Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halsnø kloster ... - Ordbøgerne: M - maugréer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1435
Halvbusk—Halvmaane
U36
maul-stick—Mausedarm
Halvbusk (bot.), en buskagtig vekst, hvis ældre
grendele er forvedet, medens de yngste gjerne er myge og
uforvedet; eks. timian.
Halvdan el. Halfdan betyder egentlig «halvdanske»,
d. V. s. en mand, som paa den ene side stammer fra
Danmark. Navnet forekommer særlig hyppig i de gamle
danske sagn samt i de ældste norske kongeætter, ellers
var det omtrent ukjendt baade i Norge og paa Island
til ca. 1200; i norske gaardnavne findes det ikke.
Halvdan, d. konger og høvdinger. Allerede i
Beovulfs-kvadet forekommer en dansk konge H., som kjæmpede
med Frode, konge over danernes fiender. I det 9 aarh.
levede en dansk høvding H., som gav sig i Karl den stores
tjeneste og synes at have faaet en del af Friesland. Denne
H. er muligens identisk med Ragnar Lodbroks fader.
Ragnars søn H. kjæmpede sammen med sine brødre i
England og var 871—72 herre i London. Tre aar senere
erobrede han hele Northumberland, men faldt 877 under
et angreb paa en norsk nybygd paa den irske kyst.
[Litt.: Steenstrup, «Normannerne», I—IL]
Halvdan den gamle, n. sagnhelt, omtales i
«Hynd-luljöS» o. fl. st. som konge paa Ringerike, blev gjennem
sine 18 sønner stamfader til en mængde helteætter,
deriblandt gjennem sønnen Dag og dennes hustru Tora
Drengemoder (d. e. kjæmpemoder) til Ragnhild, Harald
Haarfagres moder. Hun var den første kvinde, som paa
300 aar kom i H. d g.s æt, i overensstemmelse med,
hvad der i hans levetid var spaaet ham ved
midtvinters-blotet. [Litt.: «Historisk tidsskrift» 3 r. III.]
Halvdan den sterke, d. sagnhelt, fader til Harald
Hildetand, bekjendt for de bedrifter, hvorved han vandt
kongedatteren Gyrids kjærlighed, særlig sin kamp med
sin halvbroder Hildeger (eller Hildebrand). Sagnet om
H. findes bedst fortalt hos Sakso (7 bog), som igjen støtter
sig paa dansk overlevering. De norske sagaer om Gram
og H. den bergsterke, som ogsaa fortælles hos Sakso, er
tildels dannet som efterligning af H.
Halvdan Svarte. 1. Den første konge af den norske
gren af Ynglingeætten, som kan siges at tilhøre historien.
Ved erobringer og giftermaal havde hans æt efterhaanden
underlagt siget betydeligt rige, som paa H.s tid omfattede
hele Oplandene og Viken. Rigets kjerne var Vestfold. H.
berømmes som den, der grundede tinget paa Eidsv^old og
gav Eidsivatingsloven. Han druknede paa en reise over
Randsfjorden 860 og efterlod sig en 10-aarig søn, Harald,
der samlede Norge til ét rige og fik tilnavnet Haarfagre.
— 2. Søn af Harald Haarfagre og Aasa, opfostredes
hos morfaderen Haakon Grjotgardssøn og fik rige i
Trondhjem i faderens levetid. Da Harald indsatte Erik
Blodøks til overkonge, reiste H. sig mod ham og
overfaldt Erik paa Møre; men Erik undkom og ophidsede
faderen mod H.; det var nær kommet til slag paa
Reins-sletten, da Guthorm Sindre mæglede fred mellem
frænderne. H. døde pludselig under et gjestebud; man troede,
at han var forgiftet af Gunnhild (kongemoder).
Halvdiamëter, et himmellegemes apparente, er den
vinkel, under hvilken radius i dets cirkelrunde skive
sees fra jorden. Diameterens størrelse beror paa
himmellegemets sande størrelse og dets afstand fra jorden.
Halvdæk paa et skib er et kort dæk agterud, en
meter eller to over det store dæk; h. paa en seilbaad
dækker særlig den forreste del af baaden, foran masten;
sedvanlig fortsættes det langs siden af baaden (de
saa-kaldte s k v æ t g a n g e), og ogsaa den agterste del af
baaden er gjerne dækket, saa der bare bliver et aabent
rum i midten.
Halvfabrikat kaldes industrivarer, før de har faaet
den endelige bearbeidelse eller forædling (f. eks.
raa-sukker, rujern o. s. v.). De kan ofte opfattes som
raa-produkter, der igjen kan tjene som hjælpe- eller raastoffe
i andre fabrikationer (som f. eks. svovlsyre, klorkalk o. s. v.).
Halvgræs (cyperaceæ), énfrøbladet plantefamilie,
be-staaende af én- eller oftest fleraarige urter af et
græs-lignende udseende. Fra rodstokken udgaar de
overjordiske skud ofte i stort antal og tæt sammen,
hvorved der dannes bladtuer. Stængelen er skarpt
trekantet, uden ledknuder og tæt (d. e. ikke hul),
bladskederne er lange og hele, gjerne uden eller ialfald med
meget korte skedehinder, bladpladerne er lange og smale,
hyppig rendeformede. Hele planten er i alm. skarp at
føle paa, hvilket skriver sig fra dens indhold af kiselsyre.
Blomsterne er uanselige og har en reduceret bygning.
Blomsterdækket mangler eller bestaar af haar eller
børster. Støvdragerne er 3 eller 2, frugtbladene 3 eller
2, dannende en én-rummet frugtknude med 1 griffel og
3 eller 2 ar. Frugten er en én-frøet tre- eller to-kantet
nød, hos siegten star indesluttet i et flaskelignende
frugt-gjemme (iitriculus), som er dannet af det sammenvoksede
støtteblad. Den lille kim ligger ved frøets grund og
er helt omgivet af frøhviden. Blomsterne er forenet i
smaaaks, som atter er samlet i aks- eller topformede
blomsterstande. Vindbestøvning. Familien, som er
udbredt over hele jorden, tæller opimod 3000 arter, fordelt
paa to undergrupper: stargruppen (cariceæ,
cari-coïdeœ) med nøgne, énkjønnede blomster og
konglesiv-gruppen (scirpeæ, scirpoïdeœ) med alm. tvekjønnede
blomster og børste- eller haarformet blomsterdække. Til
den første gruppe hører star (carex) og sivstar
(cohresia), til den anden gruppe bl. a. ko n gies i v,
sumpstraa (heleocharis), my r uld og my r ak
(rhyii-chospora) (s. d.). De fleste h. hører hjemme paa
sumpig mark; hermed maa de mange luftveie i deres
indre væv sættes i forbindelse. Paa grund af deres
rigdom paa kiselsyre er de kun daarlige foderplanter.
Halvgud, se Heros.
Halvklæde el. h a I v u 1 d e n t klæde væves med
forholdsvis aaben rending af bomuld og tætlagt islæt af
uld, saa at tøiet kan valkes til klæde.
Halvkugle (hemisfære) opstaar ved en kugles
over-skjæring ved et plan gjennem centrum. Baade jorden og
himmelkuglen deles ved ækvator i en nordlig og sydlig
h. Nulmeridianen gjennem Ferro deler jorden i en
østlig og vestlig h.
Halvkugler, Magdeburgske, se Guericke, Otto von.
Halvleder, elektrisk, stof som træ, papir o. 1.,
der leder elektriciteten meget daarlig, men heller ikke
formaar helt at isolere.
Halvmaane. 1. H. i tiltagende med den lykkevarslende
Jupiter-stjerne i buen er det osmanniske rigsvaaben. Som
symbol er h. af gammel tatarisk oprindelse, omtales
paa Djingis-kans tid. H. stilles ofte i modsætning til
korset som muhammedanismens symbol. Det tyrkiske
kein M. her hjælper ingen kjære
mor.
maul-stick @ malerstok.
Maultasche ® f, surmule;
sladdermund.
Mault<h)ier ® n, muldyr.
Maultrommel(t)f, mundharpe.
Maulvoll ® n, mundfuld.
Maulwerk ® n, snakketøi,
mundlæ(de)r.
Maulwurf (t) m, muldvarp.
Maulwurfshaufen, -hiigel
m, muldvarpeskud.
maunder ©mumle; fantasere;
plapre.
Maundy-Thursday (e)
skjærtorsdag.
maunzen ® mjaue; klage
ynkelig, lamentere.
maur, myre — ® Ameise f —
(e) ant - (f) fourmi f.
maurer — (t) Maure m — (e)
Moor — (D Maure m.
Maurer (t) m, mur(mest)er;
frimurer.
maurisk — (t) maurisch - ©
Moorish — (g mauresque.
maurtue — ® Ameisenhaufe m
- © ant-hill - ® fourmilière f.
Maus (t) f, mus. die blinde
M. blindebuk (leg); modermerke;
vulva. mein Mäuschen (fig.)
mit lille lam. Mäuse pl, griller.
Mäuse riechen lugte lunten.
Mause (t)f, fældning, fældetid.
Mause-,Mäuseaar,-bussart,
■habicht ® m, musvaage.
Mausedarm (t) m, (bot.) alm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
