeth
faar en syns-h., Bancos «aand» viser sig ved gjestebudet.
Hallue [alij], bielv til Somme, Frankrige, udmunder
ovenfor Amiens. 23 dec. 1870 kjæmpede her den tyske
general Manteuffel mod den franske general Faidherbe.
Haliuin [alyæ’], by i Frankrige, depart. Nord,
Flandern, ved elven Lys, der adskiller den fra den belgiske
by Menin; 12 069 indb. (1901). H. tilvirker
bomulds-varer^ stole og chokolade.
Hallvard, ’ n. helgen, søsterdattersøn af Olav den
helliges moder Aasta, boede paa Huseby i Lier og var
en anseet farmand. Engang, fortæller legenden, tog han
en ulykkelig kvinde i forsvar mod hendes forfølgere,
som fældte ham med pileskud, bandt en møllesten om
hans hals og nedsænkede liget i Drammensfjorden; men
det flød op med stenen og blev bisat over alteret i
Oslo domkirke, som fik sit navn (Hallvardskirken) efter
ham. H. blev Oslos skytshelgen, hvis martyrium er
afbildet i denne bys segl og siden optaget i Kristianias.
H.s festdag (15 mai) høitideligholdtes over hele Norden,
men mest i det sondenfjeldske Norge.
Hallvard, se ogsaa H alvor.
Hallvard Gunnarssøn, se Gunnarssøn, Hallvard.
Halm, Karl F e 1 i x (1809—82), t. filolog, f. og død i
München (professor ved universitetet og overbibliotekar),
flittig og fortjent latinist, navnlig Cicero-forsker og -udg.
Halm, Peter (1854–), t. raderer; elev af Raab og
Hallusinationer—Halogener
1428
Löfftz i München. Originale landskabsraderinger fra
t^ske byer og reproducerende raderinger efter gamle
hollandske og ital. mestre, efter Liebermann og Uhde.
Halm er stængler og blade af vore kornarter, efterat
kornet er fraskilt ved treskning. Hver kornart giver
sin h.-sort: havre-h., byg-h. o. s. v. H. er et af vore
vigtigste fordermidier, den er særlig rig paa kulhydrater,
men har kanske størst betydning ved at give foderet
tilstrækkeligt rumfang, ved at fremkalde tygning og
spytafsondring, ved at modvirke den slappende virkning af
rodfrugter og andet vandholdigt foder. Belgvekst-h. er
næringsrigere end korn-h., vaarsæd-h. rigere end
høst-sæd-h. Men neppe nogen h.-sort kan alene tjene til
stort mere end at livnære dyret. Sin største betydning
har den som led i foderblandingen.
Halma (græ.), et fra oldtiden kjendt bretspil; ligner
damspil (s. d.) og spilles af to personer.
Halmahëra el. Djilolo, af de indfødte kaldt
Bato-tsina, 0 i den nordlige gruppe af Molukkerne; 17 218
km.^ med tilhørende øer 19 412 km.-, med 120 000 indb.
Øen ligner i høi grad Celebes, har mange vulkaner,
hvoriblandt flere virksomme, saasom Gamkonorah (1673 m.),
øens høieste top. Øen har en rig vegetation og der
findes hjorte, bøfler, gjeder og vildsvin. Jagtvildt
forekommer saa rigt, at kjødet soltørres og udføres.
Halmstad, by i Sverige, Hallands län, ligger paa
begge sider af Nissans udløb i Kattegat; 17 655 indb.
(1907). Af bygninger merkes slottet og den gamle St.
Nikolai kirke^ H. havde 1906 56 seilfartøier paa 7018
tons og 10 dampskibe paa 3579 tons, havnen besøgtes
samme aar af 4872 skibe paa tilsammen 708 923 tons.
Byen har 72 fabriker med 1435 arbeidere og en
til-virkningsværdi af 8.7 mill. kr. H. omtales allerede i det
13 aarh. og fik 1307 byrettigheder.
Halnevand (-fjord), 15.04 km.^ stort vand i den
nordøstlige del af Hardangervidden. H., der ligger i en
høide af 1166 m., flyder til Numedalslaagen. Ved
nordenden ligger stenhytter (læger\ der i tidligere tider
ofte benyttedes som nattekvarter paa veien mellem
Hallingdal og Hardanger. Straks nord for vandet er det
afrundede, ca. 1380 m. høie fjeld H a 1 n e k o 11 e n, hvorfra
haves en vid udsigt over Hardangervidden.
Halo (græ), ring. i medicinen betegnelse for
ringformede farveforandringer i huden og paa slimhinderne.
Halobätes, havtæge, en siegt af tæger (s. d.), der
i de tropiske lande løber om paa havoverfladen, paa
samme vis som vore damtæger paa overfladen af
ferskvand. De nærer sig af omkringtlydende dyriske
levninger og trælTes undertiden i stille veir noksaa langt
fra land ude paa havet, hvor ellers ingen andre
insekter findes.
Halcfy^ter, se Salt plan ter.
Halogener (undertiden ogsaa kaldt h a 1 o i d e r) er
navnet paa en gruppe metalloider, nemlig fluor, klor,
brom og jod; halogen betyder saltdanner og henpeger
paa, at disse grundstoffe ved direkte forening med
metaller danner salte (f. eks. 2Na + CI2 = 2NaCl). Disse salte,
halogensaltene, kan ogsaa betragtes som salte af de syrer,
som h. danner med vandstof, halogenvandstotfene (eller
haloidsyrer), saasom fluorvandstof (flussyre), klorvandstof
(saltsyre), bromvandstof og jodvandstof.
møtrik; justeret maal;
(skatte)-matrikel; (adj) moder-, stam-,
matricidal @ modermordersk.
matricide (g modermord;
modermorder.
matriculaire (f) matrikel-,
matriculate (e) immatrikulere,
indskrive, optage; (blive)
immatrikuleret.
matriculation (e)
immatrikulering, indskrivning, optagelse.
matricule (f) f, matrikel;
medlemsliste; immatrikulering;
ind-skrivning(sbevis).
matrikel — (t) Matrikel f; Flur
buch n, Kataster m — @ register,
roll — (f) matricule f; (jord )
cadastre m.
Matritze (t) f, matrice.
matrimonial (ê) & (f)
egte-skabelig, ifølge (ved) egteskab.
matrimony @ egteskab, -stand,
matrix @ moder, fosterleie;
(støbe)form, matrice; (mineral.)
gangart, -sten; de fem grund
farver.
matron (§ matrone; gangkone;
restauratrice (ombord); (chief) old
frue.
matronal (ê) matronemæssig :
alvorlig, moderlig.
matrone — (t) Matrone f — (e)
matron — (f) matrone f
matros — (t) .Matrose m —
sailor, seaman, mariner,
(dagligtale) tar — ® matelot m.
matrosgut - ©Schiffsjunge m
— (ê) sailor boy, deck boy — (f)
mousse m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
