Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsforretning ... - Ordbøgerne: M - megalosaurus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1469 Handelsforretning—Handelskompanier 1470
som er aktieeiere. Mister et skib retten til at føre
norsk flag, er efter sjøfartsloven skibsføreren berettiget
til straks at fratræde. Ligeledes kan mandskabet straks
forlange afsked. Alle norske handelsskibe i udenrigs
fart skal være i besiddelse af nationalitetsbevis (s. d.),
som tjener til legitimation for, at de har ret til at føre
norsk^flag. (Se pl. Flag.)
Handelsforretning. Ved h. eller handelshus
forstaaes indbegrebet af de til en bestemt
handelsvirksomhed knyttede retslige og faktiske forhold. Retslig
seet, er en h. altid uadskillelig forbundet med en
bestemt indehaver, der kan være enkeltmand eller et
selskab. Derfor kan en h. ikke overdrages med den
virkning, at den nye indehaver i enhver henseende indtræder
i den gamles sted. Overdragelsen kan i virkeligheden
kun helt omfatte de til forretningen knyttede
gjælds-krav og tinglige rettigheder (dens aktiva) samt retten
til varemerke. Derimod kan ikke gjælden (passiva)
overdrages med bindende virkning for kreditorerne. Heller
ikke kan indehaverens handelsret (borgerskab)
overdrages uforandret. Forretningsoverdragelse har
væsentlig sin betydning i den rent faktiske omstændighed, at
h.s forbindelser i almindelighed maa antages at ville
fortsætte sit forhold til den tidligere indehaver ogsaa
ligeoverfor den nye.
Handelsfuldmagt, se Prokura.
Handelsgeografi, skildring af jorden med særligt
hensyn til produktion, til færdsel og førsel, saaledes eg.
næringsveienes geografi, læren om
næringsvirksomhedernes geografiske fordeling, og hvad der betinger denne, og
læren om færdselslinjerne, og hvad der hører med til
vareomsætningen, geografisk seet, t. undertiden
Wirtchafts-geografie, fr. geographic économique. H. øser af Statistiken,
grænser til «varekundskaben», idet den dog ikke
be-skjæftiger sig med varernes beskaffenhed eller
fremstil-lingsmaade, grænser til «handelslære», handelsteknik, idet
den omhandler ordninger (f. eks. toldforhold) og
institutioner (f. eks. børser, skibsfartsselskaber m. m.), uden dog
at gaa ud over hvad der karakteriserer handelslivet i
sin alm. paa det enkelte sted. Da den alm.
undervisningspraksis ofte sløifer flere af forannævnte discipliner,
behandles disse ligesom ogsaa handelshistorie undertiden
i handelsgeografiske lærebøger, se f. eks. Egli,
«Handelsgeographie», Ghisholm, «Commercial geography». Blandt
handelsgeografiske selskaber, som ved siden
af spredning af geografisk viden tildels forfølger praktiske
maal, som f. eks. øgning af landets udførsel o. a., kan
nævnes den 1878 i Berlin stiftede Zentralverein für
Handelsgeographie. [Litt.: B. E. Bendixen, «Lærebok i
de nordiske landes h.» (2 opl., Bergen 1908).]
Handelskalender er en alm. betegnelse paa en
haand-bog, indeholdende navne- og adressefortegnelse samt andre
oplysninger angaaende et lands handel og besieg! ede
næringer, saaledes «Norges h.», udgivet af Olaf M.
Bryde, Kra., hvert tredje aar, aarbøgerne «Norske
varer», redigeret af Alf Bang, «Norges eksportkalender»,
udgivet af Norges oplysningskontor for næringsveiene,
og den norske afdeling a f «Nordisk h.», redigeret af
N.Thuesen Christensen. Af lignende art er «Kongeriget
Danmarks h.», «Sveriges h.», «Svensk industri- og
eksportkalender». Større udenlandske h. er «Deutsches
megalosaurus—Mehrausgabe
Beichs-Adressbuch für Industrie, Gewerbe und Handel»,
«Internationales Welthandelsadressbuch», i England Kellys,
Moodys og Perrys «Directories», i Frankrige «Annuaire
du commerce et de l’industrie Didot-Bottin». Smlg. ogsaa
«Adressbuch der Adressbücher. Verzeichnisz von Fach-,
Handels-, Städte- und Länder-Adressbüchern der Welt»
(12 aargang 1908).
Handelskammer er et af det offentlige anerkjendt
repræsentativt organ for handelsstanden, og ofte tillige
industrien, paa et bestemt sted, hvis kommercielle
interesser derigjennem søges fremmet. Et h. afgiver raad for
lovgivning og administration i handelssager, udarbeider
redegjørelser og forslag i saadanne spørsmaal, afgiver
responsa til brug ved retstrætter, udarbeider beretninger
om stedets handel og øvrige næringsliv m. v. Et h. blev
oprettet i Kra. 1908, bestaaende af byens børs- og
handels-komité i forbindelse med indtil 40 handelskyndige
medlemmer, valgt af bestyrelserne for forskjellige lokale
handelsforeninger og faggrupper, og med sæde i Kra. Dets
statuter blev godkjendt af handelsdepartementet under
6 feb. 1908. — Vaaren 1906 oprettedes det Norske h.
(Chamber of commerce) i London til fremme af Norges
handel og skibsfart med England.
Handelskompanier kaldtes de store, af de stater,
hvori de hørte hjemme, med privilegier og monopoler
udstyrede handels- og koloniseringsselskaber, som opstod
navnlig i det 17 og 18 aarh., og som dengang baade
økonomisk-kommercielt og politisk spillede en betydelig
rolle, navnlig i England og Nederlandene. Størst
betydning fik det engelsk-ostindiske h., oprettet 1600, der
skabte det britiske herredømme i Indien, som det indtil
1857 forvaltede. Megen magt fik ogsaa det
hollandsk-ostindiske h., oprettet 1602 som et aktieselskab, der
underlagde sig store kolonibesiddelser i Asien ; det gik
tilbage i det 18 aarh., mod hvis slutning det opløstes.
I Nordamerika virkede det 1670 grundlagte engelske
Hudsonbay-kompani indtil 1868. Et 1711 i England
stiftet «Sydhavsselskab» har nærmest interesse ved den
vældige svindel, hvortil det gav anledning, og som
allerede 1720 brat bragte det til fald (the South sea bubblej.
Paa lignende maade og omtrent samtidig gav det i
Frankrige af John Law (s. d.) 1719 stiftede Mississippi-selskab
anledning til et af de merkeligste udbrud af
spekulations-pest, historien kjender. I Preussen fremgik det af
Fredrik II 1772 stiftede, endnu som bankinstitut
bestaaende Seehandlungsgesellschaft af et privilegeret h. I
Danmark bestod 1616—50 et dansk-ostindisk kompani,
der bl. a. erhvervede Trankebar, og 1670—1729 et andet
lignende, der en tid drev en ganske omfangsrig
virksomhed. 1732—1843 havde Danmark det Asiatiske
kompani, som navnlig i det 18 aarh.s slutning spillede en
fremtrædende rolle. «Det alm. h.», som bestod i
Danmark 1747—74, og som fik eneret paa den grønlandske,
islandske og finmarkske handel, drev det aldrig til at
udrette synderlig. Det vigtigste h. i Norge var det
saa-kaldte «Fabrikkompani» eller det «Norske kompani»
(1739 — 1775), der fik overordentlig udstrakte retligheder
til at udnytte landets økonomiske hjælpekilder, men
hvis eneste tiltag af betydning blev dets grundlæggelse
af landets glasverker. [Litt.: Bonnassieux, «Les grandes
compagnies de commerce» (1892).]
megalosaurus @
kjæmpe-firben.
mégarde (f): par m. af, ved
uagtsomhed; af vanvare.
mégascope ® m,
forstørrelsesglas.
megatherium © kjæmpedyr.
mégère (D f, furie. Xantippe,
meget — ® sehr, viel - @
very, much ; a good (great) deal —
® très; fort; beaucoup (de); bien
du, de la, des (choses); (for m.) trop.
mégie ® f, hvidgarvning =
mégisserie. passer en m.
hvidgarve = mégi(sse)r.
mégis (p m, garverlud.
mégissier ® m, hvidgarver,
mégot ® m, cigarstump,
mégotier (î) m, mand som
samler op cigarstumper.
megrim (e) migræne.
Mehl ® n, mel.
Mehl beere (t) f, mel bær.
Mehlbrei ® m, melvelling.
Mehlkäfer (t) m, melorm.
Mehlkloss ® melbolle.
Mehlsack ® m, melsæk; (fig.)
tyksak, tykvom.
Mehltau ® m, meldug,
honningdug.
Mehlzucker (t) m,
puddersukker.
mehlhaft, mehlicht, mehlig
® melen, melet.
mehr (t) mer(e); fler(e);
adskillige, nogle.
Mehr (t) n, stemmeflerhed;
overskud.
Mehrausgabe ® f, merudgift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
