Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halsnø kloster ... - Ordbøgerne: M - maugréer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1433
Halsnø kloster—Halvbrak
1434
tørklæde, der vippedes flere gange om halsen, damerne
var udringede i halsen; først henimod revolutionstiden
dækkedes halsen med svære fichuer. I 19 aarh.
bibeholdtes halstørklædet. Under det bares fra 1812 snipper
(«fadermordere)’). Halstørklædet afløstes senere af slips.
Damernes hals \ar i empire-tiden blottet; fra ca. 1810
til ca. 1835 brugtes opstaaende kraver, ofte med pibet
strimmel. 1830 kom boa’en paa mode. Fra 1825—ca.
1860 var udringning og nedfaldende kraver alm. I slutten
af 1870-aarene begyndte damerne med stivede snipper
og mansjetter som herrerne. Senere har moderne
ustanselig vekslet.
Halsnø kloster (monasterium sancti spiritus de Halsnø)
i Søndhordland, blev stiftet 1164 for regulære kanniker
af Augustinerordenen og erhvervede et betydeligt
jordegods, som efter reformationen blev en verdslig forlening.
(Jfr. Fj elberg herr ed.)
Hals- Og haandsret, den adel og geistlighed i visse
lande tidligere tilkommende ret til at paatale sine
undergivnes forbrydelser og fuldbyrde dommene selv i livssager.
Betegnelsen bruges nu som et udtryk for en ubegrænset
raadighed over en gjenstand.
Halsprydelse er vanlig saavel hos nutidens
naturfolk som hos stenalderens folk, der begge hertil anvender
tænder, rav, farvede stene o. s. v. 1 broncealderen
anvendtes halsringe af bronce eller guld, i
mellemjernalderen brakteater og halsringe af guld. I Ægypten
er fundet glasperler til h. fra det 4 aartusen f. Kr.
Ægypterne bar ogsaa rige h. af ædle metaller og emalje,
der i arbeidets finhed staar uovertruffet. Ogsaa grækerne
og romerne brugte h. I kristen tid blev h. med kors
vanlige. 1 middelalderen bares svære guldkjeder, der
endnu benyttes til enkelte ordenstegn. Ved renaissancen
skabtes nye, rigere former af h. af ciselerede ædle
metaller og indlagt med ædelstene.
Halstead [hæ’lsted], by i England, grevskabet Essex,
n.v. f. Colchester, ved Golne; 6073 indb. (1901). H.
fabrikerer silke, fløiel og krep.
Halsted kloster ved Nakskov var et
benediktiner-munkekloster, vistnok anlagt noget før 1300 (nævnt 1305)
paa gammelt krongods. Siden 1719 er det baroniet
Juellinge. Kirken staar som sognekirke.
Halstoner beror paa den sterkt udbredte feil, at
man ved sang ogsaa bruger svelgmusklerne, hvorved
strubelaaget dækker over luftrøret, saa luftstrømmens
frie afløb hemmes og tonen bliver klemt og kvalt.
Halten, fiskevær med post og dampskibsanløb ved
den nordligste gruppe af Froøerne (Froan), Nordfrø^^a
herred, Søndre Trondhjems amt. Ved fiskeværet opfiskedes
i 1907 180 000 stkr. skrei af 800 fiskere. I været er
tranbrænderi og hermetikfabrik. Paa en liden ø lige
ved været ligger H. fyr, første ordens kystfyr med
hurtigblinkende hvidt lys hvert fjerde sekund, lysstyrke
17 480 normallys, lysvidde 17.5 kvartmil. Hvidt, 30 m.
høit stentaarn, bygget 1875.
Halter, en art haandvegt, brugt i oldtiden under
øvelser i sprang. Farten i opspranget øgedes ved, at
arme og hænder svingedes frem; under nedspranget førtes
de tilbage, hvilket gav sikrere fodfæste.
Halthed, hal ten skyldes oftest lidelser i
underekstremiteterne, i det ene ben eller i begge, som giver
maugréer—Maulspitzen
anledning til smerter eller til indskrænket bevægelighed
i benets led eller til ufuldstændig virkning af
muskulaturen. Aarsagen kan ogsaa være forkortelse af benet,
medfødt eller erhvervet, f. eks. efter daarlig helede
benbrud, eller rygmarvs- eller hjernelidelser.
Haltica, se Jordlopper.
Halunk er et fra tysk Halunke laant skjeldsord,
hvis oprindelse er omstridt.
Halv, n. sagnhelt, søn af Hjørleiv, konge paa Hordaland
og Rogaland, drog i ung alder paa vikingetog, tilbragte
18 aar i hærfærd og øvede med sine udvalgte kjæmper,
Halvsrekkerne, store bedrifter, men blev ved sin
hjemkomst til Haalogaland svigagtig overfaldt og dræbt af
sin stedfader Aasmund tilligemed sine mænd. Han skal
have efterladt en søn ved navn Hjør, der senere blev
konge paa Hordaland. Dennes søn var Geirmund og
Haamund Heljarskinn (s. d.).
Halva, tyrk. konfekt, tilberedt af mel, smør,
sesam-olje og honning eller sukker.
Halvaberne (aye-aye) el. makierne udgjør
pattedyrenes tredje orden. I mange henseender staar de
aberne meget nær, og enkelte arter er særdeles
abe-lignende i hele sin bygning, andre derimod har ofte
et fra aberne meget forskjelligt ydre. Ligesom aberne
har de alle med faa undtagelser hænder saavel paa
forlemmer som baglemmer. Anden finger paa
baglemmernes haand har altid klo. De øvrige fingre har alle som
regel flade negle. H.s hele legemsbygning er som regel
slank, hovedet er oftest langstrakt, pelsen blød og
ulden. De bebor den gamle verdens varmere dele,
hovedsagelig tropiske og subtropiske dele af Afrika, Madagaskar
og Syd-Asien. De er natlige dyr, som lever i trærne
og ernærer sig af
insekter, smaa hvirveldyr
samt for manges
vedkommende af planter.
De inddeles i 4 familier
med henved et snes
slegter, der hver
omfatter flere eller færre
arter. Som enkelte
former kan nævnes:
makierne, hvis arter lever
i flokke i Madagaskars
skoge, lo ri erne
(nycti-cebus), hvoraf
plump-lorien (n. tardigradus)
er karakteristisk for Ostindien og si anklorien for Ceylon.
Til h. regnes ogsaa den eiendommelige galeopithecus (s. d.)
eller flagre-maki, samt a y e-a y e-ab en eller chiromyx
(se Aye-aye).
Halvard, se Hallvard og Halvor.
Halvbaaret kaldes et foster, som fødes midt i
svangerskabet.
Halvbefaren, se Befaren.
Halvbjørne, fællesbetegnelse for en gruppe mindre
bjørne, der tilhører Amerika. De adskiller sig noget
fra de andre bjørne i tandsættet og omfatter vaskebjørn
(s. d.), næsebjørn (s. d.) og kinkaju. Den sidste har snohale.
Halvblod, se Hesteracer.
Halvbrak, se Brak.
Halvaber : Plumplorien
(iiycticebus tardigradus).
maugréer ® bande, tordne;
knurre.
Mauke ® f, muk (hestesygdom).
Maul ® n, mund, snude, mule,
tryne ; flab, kjæft, trut, gab. ums
M. gehen smigre (for).
maul @ forslaa, maltraktere,
fare ilde med, medtage haardt.
Maulaffe (t)m: M.n feil ha-
ben (halten) staa og maabe,
kope, glo.
maulaifen (î) maabe, kope,
glo hen i veiret.
Maulbeerbaum (t) m,
morbærtræ.
Maulbeere (t) f, morbær.
Mäulchen (t) n, kys.
Mauldrescher (t) m, kyter,
pralhans.
maulen (g surmule.
Maulesel ® m,mulæsel,muldyr,
maulfaul 0 ordknap.
Maulfreund (t) m, mundven.
maulfromm (g forstilt from.
Maulfülle ® f, nødtørftigt
underhold.
Maulhänger ® m, surmuler.
Maulheld ® m, storpraler,
skryder.
mauling (e) (vulg.) juling.
Maulkorb ® m, mundkurv;
mulepose.
Maul leder ® n, mundlæ(de)r,
snakketøi.
Maulschelle ® f, ørefik,
kindhest.
Maulsperre (t) f, mundklemme,
Maulspitzen ® n: da hilft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
