Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hayingen ... - Ordbøgerne: M - misconstrue ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1599
misemploy—misfit
1881 ved jordlovens vedtagelse; tilhørte 1890—1900
anti-parnelliterne, men var 1900 virksom for det irske partis
samling.
Heanor [hïnd], by i England, grevsk. Derby, 16 km.
n.v. f. Nottingham; 16 249 indb. (1901). H. har knlgruber.
jernverker og trikotfabriker.
Hearn [hm], Lafcadio (1850—1904), eng. forfatter,
f. paa de Joniske øer som søn af en irsk læge og en
grækerinde. Kom efter en fattig barndom 1869 til Amerika,
hvor han blev typograf, siden journalist. Fra 1882 talrige
oversættelser, folkloristiske og religionsfilosofiske verker.
Paavirket af fr. romantik, siden af Herbert Spencer og
buddhistisk kultur. 1890 til Japan, hvor han ganske
naturaliseredes, antog navnet Yakumo Koizumi og 1896
blev prof. i engelsk i Tokio. En række værdifulde, halvt
digteriske skildringer fra Japan. Nogle overs, af Johanne
Münter under titelen «Fra morgenrødens rige» (Khb. 1900).
[Litt.: Bisland, «Life and letters of L. H.» (1906).]
Hearst [hm], William Randolph (1863—), amer.
bladmand og politiker. 1886 eier og redaktør af «San
Francisco examiner», men kjøbte 1895 «New York
journal» og har senere kjøbt eller grundlagt en mængde
andre aviser. «H.-pressen» er nu (1909) udbredt over
hele unionen, og H. har derfor en overordentlig indflydelse.
Hans aviser, som er genialt organiseret, er anlagt paa
bluffende sensation og ramsaltet hensynsfri personlig
polemik; de adskiller sig fra den øvrige «gule presse»
(s. d.) ved at bekjæmpe trustvæsenet. H. var 1903—07
demokratisk medlem af kongressen, forsøgte 1905 at
blive valgt til borgermester i New York, var 1906
kandidat til guvernørposten i staten New York, og 1908 greb
han ind i præsidentvalget ved i sidste øieblik at splitte
stemmerne til ugunst for Bryan. Hans sammenblanding
af social reformpolitik og røverjournalistik gjør ham til
en høist omstridt personlighed.
Heart’s Content [hädts ksntént], havneby ved Trinity
Bay paa Newfoundland; 1079 indb. (1901). Herifra gaar
tre transatlantiske kabler.
Heat [hTtJ. I konkurrancer, hvor deltagerne (i samme
klasse) deles i flere afdelinger, kaldes hver afdeling ofte
et h. Samtlige deltagere kan ogsaa løbe i hvert h., og
den seirer, som vinder et vist antal (de fleste) h.
(tre-heatløb, femheatløb).
Heaton Norris [hftdn-nå’ris], by i England, grevsk.
Lancastèr, ved Mersey; 9474 indb. (1907). H. har
bomulds- og jernindustri.
Hebbe, Signe (1837—), sv. sangerinde, medlem af
Stockholms musikakademi, uddannet i Berlin og Paris,
har i sine yngre dage med stor fremgang optraadt paa
forskjellige europæiske operascener og var i 1874—76
knyttet til operaen paa Chra. theater, hvor hun var en af
de bærende kræfter. Senere har hun i Stockholm ledet
et institut for sang, scenisk instruktion og plastik, hvor
et stort antal kunstnere er uddannet. Af hendes mange
operapartier var Margaretha i «Faust» og Leonora i
«Fidelio» de fornemste.
Hebbel, Christian Friedrich(1813—63), t. digter,
f. i Wesselburen i Ditmarsken af meget fattige forældre.
Efter en glædeløs barndom og en pinefuld tjeneste som
skriver paa et embedskontor blev han ved en velynderindes
hjælp sat istand til at studere i Heidelberg og München.
Heanor—Hebra
1600
Her vaktes digteren i ham; han reiste tilbage til Hamburg
og udgav sit debutarbeide «^Judith» (1841). Den danske
konge Kristian VIII skjænkede ham stipendium til flere
aars ophold i Paris og Italien. Han levede siden i Wien,
hvor han blev gift med skuespillerinden Christine Enghaus.
H. var en lidenskabelig natur og tillige en grubler; hans
dramaer, hvoribl. merkes «Genoveva», «Julia», «Agnes
Bernauer», den svære 11-akts dramacyklus «Die Nibelungen»,
er karakterfulde, refleksionstunge, fulde af voldsomme
scener, men ofte ufriske. Hans bedste verker er det gribende
borgerlige skuespil «Maria Magdalena» (1844; oversat af
Karl Larsen 1893) og den dybe psykologiske digtning
«Gyges und sein Ring» (1856). Konflikten udkjæmpes
hos ham mellem mand og kvinde, mellem individ og
samfund; en bitter nemesistanke gaar igjennem de fleste
af dem, og deres virkning er lidt pinlig og uhyggelig.
Man kan med adskillig ret tale om H. som en forløber for
Ibsen (jfr. Nora-skikkelsen i H.s «Herodes og Mariamne»).
H. har ogsaa skrevet den yndige episke idyl «Mutter und
Kind». [Litt: Behrens, «F. H.» (Kbh. 1905).]
Hebburn [hébdii], by i England, grevskabet Durham,
ved Tyne, 5 km. s.v. for South Shields; 20 901 indb.
(1901). H. har skibsbyggeri og kemiske fabriker.
Hebdon Bridge [hébddn hridz], by i England,
grevskabet York, We^t-Riding, ved Calder og Hebdon; 7536
indb. (1901). H. har bomuldsindustri og jernverk.
Hebe, oldgræ. gudinde, personliggjørelse af ungdom.
I de gamle digte nævnes hun som datter af Zeus og Hera.
Ved gudernes lag er det hende, som skjænker nektar;
hun deltager i chariternes og hora’ernes dans. Da
Herakles optoges blandt guderne, blev H. hans hustru. Der
nævnes fra oldtiden berømte fremstillinger, bl. a. et
guld-elfenbensbillede i Argos; paa relieffer og vasebilleder sees
hun ikke sjelden.
Hebel, Johann Peter (1760—1826), t. folkelig forf.,
lærer og siden rektor i Karlsruhe. Hans i schwabisk
maalføre skrevne «Alemannische Gedichte» (1803)
indeholder nydelige skildringer af natur og folkeliv. Hans
folkeskrift «Der rheinländische Hausfreund» (1808—15)
er mønsterværdig ved sin folkelige fremstilling og
skrive-maade.
Hébert [ehær]^ Antoine Auguste Ernest (1817
—1908), fr. maler, uddannede sig oprindelig som
billedhugger under David d’Angers, men blev senere elev af
maleren Delaroche, vandt 1839 Romerprisen og studerede
i Italien, hvad der fik afgjørende betydning for hans
kunst. Ved siden af endel fine portræter har han
omtrent udelukkende behandlet det italienske folkeliv, i en
sterkt idealiseret skikkelse, men med stor kunstnerisk
følsomhed og ynde.
HébertJacques René, se Duchesne, Père.
Hebler, Friedrich Wilhelm (1844—), schweizisk
ingeniør, der fra 1874 har befattet sig meget med
skyde-forsøg og specielt studeret de finkalibrede geværer, paa
hvis indførelse han har havt stor indflydelse.
Hebra, Ferdinand von (1816—80), østerr. læge;
fra 1849 professor i Wien. Fremkaldte en hel
omveltning i opfatningen af huds^^gdomme, som han for en
stor del mente var af lokal natur og derfor tilgjængelige
for lokal behandling. Grundlagde en inddeling efter den
patologiske anatomi.
hensættelse i en tilstand, m. à
mort henrettelse, m. en scène
iscenesættelse, m. en
accusation, en jugement tiltale, m.
en cause stevning, m. en vente
udbydning (til salg), falbydning;
indsats; bud (paa auktion); (mynts)
gangbarhed; dragt, kjole, toilette,
première m. (mil.)
udrustnings-hjælp.
misemploy (e) misbruge,
anvende ilde.
misemployment @ misbrug,
m i sentry (e) feilagtig post.
miser gnier, gjerrig,
miserabel — (£) miserabel —
@ miserable — (|) misérable.
misérable (f) m, stakkar;
niding, skarn, skurk, usling.
misère (f) f, misery (g) ulykke,
lidelse; armod, elendighed, jammer,
nød, usselhed, ynk; ® ogs. (en
ren) bagatel, ubetydelighed, ikke
noget at snakke om.
miserere ©, miséréré (g m,
miserere, bodssalme (Davids 51),
miséreux ® (m), nødlidende,
forkommen (stakkar).
miséricorde ® f,
barmhjertighed, forbarmelse, medlidenhed.
miskundhed, naade. m.! Gud
forbarme sig; nei, du store min!
kors bevares!
miséricordieux (|)
barmhjertig, medlidende, miskundelig,
naa-dig; forbarmer.
miserly © gnieragtig,
misfeasance (e) (jur.)
for-gaaelse.
misfit (e) det ikke at passe;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
