Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammarsten ... - Ordbøgerne: M - medfaren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1453
Hammarsten—Hammer
1454
drag til Palmblads «Svensk litteraturtidning» o. s. v. H.
var ogsaa filosofisk forfatter («Det philosophiska studium
i Sverige» m. m.).
Hammarsten, Olof (1841—), sv. kemiker og fysiolog,
siden 1877 professor ved Upsala universitet, 1901—04
universitetets rektor. H. har udøvet en meget omfattende
og indgaaende videnskabelig virksomhed og saavel ved
origifialundersøgelser som ved lærebøger og populære
skrifter indlagt sig betydelig fortjeneste.
Hammarstrand, Sven F rom holt (1821—89), sv.
historiker. Virkede som prof. i Upsala og udgav en
række dygtige, grundige historiske verker.
«Underhand-lingar och rådslag rörande Sveriges deltagande i 30-åriga
kriget» (1854), «Historisk öfversigt af förhandlingarna
mellan konung Gustaf 11 Adolf af Sverige och kurfyrsten
Fredrik V af Pfalz 1618—20» (1855), «Forsök till en
historisk framställning af underhandlingarna om Sveriges
deltagande i 30-åriga kriget» (1855—58). Desuden kan
anføres et verk om Roms forfatningshistorie fra Augustus
til det vestromerske riges fald.
Hamme [am] (H.-lez-Termonde\ by i Belgien, prov.
Østflandern, ved den kanaliserede Durme; 14 326 indb.
(1903). H. tilvirker linvarer, kniplinger og i omegnen
dyrkes tobak.
Hammelelf, Uncas Andreas Frederik (1847—),
d. billedhugger, uddannet paa akademiet, hvor han
særlig var H. V. Bissens elev. H. er ikke særlig produktiv
og har foruden enkelte portrætbuster væsentlig udført
en del dekorativ skulptur for Fredriksborg slot og
Jesus-kirken i Valby.
Hammer, Christian (1818—1905), n. juveler og
kunstsamler. Kom i guldsmedlære i Kra., drog 1837 til
Kbh., senere til Paris, nedsatte sig 1846 i Stockh. Drev
stor juvelerforretning og grundede (1848) det saakaldte
H.s museum, der i 1880-aarene tællede over 100 000 nr.
antikviteter og kunstgjenstande og samme antal bind
bøger, den største privatsamling af denne art, der har
været istandbragt i Norden. Et tilbud om salg af det
hele til den svenske stat i 1871 blev afslaaet, men førte
til oprettelsen af Svenska slöjdföreningens
konstindustri-museum og grundlæggelsen af Hazelius’ Nordiska museet.
Samlingerne solgtes ved auktion i Köln 1892 og flg. aar.
Salget af H.s bibliotek paabegyndtes i Stockh. 1906.
Hammer, Christopher (1720—1804), n. forfatter,
embedsmand og landmand; dyrkede i sine
universitets-aar i Danmark 1738 — 48 jus, teologi og sprog og var
senere 1752 —1801 generalkonduktør i Akershus stift.
Døde som justitsraad paa sin eiendomsgaard Melbostad
paa Hadeland. H.s videnskabelige forfatterskab
(stamtavler til Gjessings «Jubellærere», en «Norges flora» m. m.)
er efter sit hele anlæg forfeilet, hvorimod hans
behandling af praktiske landmandsspørsmaal, havebrug o. 1.
vistnok har havt sin betydning. H. var en mand med
overordentlig omfattende interesser og en varm patriot,
en af dem, som først tog tilorde for et norsk universitet.
Sine samlinger og sin formue (omkr. 20 000 rdl.)
testamenterede han til Videnskabsselskabet i Trondhjem.
[Litt.: O. Dahl, «C. H.» (i «Norsk havetidende» 1896).]
Hammer, Hjalmar (1846—96), n. skuespiller, f. i
Egersund, debuterede paa Christiania theater 1870,
forlod scenen 1892 paa grund af sygdom. H. udmerkede sig
medfaren—medgjørlig
først som elsker, hvortil hans vakre ydre og den følelse,
som han evnede at lægge i sit spil, gjorde ham særlig
skikket, viste senere sine evner ogsaa i dybere,
nuancerede karakterroller. Han spillede baade Ambrosius og
Hamlet. I Ibsens og Bjørnsons stykker havde han roller
som: Doktor Bank i «Et dukkehjem», Gregers Werle i
«Vildanden», Johannes Rosmer i «Rosmersholm»,
Hagbart i «Leonarda».
Hammer, Karl Vilhelm (I860—), n. statsokonom
og publicist. Siden 1887 har han været medarbeider i
«Verdens gang», derunder i nogle aar redaktionssekretær.
Som generalsekretær i komitéen for Norges deltagelse i
Pariserudstillingen 1900 redigerede han katalogen over
den norske afdeling (Kra. 1900) og den officielle
beretning (Kra. 1904). Siden 1906 er H. første arkivar i
udenrigsdepartementet og konsulent ved den norske
Nobelstiftelse i statsøkonomi og socialvidenskab. Med
sit store kjendskab til den hidhen hørende litteratur har
H. været en sterkt benyttet medarbeider i
encyklopædiske foretagender, ligesom han siden 1893 har leveret
de aarlige bibliografiske oversigter i «Statsøkonomisk
tidsskrift», hvor der forøvrigt findes flere bidrag af interesse
fra hans haand. Et arbeide af ham om «Den norske
skibsfarts historie» er for tiden (1909) under udgivelse.
Hammer, Simon Christian (1866—), n. publicist.
Filologisk embedseksamen 1890, studieophold i England
1892—93, hvorefter indtil 1895 redaktør af «Stavangeren».
Har siden 1898 virket som journalist i Kra. H. har
udgivet flere livlige og fængslende skildringer, bl. a.
«Tordenskiold» (1901), «Boerkrigens historie» (1902),
«Cecil Rhodes, en livsskildring» (1903), «Det merkelige
aar 1905» (1906), «Da det gjaldt» (1908). Forbereder
(1909) et større arbeide over den norske presses historie.
Hammer, William (1821 — 89), d. maler, deltog under
Bindesbøll i udsmykningen af Thorvaldsens museum og
har siden udført en række dygtige blomsterbilleder. H.,
som var en ivrig samler, har udgivet en studie over
antike lerlamper.
Hammer, i senere tid Storhammer (s. d.).
Hammer, herred i Søndre Bergenhus amt straks n. f.
Bergen, 90.27 km.^ med 2914 indb.; 32.18 pr. km.^
Herredet, der er et kystdistrikt, svarer til H. sogn af
H. prestegjeld og ligger omkring Osterfjorden og
Sørfjorden. Det omfatter en del af Bergenshalvøens
nordspids, en del (den nordvestre) af den store Osterø, samt
en del af fastlandet n. f. Osterfjorden. Herredet er
opdelt ved fjorde og sunde, og kysten er sterkt indskaaret
af bugter og vaager. Fjeldene, der naar op i høider
paa henimod 500 m. (Horvikfjeld 487 m.), falder for
det meste steilt i havet, tildels med en smal stribe
dyrket bakkeland nærmest sjøen. Befolkningen bor
spredt langs kysten. Sammen med Aasene, der
fraskiltes H. i 1903, opgives der at være 22.7 km.^ aker
og eng og 14 km.^ skog (væsentlig løvskog). Den
vigtigste næringsvei er jordbrug (fædrift); ét meieri. Fiskeri
spiller ogsaa en ikke uvæsentlig rolle. Udbyttet af
fiskerierne var i 1907 51 951 kr.; deraf falder 39 382 kr.
paa brislingfisket og 4800 paa laks og sjøørret. Inden
herredet er der adskillig fabrikdrift. Saaledes ved Salhus
et væveri, et spinderi og en større trikotagefabrik; ved
Valestrandsfossen en uldvarefabrik, et dampgarveri. Des-
medfaren, medfart se
behandle, behandling.
medfødt — ® angeboren - @
born, inbred (in one) - (f) inné,
naturel.
medfølselse — ® Mitgefühl n,
Teilnahme f — © sympathy ;
fel-low-feeling — (Î) sympathie,
compassion f.
medfølende — ® mitfühlend
— © sympathising — (f)
sympathique.
medfør: i m. af-® in Folge
(med gen); (dem Gesetze) gemäss;
(i embeds m.) kraft meines Amtes
— (e) in virtue of (one’s office) —
(f) en vertu (par suite) de,
conformément à ; (i embeds m.) (à
titre) d’office.
medføre (fig.) — ® mit sich
führen, zur Folge haben,
verursachen; (Verlust) bringen — @
involve, entail — ® avoir pour
conséquence ; causer, occasionner.
medgaa — ® daraufgehen
— (e) be spent (consumed) - ® se
consumer.
medgang — ® Glück n — (ê)
prosperity — ® bonheur m, pro-
spérité f, succès m ; (med- og
modgang) la bonne et la mauvaise
fortune.
medgift — ® Mitgift, -gabe f
— @ dower, dowry, (marriage-)
portion - ® dot f.
medgive se indrømme,
medgjørlig — ® umgänglich,
freundlich, nachgiebig — @
manageable, pliable, facile, amenable,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
