Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harpestreng ... - Ordbøgerne: M - meteorologi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1531
metrisk—metzgen
sætning til de fleste til laksefamilien hørende fiske gyder
h. om vaaren, snart efter isløsningen. Den er en god
sportsfisk, og dens hvide kjød er velsmagende. Fisket
af den spiller dog ingen egentlig rolle hos os.
Harrach, Ferdinand von, greve (1832—), t. maler,
har i en række effektfulde billeder skildret den
tysk-franske krig o. 1. bevægede motiver.
Harraden [hckr9ddn], Beatrice (1864—), eng.
forfatterinde. Hun slog igjennem 1893 med den kjendte
roman «Ships that pass in the night», som gjorde uhyre
lykke og udkom i mange oplag verden over (d. overs,
af I. Raunkiær). Af hendes senere bøger kan nævnes
barnebøgerne «Untold tales of the past» og «A new
book of the fairies».
Harran, se G ar r hæ.
Harrar, Øst-Afrika, befæstet handelsby i det sydøstre
Abessinien, 1856 m. o. h., ca. 260 km. syd f. Djibuti (fr.),
hvorfra (siden 1897) jernbane til H. og nu videre til
Abessiniens hovedstad Addis Abeba. H., som er et
vigtigt knudepunkt for handelen (kaffe, huder, kvæg) mellem
Abessinien og kysten, driver forskjellig industriel
virksomhed og er sædet for en vis kristelig-abessinsk kultur.
Før hovedstad i en schiitisk gallastat kom H. ca. 1500
under riget i Adal og var residens for gallafyrsten
Muhammed Ahmed Granj (1527—43). Erobret af
ægypterne besattes H. 1887 af abessinierne, til hvem England
afstod sine krav ved traktat af 4 juni 1897.
Harries, Heinrich (1762 — 1802), t. prest,
offentliggjorde 1790 et til Kristian VII rettet hyldningsdigt, som
i en senere omarbeidet form blev den preus.
nationalsang «Heil dir im Siegeskranz». Om melodien se «God
save the King».
Harrîman [hœrimdn], Edward Henry (1848—1909),
amer, storspekulant. Grundlagde 1870 et
vekselmægler-firma i New York, H. & co. Fra 1883 af kastede han sig
ind i jernbanespekulationer med genial dristighed og
ene-staaende held. Kaldtes i senere aar «jernbanernes konge>
og var absolut enehersker over alle de transkontinentale
amer, jernbaner paa én nær og omtrent samtlige
damp-skibslinjer paa Atlanterhavs- og Pacifikkysten fra Panama
og nordover. Alene i andet halvaar 1906 kjøbte han
og de selskaber, han beherskede, aktier for over 100 mill,
dollars i andre baner. Nov. 1906 blev der nedsat en
kommission for at undersøge hans forhold. Den
afslørede hans selvraadige finansoperationer og magtmisbrug,
men kunde ikke faa noget positivt paa ham. Han var
ved sin død en af verdens rigeste mænd.
Harring, Harro Paul (1798—1870), politisk
eventyrer af sønderjydsk æt. Han uddannede sig som maler
ved akademiet i Kbh. og senere i Dresden, hvor bl. a.
professor Dahl tog sig af ham, men opgav snart kunsten
for litteraturen. H. har skrevet romaner, skuespil, digte,
reisebeskrivelser og memoirer og udgivet flere blade.
Hele dette brogede forfatterskab, der for største delen
tilhører den tyske litteratur, er nøie knyttet til hans
omflakkende liv. Han deltog i den græske frihedskamp,
opholdt sig en længere tid i Amerika og blev for sine
politiske anskuelsers skyld udvist fra en række
europæiske lande. 1849 kom han til Norge, hvor han begyndte
udgivelsen af bladet «Folkets røst» og 1850 udsendte
skuespillet «Testamentet fra Amerika». Arbeidet, der
Harrach- Harrison
1532
er uden kunstnerisk værdi, indeholdt et kraftigt angreb
paa den monarkiske statsform, og forfatteren blev under
henblik paa den blandt arbeiderne just paagaaende
thranitergjæring udvist af riget. Udvisningen vakte
adskillig forargelse i liberale kredse, og der indsendtes til
regjeringen en protest, blandt hvis 146 underskrifter
man træffer Ibsens, Bjørnsons og Vinjes navne. Sine
sidste aar levede H. i stor armod dels i London, dels
paa kanaløen Jersey. Under et ophold paa sidstnævnte
sted tog han sig selv af dage ved gift. [Litt.:
«Morgenbladet» 1850, hvori en udførlig biografi efter amerikanske
kilder samt en artikelrække om udvisningens juridiske
side af Rolf Olsen.]
Harris [hæris], Joel Chandler (1848—1908),
nordamer. forfatter, f. i Georgia, hvor han i lang tid var
redaktør af «The Atlanta constitution», i hvilket blad
han offentliggjorde sine første historier i negerdialekt.
Blandt disse negerhistorier, som gjorde megen lykke,
kan nævnes «Unde Remus», «Mingo», «Free Joe», «Daddy
Jake the Runaway».
Harrisburg [hœrishdg], by i de Forenede stater,
Pennsylvania, ved Susquehanna; 50 167 indb. (1900). H.
har livlig industri, i 1900 var der 446 verker med 7362
arbeidere og $ 16 mill, i produktionsværdi. H. har et
bibliotek paa 140 000 bd., flere kirker og arsenal.
Harrison [hæris9n], Benjamin (1833—1901),
nordamer. præsident, sønnesøn af W. H. H. Advokat, under
borgerkrigen general, 1881—87 senator. Valgtes af
republikanerne til præsident for 1889—93 og førte en
udpræget protektionistisk politik. 1890 gjennemførtes
McKinley-tarifen og Shermans sølvlov; indvandringen
søgtes reguleret. Udenrigspolitiken lededes af H. og Blaine
(s. d.) i panamerikansk aand. H. blev ikke gjenvalgt
1892; var 1893—94 ansat ved et kalifornisk universitet.
Harrison [hcérisdnj, Frederic (1831—), eng. filosof
og essayist. 1877—89 professor i retsvidenskab. H.
er en ivrig tilhænger af Comtes positivisme og har siden
1880 været præsident for det engelske positivistiske
samfund og er en af de flittigste bidragsydere til det 1893
grundlagte «Positivist review». Hans vigtigste skrifter
er «The meaning of history» (1862), «Order and progress»
(1875), «Oliver Cromwell» (1888), «Life of Ruskin» (1902).
Et udvalg af hans afhandlinger udkom i 4 bd. 1907—09.
H., der 1867—69 var medlem af den kgl. kommission
ang. fagforeningernes retslige stilling, har stedse taget
livlig del i diskussionen om alle sociale spørsmaal. Han
æres i England efter H. Spencers død som samtidens
merkeligste engelske tænker.
Harrison [hærisdn], John (1693—1776), eng. urmager,
opfandt ristpendelet og kronometeret. For det sidste
fik han den pris paa £ 20 000 som parlamentet havde
udsat for den, der kunde finde et middel til at bestemme
den geografiske længde paa sjøen med 30 geografiske
mils nøiagtighed.
Harrison [hærisdn], Thomas (1606—60), eng. kriger
og politiker, en af Karl I’s ubønhørligske modstandere.
Udmerkede sig som officer i den puritanske hær og
naaede politisk indflydelse, som kulminerede 1650—51,
da han førte øverste befaling i England under Gromwells
irske og skotske felttog. Ved restaurationen 1660 blev
H. henrettet.
metrisk — (t) metrisch — @
metrical - (Î) métrique.
metronome (e) (mus.)
takt-maaler.
Metropole (t) f, métropole
(D f, metropolis @ eg.
moder-stad ; hovedstad ; ® spee. stad, hvor
erkebispen har sit sæde ; katedral.
Metropolit ® m,
métropolitain (f) m, metropolitan (e) erke-
biskop, metropolit; (?) ogs.
erke-biskoppelig; (e) ogs. hovedstads-,
metrum se versemaal.
mets ® m, ret mad.
mettable ® (om klæder o. 1.)
som man kan tage paa.
Mette (t) f, ottesang,
metteur ® m, (en œuvre)
guldsmed, som indfatter ædelstene,
mettle @ s>tof ; mod, liv, fyrig-
hed, ild. put him on (to) his
m. udfordre (bringe) en til at
opbyde hele sin kraft; gjøre ham det
til en æressag.
mettled, mettlesome @ fyrig,
livlig, modig.
mettre (f) sætte, lægge, stille;
anbringe; (om klæder) tage paa,
bære; anvende, se m. à tage til,
begynde at.
Mettwurst (t) f, medisterpølse.
Metze (t) f, fjerdingkar; tøite,
^elei (t) f, nedsabling,
blodbad, myrderi, slagteri.
metzeln (Î) slagte; hugge ned,
nedsable.
metzen ® slagte ; udhugge,
hugge ud.
metzgen ® slagte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
