Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelens venner ... - Ordbøgerne: M - medvirkende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meerlinsen—mégalomanie
1467
Handelsbalance—Handelsflag
1468
mænd. Tyskland og flere andre lande har efter forbillede
derfra udviklet systemet videre. I Norge bevilges af
stortinget et beløb til udsendelse af kommercielle
stipendiater, valgt af overstyret for Norges oplysningskontor
for næringsveiene, og med samme opgaver som dem, der
tilligger en h.
Handelsbalance kaldes den forskjel, der altid vil
være tilstede mellem den samlede værdi af, hvad et land
indfører og udfører. I tidligere tider opfattede man denne
forskjel som maalestokken for et lands velstand og
økonomiske fremgang; ganske naivt kaldte man h.
«gunstig», naar udførselen oversteg indførselen, fordi der
da «kom penge ind i landet», medens h. opfattedes som
«ugunstig», naar indførselen var størst, fordi landet da
maatte ud med flere kontante penge, end det tog ind.
Denne lære var en af hovedsætningerne i den saakaldte
merkantilisme, som herskede i det 17 og 18 aarh. Den
blev gjennembrudt af Adam Smith (1776), som uddybede
opfatningen af, hvad et lands velstand beroede paa. Det
viste sig jO; at de rigeste lande ofte har den største
forskjel i «ugunstig» retning; underskuddet dækkes i saa
tilfælde f. eks. ved udbj^tte af kapital, anbragt i udlandet,
ved optjent fragt af udenrigs skibsfart o. 1.
Kreditmidlernes udvikling spiller her en betydelig rolle.
Saa-ledes havde Englands indførsel 1907 en værdi af 11.6
milliarder kr., medens den samlede udførsel kun naaede
op i 9.3 milliarder kr.; men langt mere end de 2—3
milliarder, som h. udviste, blev dækket ad anden vei.
For Norge udgjorde 1907 indførselens værdi 385.7 mill.kr.,
udførselens 253.1 mill.; en del af forskjellen her dækkes
ved fortjenesten af vor fragtfart; denne beregnedes 1901
—05 at udgjøre gjennemsnitlig brutto 115 mill. kr.
aarlig. Handelsstatistikens opgaver maa ved opgjøret
af et lands h. behandles med stor varsomhed ; thi h.
alene siger lidet eller intet om et lands frem- eller
tilbagegang eller om dets velstand. H. danner nemlig
kun en del af et lands betalingsbalance. Denne er derfor
langt vigtigere end h. Men betalingsbalancen fremgaar
foruden af ind- og udførselen tillige af mange andre
faktorer i et lands økonomi, saasom offentlig og privat
gjældsstiftelse ligeoverfor udlandet og heraf følgende
ind-eller udgaaende rentebetaling, udbyttet af økonomisk
virksomhed i udlandet, remisser til eller fra udvandrere,
indtægter eller udgifter ved reise- og turistliv (for England
og Amerika paa passivsiden, for Schweiz og i stigende
grad Norge paa aktivsiden), arv til eller fra udlandet
o. s. V. Man taler derfor i vore dage istedetfor h. eller
betalingsbalance ofte om gjældsbalance og forstaar derved
det til ethvert tidspunkt eksisterende forhold mellem et
lands samlede uforfaldne gjæld og uforfaldne
tilgodehavende ligeoverfor udlandet. [Litt. : Albert Balchen,
«Læren om den gunstige og ugunstige h. (betalingsbalance)’),
tillægshefte til «Statsøkonomisk tidsskrift» (Kra. 1907),
tillige i særtryk; L. Petritsch, «Die Theorie von den
sogenannten günstigen und ungünstigen Handelsbilanz
(Graz 1902).]
Handelsberettiget. Ifølge lov af 16 juli 1907 maa
med en del i loven selv angivne undtagelser enhver, som
for egen regning vil handle med dertil indkjøbte varer
eller drive komniissionshandel, handelsagentur,
boghandel, vekseler- eller bankiervirksomhed, løse handelsbrev.
Saadant meddeles fuldmyndige indvaanere af riget, der
godtgjør at have en i loven nærmere beskrevet
uddannelse (navnlig ved tidligere virksomhed i underordnet
stilling, eksamen fra godkjendt skole el. 1.). Til at handle
med visse særlige varer (f. eks. apotekekervarer,
berusende drikke) kræves særlig berettigelse.
Handelsborgerskab, se Borgerskab og
Handels-berettiget.
Handelsbøger, se Bogholderi.
Handelsdepartement. I de fleste lande findes et
eget ministerium for handel og dermed beslegtede
næringsgrene. Norges h., «departementet for handel,
sjøfart og industri», fik sin nuværende organisation i 1905,
idet afdelingen for udenrigske sager og handel, alm. kaldt
«konsulatafdelingen», udskiltes for at omdannes til det vtd
resolution af 7 juni s. a. oprettede udenrigsdepartement.
H. er delt i afdelingen for industri og sociale sager og
sjøfartskontoret. Førstnævnte afdeling er delt i
socialkontoret (hvorunder hører sager vedk.
arbeiderfor-holdene og arbeiderlovgivningen, den officielle statistik,
bergverkslovgivningen, udlændingers adgang til at
erhverve fast eiendom og bergverkskoncessioner her i riget
samt handelsregistre) og industrikontoret (hvorunder
hører haandverkslovgivningen, maal og vegt, den
industrielle eiendomsret, haandverks- og industriudstillinger,
tekniker- og haandverkerstipendier, saltvandsfiskerierne
med havfiskefondene samt lovgivningen om handelsnæring,
markeder, børser og lovgivningen om salg og skjænkning
af brændevin, øl og vin samt forberedelse af handels- og
sjøfartstraktater, om hvilke dog forhandlingerne føres
gjennem udenrigsdepartementet). Ogsaa sjøfartskontoret
(s. d.) er delt i to afdelinger eller kontorer. I Danmark
fik man først et h., oprettet ved kgl. resolution af 12
oktober 1908, ved ministeriet Neergaards tiltræden.
Handelsdomstole. I retssager af merkantil og
dermed ligeartet beskaffenhed har man ofte følt det som et
savn, naar ikke fagkyndigheden er repræsenteret inden
domstolen, ligesom der ofte føles trang til en hurtigere
behandling. Der er derfor i en række af lande oprettet
særlige handelsdomstole i lighed med, hvad der f. eks.
finder sted i sjøretssager. Hos os er dette delvis skeet
ved lov af 20 dec. 1902. Domstolen (handelsretten)
be-staar af den alm. underdommer som formand og to
handelskyndige medlemmer, som opnævnes for hver sag.
Foruden at dømme i sagen afgiver den i visse tilfælde
skjøn. Dens domme paaankes lige til høiesteret, ved
skjønsmæssige afgjørelser kan overskjøn kræves af fem
handelskyndige medlemmer under ledelse af formanden
(underdommeren).
Handelsflaade, se Skibsfart.
Handelsflag. Lov af 10 dec. 1898 bestemmer, at
Norges handelsflag skal være et høirødt, med et
mørke-blaat af en hvid kant indfattet kors, i fire
retvinklede firkanter afdelt flag, hvis bredde skal forholde
sig til dets længde som 16 til 22. H. skal benyttes paa
norske handelsfartøier, naar de i udenlansk havn ønsker
at erholde besk3^ttelse og bistand af gesandtskaber,
konsuler eller handelsagenter. Norsk h. kan alene føres af
norske skibe, d. v. s. skibe, som udelukkende eies af
nor-ske statsborgere eller af et aktieselskab, hvis bestyrelse
har sit sæde i Norge og bestaar af norske statsborgere,.
Meerlinsen (t) pi, andemad.
Meernessel ® f, aktinie.
Meerpferd ® n, havhest, üod
hest.
Meerrettig (t) m, pepperrod.
Meerschaum ® m,
meerschaum @ merskum(spibe).
Meerschilf (t) n, strandsiv.
Meerschwalbe ® f, terne;
slags knurhane.
Meerschwein ® n, (n)ise,
delfin; (flg.) daarlig skuespillertrup.
Meerspargel (t) m, vild
asparges.
meerunter (t) under havüaden.
Meerweib (t) n, havfrue, sirene.
Meerwunder (t) n, sjøuhyre.
meet @ vb møde(s), træffe(s);
samles; dække, bestride (udgifter);
opfylde (forpligtelser); imødekom-
me. m. with komme over, støde
paa; lide.
meet adj passende, skikket;
tilbørlig.
meeting (ê) & (f) m, møde,
sammenkomst, stevne.
méfaire ® handle ilde, gjøre
fortræd.
méfait (?) m, misgjerning,
forbrydelse.
méfentes ® f pl, ved , træ
affald.
méfiance (f) f, mistro,
méfiant (f) mistroisk,
méfier (f): se m. være mis
troisk, have mistillid (til).
megalithic © (dannet) af ston
stene.
mégalomanie @ f, storheds
vanvid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
