Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harpestreng ... - Ordbøgerne: M - meteorologi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1529
Harpestreng—Harr
1530
meteorologi—metrik
harpen (harpa veiitricosa), som ofte sees i
konkylie-samlinger. Skallet er egformet, lyst lillafarvet med
hvide, bueformede pletter, omgivet af brune linjer, og
brede, purpurrøde ribber, som opad er tilspidset og
ender med en tand. Lever i havet ved Ostindiens
kyster. Høide omkr. 10 cm.
Harpestreng, Henrik (d. 1244), Nordens mest
berømte mester i lægekunsten i middelalderen. Hans
urtebøger, som er oversættelser efter verker af den
salernitanske lægeskole, og andre skrifter, som tilskrives
ham, bearbeidedes baade paa norsk-islandsk og svensk.
Han skal have været læge hos kong Erik (Plogpenning)
og være død som kannik i Roskilde.
Harpîgnîes [arpini’J, Henri (1819—), fr. maler, er
uddannet i Paris og Italien og har som en af de
betydeligste kunstnere i Daubignys kreds været banebrydende
for det moderne landskabsmaleri. Han eier skolens
fine graa tone, dens sikre koloristiske følelse og sans
for helhedsvirkningen og har formaaet at bevare sin
kraft langt op i aarene.
Harpiks (jfr. Balsam, se ogsaa Kvade) dannes
ved oksydation af æteriske oljer. Den findes i egne
gange i trærne og indeholder kulstof, vandstof og
surstof. Den raa h. er gjerne en gul, lys eller mørkebrun,
amorf masse af glasagtigt, amorft brud; den er
uopløselig i vand, men opløselig i alkohol, æter, benzin,
ter-pentinolje o. s. v. I kulden er den sprød, men bliver
ved ophedning blød og smelter. Ved høiere temperaturer
dekomponeres den. H. har udstrakt anvendelse til
fernisser og lak, i sæbefabrikationen, til vegetabilsk
limning af papir, i medicinen o. s. v. Alm. sorter er: furu-h.
(colofonium), kopal-h , mastiks, ben zoe-h.,
gummi-lak o. s. v.
Harpokrates, se Horus.
Harpun, et spydartet redskab af træ, ben eller jern,
forsynet med faste eller bevægelige modhaker, der
hindrer li. i at trækkes ud af et legeme, hvori den er trængt
ind. H. har været kjendt og anvendt fra de ældste tider.
Allerede blandt de fleste jæger- og fiskerfolk findes den
i flere former. Særlig har den fundet anvendelse til
fangst af større dyr, som maatte udtrættes, inden de
kunde dræbes, saasom sæler, hvaler, sjøkjør, flodheste.
H. bliver da kastet i dyret. Til h. er fæstet en line,
ved hvis hjælp dyret udtrættes. Som en af de
fuldkomneste af jæger- og fiskerfolkenes h. kan nævnes
eskimoernes type. Den bestaar af en spids eller et li.-
Eskimo-harpun.
hoved, som er skaaret af skraat bagtil. Den har bagtil
en hulning. Linen er fæstet i et øie midt paa spidsen.
Selve h.-skaftet fæstes løselig i den hule spids. Naar den
kastes ind i et dyr, løsgjøres h.-skaftet ved dyrets ryk.
H.-spidsen kaster sig paa tvers i kjødet, saasnart linen
strammes. Blandt Europas folk har h. fornemmelig
fundet anvendelse til fangst af hvaler og større fisk.
Disse h. kan klassificeres i to grupper: haand-h. og
kanon-h. Haand-h. kan inddeles i to grupper: h. med
faste modhaker og h. med bevægelige modhaker. H. med
faste modhaker fandt fornemmelig anvendelse i fangsten
efter nordkaper
og
grønlands-hval. Den saa
ud som figuren ;
var 3 fod lang.
Linen fæstedes
til leggen, og skaftet blev løselig fæstet i falen. Naar den
traf, faldt skaftet ved dyrets ryk ud. H. med
bevægelige modhaker har havt meget udbredt anvendelse
saavel til fiskeri som til fangst af visse hvaler. Der er
mange former, men fælles for alle er den egenskab, at
h.s modhaker ligger sammenfoldet under kastet, men
frigjøres ved vaabenets indtrængen og udfoldes ved
dyrets ryk og linens stramning. Kanon-h. bestaar i en
kort h. med jernskaft, som skydes ud af en kort kanon.
Se nærmere under Hvalfangst.
Harpyen (thrysaëtus harpyija) er den største og
sterkeste af alle ørne (s. d.) og forekommer fra Mexico
til Paraguay. Den er over en meter lahg, oventil
graa-sort med mørkere tverbaand; undersiden lys. Issens fjær
kan reises til en stor top. H. er en frygtet rovfugl,
som lever af aber, dovendyr, hunde etc. og ikke sjelden
tager børn. Dens vinge- og halefjær staar i høi pris
hos indianerne. Den er kuldskjær og foretrækker
ur-skoge langs elvene, hvor den bygger sit kjæmpemæssige
rede i toppene af høie trær.
Harpyier, efter oldgræske forestillinger, der omtales
bl. a. i de homeriske digte, eiendommelige væsener, halvt
kvinder, halvt i fugleham; de røver mennesker og lader
dem forsvinde. I sagnet om kong Pinens, til hvem
argonauterne kom, var det h., som efter gudernes bud
plagede ham, til de blev forjaget af Boreas’ sønner.
Harr (thymallus), siegt af ferskvandsfiske tilhørende
laksefamilien, navnlig udmerket ved sin lange og høie
rygfinne og temmelig store skjæl, omfatter foruden et
par lidet kjendte sibiriske former neppe mere end to
eller tre almindelig erkjendte arter. Af disse forekommer
en, den almindelige h. (t. vulgaris), mangesteds i
Europa, navnlig i Mellem-Europas alpetrakter og det
nordlige Skandinavien. Hos os har den, som flere andre fiske,
navnlig to større adskilte udbredelsesfelter, et sydligt,
omfattende Tryssilelvens, Glommens og Gudbrandsdalens
vasdrag (fra hvilket sidste den er vandret ned i Rauma),
samt et nordligt, omfattende talrige elve i Finmarkens
og Tromsø amter; dog forekommer den ogsaa et par
steder i Nordre Trondhjems og Nordlands amter, men
mangler i det vesten fjeldske og paa sydkysten. Af ydre
har h. meget tilfælles med siken, men bagkroppen er
lavere, farven mørkere, og den store rygfinne er tæt
besat med talrige mørke rødagtige pletter. Størrelsen kan
gaa op til et par kg. ; men er oftest meget mindre. Dens
føde bestaar af allehaande smaadyr, smaafisk og
fiskerogn. H. opholder sig helst i større rasktstrømmende
elve, dog ogsaa i sjøer, men sjelden i bække. I mod-
meteorologi — ® Meteorologie
f — (e) meteorology — (f)
météorologie f.
meteorologisk —
©meteorologisch - © meteorologic(al) - (f)
météorologique.
meteorsten — (t) Meteorstein,
Meteorolith m - © aerolite,
mete-ijric stone — (f) aérolithe m.
meter — ® Meter m (n) — ©
meter, metre — (f) mètre m.
meterage © maaiing.
metheglin © mjød.
methinks © mig tykkes,
method ©, Methode ® f,
metode; (Isere)maade.
methodic ©, Methodik ® f,
méthodologie ® f, metodik.
methodic(al)@, méthodique
®, methodisch ® metodisk.
methodism méthodisme
® m, Methodismus ® m,
metodisme.
methodize © bringe metode i.
métier ®m, haandverk; kunst;
haandverkslaug; profession. m.
de tisserand væverstol;
brodér-ramme.
métis ®m, métisse f, mesti(t)s.
metonymy © metonymi,
navnombytning.
metoposcopy ©
fysiognomilære.
metre ©, mètre ® f,
verse-maal, metrum; meter.
metrik - ® Metrik, Verslehre
f - © metrical art, metrics - ®
métrique, versification, prosodie f.
Harpun for grønlandshval. (Efter Scoresby. )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
