Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halvmaaneorden ... - Ordbøgerne: M - mausefahl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1437
Halvniaaneorden—Halvorsen
1438
«røde kors» kaldes «røde h.» og bærer en rød h. paa
hvid grund. — 2. Et væsentlig militært
orkesterinstrument, en stang med orientalske prydelser samt top og
h. med smaaklokker, som klinger, naar stangen rystes.
Halvmaaneorden, se Ordener.
Halvmoser, levermoser (hepaticæ), en af de to
klasser, hvori moserne deles. H., som er mere eller
mindre tiltrj^kt til sit underlag, er enten et thailus uden
blade, eller de bestaar af en bladet stængel, i begge
tilfælde er planten tosidet^ d. e. dens overside er
forskjellig fra undersiden. Paa undersiden sidder
rhizo-iderne. Bladene, som kan være hele eller indskaarne
og uden nerve, sidder i oftest tre rækker, hvoraf de to
udgaar fra stængelens sider, den tredje fra undersiden.
Disse sidste blade, som kaldes stipler, b u g b 1 a d e,
amfigastrier, er mindre end de andre og kan mangle.
Sporehuset kan være kugle-, eg- eller søileformet og
er ved stilkens grund omgivet af kalyptra; det aabner
sig oftest ved spaltning ovenfra og nedover i fire
klapper, sjeldnere ved laag eller uregelmæssig. Peristom og
columella mangler. Mellem sporerne findes tenformede,
spiralsnoede celler, de saakaldte sly n gere (elaterer),
som ved sin hygroskopicitet bidrager til sporernes
spredning. Mange h. indeholder en flygtig olje, som
giver dem en stram, krydret lugt. De fleste arter findes
paa fugtige og skyggefulde steder. H. kan deles i tre
familier : Jungermannia fa milieu (jungermanniaceæ),
marchantiafamilien (marchaniiaceæ) og
hornkapselfamilien (anihocerotaceæ) (s. d.).
Halvor Graatop er navnet paa lederen af den
oprørsflok, som fra Nedre Telemarken gjorde streiftog
gjennem Vestfold og endte med et mislykket angreb paa
Oslo sommeren 1438. Muligens er H. G. den samme
som Halvard Thoressøn, en af Amund Sigurdssøns
underanførere 1436—37. Navnet G. (jfr. graatas, graaben) har
en noget nedsættende betydning; men H. G. var ialfald
en indflydelsesrig mand i sit distrikt (Drangedal), hvor
b^^gdesagn har vidst at berette om «herren Halvor».
Hans senere skjæbne er ukjendt. [Litt.: L. Daae i
«Historisk tidsskrift», IV (1877), side 82 flg.]
Halvorsen, Jens Braage (1845—1900), n.
biblioteksmand, personal- og litteraturhistoriker. Student 1866,
hvorefter han straks kastede sig over journalistik, var
1868—79 fast medarbeider i «Aftenbladet», 1880—83
redaktør af «N}^ illustreret tidende». Fra 1 juli 1883
amanuensis, fra 1 juli 1895 underbibliotekar ved
Universitetsbiblioteket, hvis norske afdeling blev oprettet
under hans medvirkning. H. skrev utallige artikler i
dagspressen, i «Nordisk conversations-lexikon»s tredje
udgave, bogstaverne A—K, og i «Salmonsens
konversa-tionslexikon», hvis redaktør for Norge han var for bd.
I—X. H.s sidste artikel her er «Krydseren». Hans
hovedverk, «Norsk forfatter-lexikon», en i sit slags
ene-staaende indholdsrig haandbog, blev paabegyndt 1863
og udkom fra 1881. For at sætte ham istand til at faa
dette verk hurtigere afsluttet, blev der fra 1 juli 1898
bevilget ham en personlig forfattergage af 4500 kr. til
«bibliografiske arbeider». Han naaede et stykke ud i
bogstav T, hvorefter verket afsluttedes (1908) af dr. phil.
H. Koht. H.s store bogsamling blev indkjøbt af vicekonsul
C. G. Nordahl i Stettin og foræret til Bergens museum.
(Fot. af Hilfling Rasmussen.)
Johan Halvorsen.
mausefahl—maut
Halvorsen, Johan (1864—), n. komponist og fiolinist,
kapelmester ved Nationalteatret i Kra., elev af
Stockholms musikakademi, Brodsky, Albert Becker og prof.
Thomsen. Begyndte som orkestermusiker (fløite, tuba,
kontrabas), senere koncertmester ved Dramatiska teatern,
Stockholm, solofiolinist
ved Philharmoniske
selskab og lærer i Aberdeen,
derefter i Helsingfors,
kapelmester ved Bergens
teater, ligesom han har
gjort reiser til
indsamling af norske slaatter.
Som kapelmester ved
Nationalteatret har han
ledet noget over 100
symfonikoncerter.
Foruden at medvirke ved
en orkesterkoncert i St.
Petersburg har han
op-traadt som
orkesterdirigent i Stockholm,
Helsingfors, Berlin, Paris
(Lamoureux) m. V. Hans
kompositioner er
overveiende teatermusik :
«Vasantasena», Bjørnsons
« Kongen > og «Over ævne», Drachmanns «Prinsessen og det
halve kongerige» og «Gurre», J. B. Bulls «Tordenskjold»
og «Christian Frediik», Hamsuns «Dronning Tamara»,
Eldegards «Fossegrimen» m. v. Desuden «Bojarernes
ind-togsmarsch», kroningskantate, sange o. a.
Halvorsen, Johan M a g n u s (1853—), n.
forretningsmand og politiker. Arbeidede fra 14-aarsalderen ved en
landhandlerforretning paa Søndmør og senere som
handelsbetjent og reisende for firmaer i Bergen, indtil han 1881
grundlagde en agentur- og kommissionsforretning i
Trond-hjem. Indvalgtes her 1894 i formandskabet. Medlem af
stortinget 1898—1900 og 1903 -09. Siden 1899 bestyrer
ved Trondhjems bankafdeling. Ved Løvlands
rekonstruktion af det Michelsen’ske ministerium 28 okt. 1907 gik
H. ind i regjeringen som chef for finansministeriet og
fratraadte sammen med denne 18 mars 1908.
Halvorsen, Nicolaj Martin (1860—), n. skuespiller,
f. i Bergen, debuterede 1877 ved Bergens teater, gik 1887
over til Christiania thealer og har efter dettes ophør
været knyttet til Centralteatret og senere til
Nationalteatret. Hans statelige skikkelse, anstandsfulde
fremtræden og gode stemme har gjort ham til en meget
anvendt skuespiller. Af roller kan nævnes: Kong Haakon
Haakonssøn i «Kongsemnerne» og kong Øistein i «Sigurd
Jorsalfar», Falk i «Kjærlighedens komedie», konsul Bernick
i «Samfundets støtter». Gregers Werle i «Vildanden»,
Johannes Bosmer i «Rosmersholm», Alfred Allmers i
«Lille Eyolf».
Halvorsen, Ola us Andreas (1835—), n.
forretningsmand og kommunalpolitiker. Indgik 1861, sammen med
sin svoger H. Poulsen, i det 1847 grundlagte vinfirma
Larsen & Poulsen, der fra nu a f blev fortsat under firma
H. Poulsen & co., hvis eneindehaver han har været siden
1879, og som han har oparbeidet til et af landets største
mausefahl ® musegraa.
Mausefalle ® f, musefælde.
Mausegerste ® f, gjeldbyg.
Mausegift (t) n, musegift,
rottekrudt.
Mausehaber ® m, slags vild
havre.
Mausekorn ® n, gjeldkorn.
mausen (t) fange mus; lure
paa vildtet, liste sig til at fange
det; myte, skvde ham, faa ny hud
= sich m.
Mauseöhrchen ® n, høgeurt.
Mausepfeifer (6 m, (bot.)
stachys silvatica.
Mauser ® f, myting,
fjær-fældning.
Mauser (t) m, rapser, tyvagtig
person; musvaag; orbuk (fisk).
Mauserei (t) f, rapseri, tyveri.
mausern ® fælde, myte; skifte
skal.
Mauserzeit ® f, fældetid.
mausetot ® stendød.
Mausezahn (t) m, musetand,
melketand.
mäusicht ® museagtig,
mausig (t) trodsig, gjenstridig,
sich m. machen gjøre sig ud
tilbens.
mausolée (Tj m, mausoleurr
(e) kostbart gravmæle, mauso
leum.
maussade (g ubehagelig, kje
delig; smagløs; muggen, mut, sur
tvær, grætten.
maussaderie (f) f, muggenhed
grættenhed, muthed.
Maut ® f, told; toldbod,
maut ® toldpligtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
