Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedemora ... - Ordbøgerne: M - misogamy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
miss—missfällig
1611
Hedin—Hedlînger
1612
Til det sidste blev han
sit forhaabningsfulde
frisind tro; altid paa vagt
mod overgreb og svig stod
han tilslut for de bredere
lag af det svenske folk
som den bedste verner
om folkefrihed og
upartisk retshaandhævelse.
Han var det svenske
demokratis uegennyttige
fører, som han var dets
største kraft og mest
harmoniske personlighed.
Han forsømte aldrig at
advare mod udvidelse af
kongemagt og adelsvælde,
lat kræve tale-,
trykke-og forsamlingsfriheden
opretholdt og rigsdagens
og folkets ret
respekteret i grundlovens aand. I forsvarssagen var han
uaf-kortet vernepligtsven ; dog kritiserede han 1898 skarpt
Bodens befæstning. Han var den første, som i Sverige
tog ordet for arbeiderbeskyttelseslovgivning (1884), og
humanitære og sociale reformer fandt stedse hans støtte.
Ogsaa undervisningsspørsmaal havde hans aarvaagne
interesse; hans fortræffelige skrift «Om latinherraväldet»
(1883), hvori han forfegter latinens afskaffelse som skolefag,
fik afgjørende betydning langt udover Sveriges grænser.
Fredssagen havde i H. en begeistret tilhænger; han vakte
saaledes (1899 og 1902) bl. a. motion om, at de tre
skandinaviske lande samtidig og permanent skulde erklære sig
neutrale. Fra ungdommen af var han skandinav og en
varm unionsven. Særlig var han Norges forstaaelsesfulde
ven og forsvarer ligeoverfor ethvert forsøg paa overgreb
fra svensk side. I opsigtsvækkende artikler forfegtede
han 1882, at den norske rigsretsstrid var et udelukkende
norsk indre anliggende. Han holdt paa en fælles
udenrigsminister for Sverige og Norge, men udtalte sig 1893
mod, at rigsdagen skulde have nogen ret til at
modsætte sig eget norsk konsulatvæsen. Ogsaa flagsagen
opfattede han som et indre norsk spørsmaal. Hans sidste
ord i rigsdagen var en advarsel mod at bevilge det
forlangte kreditiv paa 100 mill. kr. ved den urtima rigsdag
i 1905. Et brev fra ham til udenrigsminister Løvland,
skrevet paa dødsleiet i august 1905, antages at have
bidraget til at hindre et skjæbnesvangert brud under
Karlstadforhandlingerne. Blandt H.s skrifter er, foruden
de ovenfor nævnte, at merke: de fortræffelige historiske
studier «Franska revolutionens qvinnor» (1879—80) og
«Studier i franska revolutionens historia. 1.
Halsbands-äfventyret» (1890) og «Ludvig XIV’s tidehvarf» (1895). En
større del af hans politiske afhandlinger og foredrag er
samlet i «Tal och skrifter», udgivet af V. Spångberg
(1904—05). [Litt.: V. Spångberg, «A. H., vaktaren och
foregångsmannen:» (1901); Fr. Berg, «A. H.» (1906).]
Hedin, Sven Anders (1865~), sv. opdagelsesreisende,
berømt ved sine reiser i det indre Asien. Efter to mindre
reiser i Vest-Asien drog han 1893 ud paa sin første store
forskningsreise. Han gik over Pamir, undersøgte fjeldet
iFot. af Florin, Stockh.)
Sven Hedin.
Mustagatas bræer og
besteg det til en høide af
6300 m. Han krydsede
derefter den store
sandørken Takla-Makan i
Øst-Turkestan, hvorved han
mistede sin karavane og
selv holdt paa at sætte
livet til. Saa gik han
gjennem ørkenen til
ind-sjøen Lop-nor, drog
der-paa op paa Tibets
høi-slette, gik over denne
mod øst og saa gjennem
det nordlige Kina til
Peking, hvorved han havde
krydset hele Asien fra
vest mod øst. Disse tre
første reiser har han
skildret i afhandlinger i
forskjellige tidsskrifter samt
i en bog: «En färd genom Asien 1893—97». Paa sin
fjerde reise (1899—1902) lod han sig drive paa en færge
nedover elven Tarim i Øst-Turkestan og optog herunder
et detaljeret kart over dens løb; desuden undersøgte
han Lop-nors indviklede system og paaviste, at sjøens
bækken for tiden vandrer mod nord. Efter en afstikker
til ørkenen ø. f. sjøen udførte han en rundreise i det
nordlige og østlige Tibet; han naaede imidlertid ikke
Lhassa, da han blev stoppet af soldater. Ved hjemkomsten
blev han adlet af Oscar II. En populær skildring af
reisen er oversat paa norsk: «Tusen mil paa ukjendte
veie» (2 bd., Kra. 1903). Videnskabelig er den skildret i
«Scientific results of a journey in Central Asia 1899—
1902» (6 bd.). Paa sin femte reise (1905—08) undersøgte
han den sydvestlige, mest ukjendte del af Tibet og
opdagede mange nye ting, elve, sjøer og fjelde. Han fandt
Brahmaputras og Indus’ hovedkilder og opdagede den
midtre, hidtil ukjendte del af den store fjeldkjede u. f.
Brahmaputra, hvis vestre og østre del før var kjendt
(af H. kaldt Transhimalaja). H. har fa aet en mængde
guldmedaljer fra geografiske selskaber og er æresdoktor
i Oxford og Cambridge. — I politiken optraadte H. 1905
og spillede navnlig i kraft af sit verdensberømte navn en
fremtrædende rolle i de sidste maaneder før 7 juni. I en
samling essays, først trykt i dagspressen, «Sverige och den
Stora Ostern», udg. mars 1905, pegte han paa
uholdbarheden af den mellem Sverige og Norge bestaaende union,
saadan som denne havde udviklet sig, og anviste samtidig
Sverige en passiv rolle, om Norge, efter den opløsning af
unionsforbundet, han forudsaa, blev angrebet af sin anden
østlige nabo. I de følgende maaneder søgte han gjennem
modindlæg, hvortil han laante sit navn, at afsvække
indtrykket af Nansens redegjørelse i «Times», «Le temps»
og «Kölnische Zeitung» for det norske spørsmaals
stilling og rækkevidde. Den misstemning mod ham, som
denne procedure fremkaldte i Norge, var dog forbigaaende,
idet den ved hans tilbagekomst fra hans store reise 1908
var henveiret. Senere har H. staaet helt udenfor politiken.
Hedlînger, Johann Karl (1691—1771), Schweiz,
medaljør, opholdt sig fra 1718 en menneskealder i Sverige,
muntrationsraad. the reign of
m. huskestue.
miss (e) I frøken,
miss @ II tab, mangel; bom;
feilslag i kegler; gaa glip af,
forfeile, ikke faa, ikke naa, ikke
træffe, a m. is as good as a
mile nære ved og langt ifra. m.
fire klikke, m. one’s mark
skyde feil eller bom. m. school
forsømme skolen.
missachten ® ringeagte,
missal (e), Missale ® n,
missel @ m, missal(e), messebog,
missbehagen ® mishage,
missbilden (t) misdanne,
missbilligen © misbillige.
Missbrauch © m, misbrug,
missbrauchen (t) misbruge.
missbräuchlich (t) beroende
paa misbrug, utilstedelig,
utilladelig-
missdeuten (t) mistyde,
misse (med øinene) — ® blin
zeln — © blink, wink, twinkle —
(f) clignoter; cligner des yeux.
Missehe ® f, mesalliance,
missel (bird) (e) bjerke ,
dob-belttrost.
missempfehlen 0 bringe i
miskredit.
missen (t) savne; undvære.
Misserfolg® m, uheld, fiasko.
Missernte (t) f, mislykket,
daarlig høst.
Missethat ® f, misgjerning.
Missethäter (t) m, misdæder,
missfallen ® mishage,
missfällig ® som vækker mis-
(Fot. af Florman, Stockh.)
Adolf Hedin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
