Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hannibal ... - Ordbøgerne: M - Melkerei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1483
mellemmaaltid— mellemstation
Harburg, Lehe, Lüneburg, Wilhelmshaven, Geestemünde,
Hameln, Emden, Goslar, Verden. — Historie. H. var
en del af de welfiske lande og nær knyttet til
Braunschweig (s. d.). Først 1569 adskiltes det varigt fra dette,
og det meste af det nuværende H. forenedes derefter
under fyrstendømmet Lüneburg, der 1641 fik Kalenberg
med byen H. 1648 deltes landet i fyrstendømmerne
Lüneburg-Celle og Kalenberg-H., og dygtige fyrster
hævdede i den følgende tid Welferhusets anseelse sterkt.
I Lüneburg-Gelle bragte Kristian Ludvig (1648 —65) landet
paa fode igjen efter trediveaarskrigen, og Georg Vilhelm
(1665—1705) vandt Lauenburg; i Kalenberg-H. lagde
Johan Fredrik (1665—79) grunden til absolutismen, og
Ernst August (1679—98) satte sig som maal at samle de
welfiske lande og opnaa kurværdigheden. Det sidste
opnaaede han 1692, og da han lod sin søn Georg Ludvig
(1698—1727) egte en prinsesse af Lüneburg-Celle, og
Georg Vilhelm døde sønneløs 1705, forenedes landene
under H. Selv var Ernst August gift med en
datterdatter af Jakob I af England, og sønnen tiltraadte derfor
1714, ifølge parlamentsbeslutningen 1701, tillige
regjeringen i dette land. H. indtog nu en høit anseet stilling
i Tyskland; 1719 fik det Bremen og Verden og naaede
derved havet. Georg (Ludvig) I og II (1727—60) følte
sig som tyskere, og især den sidste førte welfisk politik;
under Georg III (1760—1820) traadte derimod H. sterkt
tilbage for England, og regjeringen tilfaldt et adeligt
patriarkat. I Napoleonstiden blev forbindelsen med
England skjæbnesvanger; 1807 kom det sydlige H. under
kongeriget Westfalen, og det nordlige indlemmedes 1810
i Frankrige. 1814 gjenvandt landet selvstændigheden,
ophøiedes til kongerige i Personalunion med England
og fik bl. a. Østfriesland, medens Lauenburg blev afstaaet
til Preussen. Forfatningskampe optog de følgende aar.
En forfatning 1819 tilfredsstillede ikke de voksende
frihedskrav, bl. a. for bønderne, og under Georg IV
(1820—30) styrede ministeren Münster landet i streng
konservativ aand. Efter Vilhelm IV’s (1830—37)
tronbestigelse førte uroligheder til Münsters afsked, og en
ny forfatning i liberal aand blev givet 1833. 1837 skiltes
H. fra England ved kvindelinjens sukcession her, og
Georg Ill’s søn, den 67-aarige, stivsindede tory Ernst
August (1837—51) blev konge. Han ophævede straks
forfatningen af 1833, gjenindførte den 1819 givne og
styrede enevældig, ikke uden dygtighed, men maatte
1848 akceptere en fri forfatning. Under de indre
stridigheder i Tyskland førte welfernes uvilje mod Preussen
H. over paa Østerriges side, og dette gjorde sig især
sterkt gjældende under Ernst Augusts søn, den blinde
Georg V (1851 — 66), hvis slegtsstolthed og forbenede
absolutisme blev skjæbnesvanger for landet. 1855- 62
regjerede han med den reaktionære minister Borries,
afviste 1866 alle preussiske tilbud og maatte efter slaget
ved Langensalza flygte til Østerrige, hvorefter H. sep.
s. a. indlemmedes i Preussen. Det tysk-hannoveranske
eller welfiske parti har siden arbeidet for rigets
gjen-oprettelse, men dets indflydelse er i nedgang, og 1907
fik det kun et af H.s 19 mandater i rigsdagen. [Litt.:
Se Braunschweig. Desuden v. Hassell, «Geschichte
des Königreichs H.», I—II (1898—1901); Freudenstein,
«Die hannoveranische Weifenpartei» (1885).]
Hannover—Hans
1484
Hannover, Preussen, hovedstad i prov. H., paa begge
sider af Leine; 250 000 indb. (med forstæder 283 000;
Linden, som ogsaa kan regnes som forstad til H., har
60 000 indb.). H. er en af Tysklands vakreste byer med
mange aabne pladse og statelige bygninger, saaledes en
nyere jernbanestation, teatret. H. er et vigtigt
jernveis-knudepunkt med stor handelsvirksomhed.
Hannover, se ogsaa H a n o v e r.
Hannoveransk hest, se H e s t e r a c e r.
Hanoi (Kescho), hovedstad i den franske koloni Tonkin,
ved Songkoi, 175 km. fra dens udløb i Tonkinbugten ;
103 188 indb. (1900). H. er Annams litterære centrum,
hvor alle annamitiske bøger trykkes, og hvor der hver
vinter holdes mandarineksamener. Industrien producerer
bomulds- og silketøier, filigransarbeider af guid og sølv
samt lakerede varer. Handelen er i hænderne paa
kinesere. Havnebyen er Haiphong (s. d.). H. blev 1882
erobret af franskmændene og ved freden afstaaet til dem
tilligemed den hele provins Tonkin.
Hanotaux [anåtå’J, Gabriel (1853—), fr. politiker
og historieskriver; blev 1879 kontorchef i
udenrigsministeriets arkiv. 1881 Gambettas underkabinetschef og
senere Ferrys kabinetschef. 1885 medlem af den franske
legation i Konstantinopel. 1886 deputeret. Modstander
af Boulangismen. 1892 direktør i udenrigsministeriet.
1894 udenrigsminister i Dupuys ministerium og blev
med en kort afbrydelse siddende som udenrigsminister
i en række skiftende ministerier indtil 1898. 1897
medlem af akademiet. Foruden at være en udmerket
sagkyndig udenrigsminister var (og er) H. en
fremragende historisk forsker og forfatter. Hovedverker:
«Richelieus historie» og det høist interessante «Histoire
de la France contemporaine», som skal skildre det
moderne Frankrige efter 1870. Hidtil fire bd.
Hanover [hænovdj, by i de Forenede stater, New
Hampshire, ved Connecticut; 1884 indb. (1900). Her
ligger Dartmouth college med et bibliotek paa 85 000 bd.
og et astronomisk observatorium.
Hanrei (en mand, hvis kone er ham utro) stammer
fra tysk Hahnrei, ældre Hahnreh, egentlig «haneraadyr» :
for at kjende kapunerne i flokken skar man sporerne
af dem og fæstede dem i kammen, hvor de voksede
fast og dannede en slags horn (smig. «bære el. gaa med
horn»). Oprindelig betegnede saaledes h. en egtemand,
som ikke var istand til at opfylde sine egteskabelige
pligter, hvoraf videre: bedragen egtemand.
Hanriot [åriå’J, François, se Henriot.
Hans er en fra Tyskland indkommet forkortelse af
Johannes (hvoraf ogsaa Jon og Jens).
Hans, konge i Danmark 1481 — 1513, i Norge 1483 —
1513, i Sverige 1497—1509 («Johan II»), f. i Aalborg 5
juni 1455, d. smst. 20 feb. 1513, søn af Kristian I og
Dorothea. Skjønt H. allerede som barn var kaaret til
tronfølger i alle tre riger, var landene ved faderens død
ikke straks villige til at anerkjende ham. 5 mai 1482
blev han vel hyldet i Danmark, men hverken Norge eller
Sverige fulgte straks eksemplet. Det norske rigsraad
udtalte sig skarpt mod unionen, det udnævnte en
rigsforstander, forsøgte at tage Bohus fra dets danske
høvedsmand og henvendte sig til Sverige med anmodning om
hjælp, men da alt viste sig forgjæves, gik det tilslut
schenglied n; (i en slutning) ogs.
Mittelbegriff m — © intermediate
link; (af fingre, tær) middle
phalanx — (D membre (m) intermédi
aire; (i flnger) phalange (f)
moyenne ; (mat. o. 1.) moyen terme m.
mellemmaaltid -
(t)Zwischenmahl n - (é) collation, lunch,
tiffin — ® collation f.
mellemmad — (t) Vesperbrot
n — (e) luncheon, snack — (f)
goûter m.
mellemmand - ® Vermittler,
Mittler; Zwischenhändler m — (e)
middleman, intermediary; go
between ; deputy — (f) intermédiaire,
médiateur; (nedsættende)
entremetteur m.
mellemregning — ® gegen-
seitige Rechnung f — (j^ accounts
pl — (fj compte m.
mellemrigsk se international,
mellemrum — ®
Zwischenraum m — (e) interval; (lidet m.)
interstice; (rum mellem to ting)
intermediate space, space between ;
(med m.) intermittingly, between
whiles - (f) intervalle, espace m
(intermédiaire); (afstand) distance f;
entre-deux m; (typogr.) ogs.
interligne f.
mellemst — (t) mittelst; der
mitlere; (adv) in der Mitte - ©
mid(dle)most — (g (situé) au milieu;
du milieu; central; intermédiaire.
mellemstation — (t)
Zwischenstation f — © intermediate station
— (?) station (gare f, port m)
intermédiaire (de passage).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
