Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamilton ... - Ordbøgerne: M - med ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
medbringe—mede
1451
Hamilton—Hammarskjöld
1452
n^milton [hæmiltdn], Sir William Rowan (1805
—65), eng. matematiker og astronom, professor i
astronomi ved Dublins observatorium. Han opdagede lysets
koniske refraktion i to-aksede krystaller samt udviklede
en ny matematisk teori, kvaternionsregning, hvorom
han udgav de fundamentale verker «Lectures on
quaternions» (1853) og «Elements of quaternions» (1866).
Hamilton [hæmiltdnj. 1. By i det s.v.-lige Skotland,
grevsk. Lanark, ved Avon, 15 km. s.ø. f. Glasgow; 32 775
indb. (1901). H. har musselinsvæverier, og i nærheden
fmdes kulgruber. Straks øst for byen ligger H. palace
med værdifulde kunstsamlinger. — 2. By i Canada, prov.
Ontario, ved sjøen og har en meget god havn; 52 634
indb. (1901). Jern-, maskin- og bomuldsindustri. —
3. By i de Forenede stater, Ohio, ved Miamee, bielv til
Ohio; 23 914 indb. (1900). H. har papir-, læder-,
maskin-og klædesfabriker. — 4. Hovedstad paa Bermudasøerne,
med en god havn; 2246 indb. (1901).
Hamilton [hæmiltdnj, Mount, se Lick-observatoriet.
Hamilton [hæmilidn], Port, se Port Hamilton.
Hamilton Inlet [hæmiltdii i’nlet], se Eskimobugten.
Hamitter, efterkommere af Cham (Ham), Noahs yngste
søn. Nu betegner man som h. beboerne af Nord- og
Nordøst-Afrika. Fælles for disse er en høi legemsbygning,
lange skaller, gulbrun til brunrød hudfarve og fællesskab
i sprog (se H ami tiske sprog). H. deles vanlig i
libyske folk eller berber (s. d.) i vest, ægyptere i Nildalen
og de saakaldte kuschitiske folk eller bedsja (s. d.) mellem
Nilen og det Røde hav. Besiegtet med h. i Europa var,
foruden maurerne, maaske ogsaa de spanske iberer og
disses nuværende rester, baskerne.
Hamitiske sprog er betegnelsen for en sprogæt, som
hører hjemme i Nord-Afrika og omfatter tre forskjellige
sprogstammer: 1. Den ægyptiske sprogstamme.
Hertil hører de gamle ægypteres sprog, som kjendes fra
hieroglyfindskrifterne (s. d.). En fortsættelse af ægyptisk er
koptisk, som nu er fortrængt af arabisk og kun anvendes
som ritualt sprog, uforstaaeligt for menigmand; det
skrives med et alfabet, som er en omdannelse af dtt
græske. En kristen litteratur paa koptisk er bevaret
fra de første aarhundreder. 2. Den libyske
sprogstamme omfatter de forskjellige berbersprog (kabylisk,
tuareg el. tawaseg, ghat m. fl.), som oprindelig har været
talt langs Afrikas nordkyst, men efterhaanden er blevet
trængt tilbage af arabisk, saa de nu kun tales inde i
landet paa forskjellige steder i bjergene. Enkelte ældre
indskrifter er bevaret. 3. Den ætiopiske stamme,
i egnene s. f. Abessinien, omfatter sprogene bilin, galla,
bidschari, somali o. fl. a. ; somali er paavirket af arabisk
og skrives med arabisk alfabet. — Alle disse sprog maa
antages opr. at have udgjort en enhed paa samme maade
som de indoeuropæiske. De viser desuden visse
overensstemmelser med de semitiske sprog, saaledes i
pronominalformerne og i anvendelse af t som hunkjønsmerke, og et
nærmere slegtskab med disse er sandsynligt.
Hamlegrøvand, 9.91 km.^ stort vand s. f.
Vossedal-føret. H., der ligger i en høide af 591 m., flyder
gjen-nem Bergsdalselven til Sørfjorden. Ved sydenden ligger
et fjeldsanatorium af samme navn og ved østenden
Hod-naberg fjeldsanatorium; begge i tætte sætergrænder.
Hamlet, se A m 1 ed.
Hamm« by i Preussen, regjeringsdistrikt Arnsberg,
Westfalen,’ ved Lippe; 38 430 indb. (1905). H. har flere
jernstøberier og maskinverksteder samt fabriker for
tilvirkning af landbrugsmaskiner.
Hammâm (arab.), det i Orienten alm. anvendte varme
bad. H. er et svedebad med paafølgende afgnidninger,
hvorefter man indsvøbt i linnede klæder hviler sig et
par timer i et kjøligere rum. Orientalske bad er ofte
pragtfuldt udstyret, men hyppig brug af h. virker
enerverende.
Hammamet, fransk Nord vest-Afrika, sjøby i Tunis,
paa Nordsiden af H.-bugten, omgivet af frugthaver og
olivenlunde; ca. 3000 indb. Jernbaneforbindelse med Tunis.
Hammarby, se Linné, K. von.
Hammarskjöld, Åke Hugo (1845-—), sv. politiker,
arkitekt og landmand. 1894—96 og 1903 —08 medlem
af andet kammer, var protektionist og konservativ. Ved
dannelsen af det nationale fremskridtsparti 1906 blev
han en af dettes ledere. Var 29 mai 1906 til 11 juni
1909 ministeriet Lindmans kirkeminister med tilløb til
liberalisme. Indvalgtes jan. 1909 i første kammer.
Hammarskjöld, Karl Gus ta f (1838—98), sv.
universitetslærer og statsmand. Blev 1866 docent og 1877
professor i nationaløkonomi og finansret i Upsala. 1879
—81 medlem af andet kammer. April 1880 konsultativ
statsraad i ministeriet Posse, aug. s. a. kirkeminister, gik
af 1888, da han ikke kunde gjennemføre sin
frihandelspolitik, hvorefter han blev udnævnt til justitsraad. Sad
1895—97 i første kammer fra Stockh. Søgte 1895 at
hindre mellemrigslovens ophævelse, et skridt, der i hans
øine var at føre knytnævepolitik ligeoverfor Norge. Var
levende interesseret for kirkelige spørsmaal.
Hammarskjöld, Knut Hjalmar Leonard (1862—),
sv. retslærd og statsmand. Docent i privatret 1886,
prof. 1891, men blev sterkt lagt beslag paa ved
udar-beidelsen af nye love. Konsultativ statsraad sept. 1901
i von Otters regjering, dec. s. a. justitsminister indtil juli
1902, da ministeriet faldt paa hans stemmeretsforslag,
hvorefter han blev justitiarius i Göta hofret. Deltog som
kirkeminister i Lundebergs ministerium aug.—sep. 1905
i Karlstadforhandlingerne. Nov. 1905—nov. 1907
minister i Khb. og sommeren 1907 delegeret ved
fredskonferencen i Haag. Senere landshøvding i Upsala län. Blev
okt. 1908 opnævnt til Sveriges repræsentant i voldgiftssagen
om Grisebaaerne, og dec. s. a. til formand for
voldgiftsdomstolen angaaende Gasablancaaffæren. Har forøvrigt
mange offentlige opdrag og æreshverv. Forfatter af en
række juridiske skrifter.
Hammarskjöld (Hammarsköld), Lorenzo (eg. Lars)
(1785—1827), sv. kritiker og forfatter. Blev 1812 magister
i filosofi, senere ansat ved det kgl. bibliotek i Stockholm,
men levede i knappe kaar. Var en af de ivrigste
fosforister, kjæmpede, skjønt personlig godmodig og
om-gjængelig, fanatisk og stridslysten for nyromantiken ;
gjorde ved sin kritik næsten alle samtidige forfattere til
sine fiender. Til hans skjønlitterære arbeider, der ikke
er betydelige, hører bl. a. «Kärlekskväden» (1811) og
«Prins Gustaf» (tragedie, 1812). Langt mere
værdifulde er hans litteraturhistoriske og kritiske arbeider:
«Svenska vitterheten, historiskt-kritiska anteckningar»
(1818—19; ny udgave ved P. A. Sondén 1833), hans bi-
— © fellow Citizen,
(fellow-)towns-man — ® (con)citoyen m.
medbringe — (t) mitbringen,
-führen, -nehmen - (e) carry, bring
(along with one) - (?) apporter (qc),
amener (q).
medbør - ® günstiger Wind
m — (e) fair wind — (?) vent (m)
favorable.
meddele — (t) mitteilen — (ê)
communicate (to) — (?) faire savoii
(connaître) qc à q, faire part dt
(communiquer) qc à q.
meddelelse - (t) Mitteilung i
— © & (g communication f; (?
ogs. (skriftlig) faire-part; (officiel
communiqué m ; (fortrolig)
confidence f.
meddelsom — (t) mitteilend
mitteilsam — © communicative —
(?) communicatif, expansif.
meddelsomhed — ®
Mitteilsamkeit, Gesprächigkeit f — ©
communicativeness — (|) caractère
(m) communicatif; expansion f.
meddle © (ind)blande sig (i),
befatte sig (med).
meddler © geskjæftig fyr.
meddlesome ® geskjæftig.
meddomsmand — ©Beisitzer,
Geschworener m — © assistant
judge - ® juré m.
medecin (?) m, læge, doktor,
médecine ® f, lægevidenskab,
-middel, medicin; kvindelig læge.
médeciner ® give medicin,
medens — ® während, indem
— © while, whilst - ® pendant
que.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
