Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hannibal ... - Ordbøgerne: M - Melkerei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1481
Hannibal—Hannover
1482
lykkedes ham ogsaa efter slaget ved Gannæ 216. Heller
ikke nu turde han angribe Rom, men gik i vinterkvarter
i Gapua, som sluttede sig til ham. Man har ment, at
det nydelsesrige liv, hæren førte her, bar skylden for
den følgende tids mindre heldige krigsførelse; grunden
maa vist søges andetsteds; han fik ikke den støtte fra
hjemlandet, som var nødvendig, da han havde mistet
mange af sine folk, og den karthagiske hær forstod ikke
at angribe befæstede byer. Kampen stod nu i nogle aar
lige, og da H. 211 ved et tog mod Rom (derfra H ad
portas, s. d.) ikke havde kunnet redde Gapua, da ogsaa
Tarent igjen kom i romernes hænder 209, og da
endelig hans broder Hasdrubal 207 faldt ved Metauruselven
med sin hjælpehær, som han førte fra Spanien, holdt H.
sig i Syd-Italien, forsvarende sig stadig med stor dygtighed.
203 kaldtes han tilbage til Afrii^a for at forsvare Karthago
mod Scipio, men led nederlaget ved Zama 201. Efter
nederlaget ledede han Karthagos styrelse glimrende, bragte
finanserne paa fode og forbedrede forfatningen. Men af
personlige fiender anklaget for at konspirere mod Rom maatte
han flygte til Antiochos af Syrien (195); ham forsøgte han
forgjæves at bevæge til at angribe romerne i Italien. Da
Antiochos var blevet slaaet, maatte han love at udlevere
H., som imidlertid allerede var flygtet til kong Prusias
af Bitynien (190). Da romerne vilde tvinge denne til at
udlevere H., tog H. selv gift 183. — Naar romerne
bebreidede H. troløshed og grusomhed, skyldes det
væsentlig deres nationalhad til ham; selv de har aldrig villet
frakjende ham glimrende feltherreevner: raadsnarhed,
evne til hurtig at udføre planerne (særlig dygtige
rytter-angreb) og duelighed til at samle de mange
forskjelligartede soldater til en enhed. Napoleon nærede stor
beundring for H.
Hannibal [hcénibdl], by i de Forenede stater, Missouri,
ved Mississippi ; 12 780 indb. (1900). H. har livlig handel
med trævarer og fabrikerer jernbanevogne, maskiner,
jern- og staalvarer.
Ha’nnibal ad portas (lat), «Hannibal (s. d.) Cstaar)
udenfor portene», advarende raab i yderste fare (Cicero
i første filippiske talej.
Hannibalsfeiden kaldtes i det søndenfjeldske Norge
krigen mellem Norge og Sverige 1644—45 efter
statholderen Hannibal Sehested (s. d.). Den er især merkelig
ved, at den i 1641 gjenoprettede norske milits nu for
første gang prøvedes i virkelig krig. Særlig under oberst
Henrik Bjelkes anførsel førtes krigen i det hele heldig
inde i de svenske grænseprovinser; men som en følge
af Danmarks nederlag afstodes ved freden til Brømsebro
Jæmtland og Herjedalen til Sverige saavel som af
Danmark Halland (paa 30 aar), Øsel og Gotland.
Hanno. 1. Karthager, som omkr. aar 460 f. Kr. (?)
foretog en ekspedition tilsjøs fra Karthago gjennem
Gibraltarstrædet og videre langs Afrikas vestkyst. Vi
har en græsk oversættelse af den reiseberetning, han
paa punisk lod anbringe paa en tavle i et tempel
i Karthago. Den indeholder interessante ting; han
synes at være kommet s. f. Senegalelven. — 2.
Kar-thagisk hærfører, der kjæmpede mod de oprørske
leietropper (241 — 37 f. Kr.), men senere maatte dele
magten med, ja træde tilbage for Hamilkar; dette var
vel grunden til hans uvilje mod Hamilkar og hans hele
Melkerei—mellemled
familie; ihvertfald var han fører for fredspartiet før og
under den anden puniske krig og bevirkede bl. a., at
Hannibal aldrig fik ordentlig støtte fra Karthago; efter
Zamaslaget førte han fredsforhandlingerne med Scipio.
Hanno, Andreas FriedrichWilhelm von (1826
— 82), n. arkitekt, f. i Hamburg, død i Kra. Uddannet
i Tyskland under Ghateauneuf og Zwirner ved
Kölnerdomen. Kom i 1850 til Kra., hvor han fuldførte
Trefoldighedskirken efter Ghateauneufs planer. Udfoldedé
senere en rig virksomhed i Norge, hvor han bl. a. sammen
med Schirmer sen. opførte stationsbygningen for
Hovedbanen, restaurerede Gamle Akers kirke, opførte
Grønlands kirke, Kunstforeningen m. fl. Han var samtidig
en dygtig arkitekturmaler og en anseet tegnelærer.
Hannover, Adolf (1814-94), d. læ^e. Tildels
privatdocent i mikroskopisk anatomi. Betydningsfuld litterær
virksomhed paa forskjellige omraader (mikroskopisk
teknik, anatomi, fysiologi, patologisk anatomi, teratologi
og medicinsk statistik). Blev bl. a. to gange af L’institut
de France tilkjendt Montyon-prisen (s. d.).
Hannover, Emil (1864—), d. kunsthistoriker,
gjen-nemgik forst kunstakademiet, men viede sig senere helt
for de kunsthistoriske studier og offentliggjorde 1888 sin
udmerkede bog om Watteau. Senere har han skrevet
verker bl. a. om de danske malere Købke, Eckersberg og
Gonstantin Hansen foruden en lang række artikler om
moderne kunst. H. er en raffineret kjender af nyere
kunst og kunsthaandverk. Fra 1905 er han direktør for
Kunstindustrimuseet i Kbh.
Hannover, Harald Immanuel (1861—), d. teknolog,,
blev 1884 cand. polyt., 1888 docent i teknologi ved Poly^
teknisk læreanstalt og udnævntes 1894 til professor. I
denne stilling har han særlig gjort et stort arbeide for
læreanstaltens teknologiske samling. 1896 blev har»
direktør for den nyoprettede statsprøveanstalt i Kbh.
H. har udfoldet en ikke ringe litterær virksomhed; særlig
skal nævnes hans forelæsninger over teknologi.
Hannover, Preussen, provins ved Nordsjøen, mellem
Elben og Ems, omsluttende byen H. Den sydligste del
af H. er helt skilt fra det øvrige ved braunschweig’ske
lande. Til H. hører ogsaa Jadeomraadet ved Oldenburgs
kyst og de fleste tysk-friesiske øer; 38 507 km.^ 2 760 000
indb., 72 pr. km.^ H. er for det meste et sletteland
med sandaaser, heder og moser («geest») og et udstrakt
marskland ved Nordsjøen. Kun i syd bjergfuldt. Her
omfatter H. nemlig den største del af Øvre Harz, hvor
Bruchberg naar 926 m., og en del af Weserbjerglandet.
Til geest-omraadet hører Lüneburgerheden, som udgjør
næsten Vt af H.s overflade og for en stor del kun yder
magert foder til faarehjorderne. I nord danner Elben
grænsen og modtager fra H. Ilmenau m. fl. tilløb. H.
gjennemstrømmes endvidere af Weser, hvis tilløb Aller
er seilbar fra Gelle. Ems er ogsaa farbar gjennem H.
Af sjøer kan nævnes Steinhudermeer mellem Weser og
Leine. Paa marsklandet høstes især rug. Udbredt er
dyrkningen af lin. Ypperlige heste (Gelle), hornkvæg
(Øst-Friesland). Biavl paa Lüneburgerheden. Udførsel af
torv. Linindustri i Osnabiûck, bomuldsindustri i byen
H. Befolkningen, mest protestantisk, er katolsk i
Hildesheim, Osnabrück o. a. Universitet i Göttingen, teknisk
høiskole i byen H. Byer foruden forannævnte: Linden,
suppe f - @ milk-porridge - ®
soupe (f) au lait.
Melkerei ® f, melkning; meieri.
Melkerin ® f, melkepige.
melkern (t) rykke, ruske, slide i.
melkesaft - (t) Milchsaft,
Chylus m — (e) chyle — (î chyle m.
melketand — ® Milchzahn m
— (g) (a child’s) first tooth, milk
tooth - ® dent (f) de lait.
mellem - ® zwischen, unter
— © between, betwixt; among
-(f) entre; parmi.
mellemakt — ® Zwischenakt
m — interval between the acts,
wait, entr’acte — ® entr’acte m.
mellemdæk - ®
Zwischendeck n - (e) between-deck ; steerage
— ® entrepont m.
Mellemeuropa — ® Mittel
europa n — @ Central Europe —
® l’Europe centrale.
mellemfarve — ® Mittelfarbe,
-tinte, Halbfarbe f - © middle
colour; mezzo tinto; demi-tint
-® couleur moyenne, demi-teinte f.
mellemfolkelig se internatio-
mellemgulv — ® Zwerchfell n
- © midrifT, diaphragm — ®
diaphragme m.
mellemhaand — ®
Mittelhand f - © middle hand - ®
{sidde i m.) être le second en carte.
mellemkomst - ®
Dazwischen-kunft, Intervention, Vermittelung f
- @ intervention, interference,
interposition - ® intervention f.
mellemled — ® Mittel-, Zwl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
