Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedlund ... - Ordbøgerne: M - Missfarbe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1613
Hedlund—Hedsjra
1614
hvor den norske medaljør Arbien var hans elev, og
virkede derefter ved en række europæiske hoffer. H.
har udført en mængde medaljer med portræter af
samtidens fyrster.
Hedlund, Helena Elisabeth Florentina (Ellen)
(1860—), SV. skuespillerinde. Efter at have debuteret
ved to af Stockholms privatteatre, kom hun 1878 paa
det Kgl. teaters elevskole. 1886 var hun avanceret frem
til første plads baade paa teatret og i publikums gunst.
Smuk og fuld af skjelmsk lune feirede hun store
triumfer, navnlig i backfischroller. 1881—91 var hun gift med
skuespilleren V. L. Hartman. 1891—93 uddannede hun
sig i Paris, deltog med Coquelin i hans turné til Norden
og engageredes 1894 til Dramatiska teatern, hvor hun
«förtjusade» Stockholm, navnlig i barneroller. 1898
giftede hun sig med ritmester B. Cederstrøm og forlod
scenen.
Hedlund, Henrik (1851—), sv. politiker og redaktør.
Søn af S. A. H. Han knyttedes 1873 til «Göteborgs
handels- och sjöfartstidning», hvis redaktør han blev ved
faderens død 1900. Særlig arbeiderspørsmaal har
beslaglagt hans interesse, og 1891—93 havde han sæde i andet
kammer som medlem af det gamle landtmannaparti. Atter
valgt 1900 gik H. ind i det liberale samlingsparti, men
arbeidede 1901 for hærreformen. I de følgende
rigsdags-samlinger er H.s arbeidsevne blevet taget i brug i
forskjellige udvalg.
Hedlund, Sven Ad ol f (1821—1900), sv. redaktør og
politiker; indtraadte 1851 i «Aftonbladet»s redaktion og
blev 1852 chefredaktør for «Göteborgs handels- och
sjö-fartstidning», som han ledede indtil 1896 og oparbeidede
til et blad med stor udbredelse og megen indflydelse
hele Sverige over. Ivrig forkjæmper for samtidens
liberale reformer, for næringsfrihed og frihandel, religions-,
presse- og bekjendelsesfrihed, for stemmerettens udvidelse
og i det hele for alle demokratiske og kulturfremskridt.
Fra 1870 af støttede han det gamle landtmannaparti og
i 1880-aarene dettes samvirken med de demokratiske
partier i Norge og Danmark. Ven af skandinavisk
samarbeide i økonomiske spørsmaal, i lovgivning og for
kulturformaal, men modsatte sig 1863 Sveriges og Norges
inddragen i den dansk-tyske politik. Ligeoverfor Norge
holdt H. paa, hvad han mente var Sveriges ret i
unionsspørsmaalene. men sympatiserede med det norske
folks indre politiske frigjørelsesbestræbelser. I
1890-aarene modsatte han sig dog det norske venstres politik
i konsulatsagen. H. var rigsdagsmand i andet kammer
1867—69 og 1879—83, i første kammer 1875—76 og
1886—89. Nogen stram partimand blev han aldrig.
Og-saa som kommunemand blev han sterkt benyttet og fik
stor indflydelse paa Göteborgs materielle og aandelige
udvikling. H. var en af ophavsmændene til det saakaldte
«Göteborg(samlags)system» og var den egentlige
grundlægger af Göteborgs museum, ligesom han ivrede for
oprettelsen af byens høiskole.
Hedningekristne var i kristendommens første tider
navnet paa de kristne, som fra hedenskabet umiddelbart
omvendte sig til den. I den apostoliske kirke arbeidede
Paulus specielt blandt de h., medens Peter virkede blandt
de jødekristne (Gal. 2, 7—9).
Hedningemission, se Mission.
Missfarbe—mis^handeln
Hedninger, fællesbetegnelse for den del af
menneske-slegten, som lever udenfor jødedommen og kristendommen.
Undertiden benyttes begrebet hedenskab som betegnelse
for alle, som ikke bekjender sig til den monoteistiske
religion (d. e. jødedom, kristendom og islam). Ordets
afledekse er tvilsom.
Hedonäl, metylpropylkarbinoluretan, er afledet af
uretan og er som dttte et usikkert sovemiddel.
Hedoni’sme (græ.) er betegnelse for den lære, der
gjør lystfølelsen til maalestok for alle moralske
vurderinger. Dens mest udprægede repræsentant er
Aristip-pos, der satte øieblikkets lyst som det høieste. H. kan
være baade egoistisk og altruistisk.
Hédouin [edwæ’J, Edmond (1820—89), fr. maler,
har udført en række enkle og solide billeder fra
landlivet og ved siden deraf, bl. a. i Théâtre français,
dekorative arbeider i det 18 aarh.s elegante manér.
Hedrum, herred i Jarlsberg og Larviks amt, straks
n. f. Larvik, 298.95 km.^ med 3881 indb.; 14 pr. km.’^
Herredet, der svarer til H., Kvelde og Hvarnes sogne af
H. prestegjeld, ligger omkring den nedre del af
Nume-dalslaagen paa grænsen mod Bratsberg amt. Naar
undtages partiet omkring Laagen, der særlig i den øvre
del omkring Kvelde og Hvarnes er forholdsvis fladt, er
herredet opfyldt af lave skogaaser (optil 400 m.) med
vande og myrstrækninger. Af arealet opgives 190 km.^
at være dækket af skog, væsentlig naaleskog. Den
væsentlige bebyggelse grupperer sig omkring Laagendalen og
langs Farrisvandets (s. d.) østbred, der med en del hører
til dette herred. De vigtigste næringsveie er jordbrug
og skogdrift. Der er tre ysterier, en række sag- og
møllebrug og flere stenbrud og stenhuggerier.
Hovedveien mellem Kongsberg og Larvik passerer gjennem
herredet, langs Laagens Vestbred. Den projekterede
Laagendalsbane Larvik—Kongsberg—Numedal vil komme
til at gaa gjennem dette distrikt. Antagen formue 1908
5 012 460 kr., indtægt 738 255 kr.
Hedsjas (Hedjas, Hedschas, Hidjas), El. 1. Det
arabiske kystland ved det Røde hav mellem 22 ° og 28 °
n. br. — 2. Tyrkisk vilajet, omfatter nævnte kystland,
omkr. 250 000 km.^ med 300 000 indb. Af byer merkes
Mekka og Medina med havnebyer Dsjidde og
Janbo-el-Bahr. Den mægtigste araberstamme her er benî-harb.
Hedsjra {sLrab.al-hidsjra, bruddet, eller fuldstændigere:
hidsjrat an-iiabT, profetens brud), betegnelse for
Muhammeds udvandring fra Mekka, hvor han havde mødt
voldsom modstand og vantro, til Medina, blandt hvis
indbyggere han havde vundet tilslutning til sin lære. Ordets
betydning er ikke, saaledes som det alm. opfattes, flugt,
men brud, opløsning af en tidligere forbindelse; det
tjener her til at udtrykke, at Muhammed fra nu af ikke
længer var medlem af mekkanernes, men af
medinen-sernes samfund. Med dette store vendepunkt i
Muhammeds skjæbne begynder muhammedanerne sin tidsregning.
Bestemmelse herom blev fattet under kalifen Omar.
Dog blev den nye æras begyndelse ikke regnet fra selve
udvandringen, men fra den første dag i det aar, hvori
den fandt sted, d. v. s. fra 15/16 juli 622 e. Kr. For
omtrentlig at føre et h.-aar tilbage til kristelig tidsregning
maa man (da det muhammedanske aar er et maaneaar
paa 354 dage) trække treogtredivtedelen fra aarstallets
hag, ubehagelig; med mishag, til
sin beklagelse.
Missfarbe ® f, daarlig,
ubehagelig farve,
missfarbig ® misfarvet,
missfire (e) klik(ken).
missgebären ® abortere,
nedkomme for tidlig; bringe et
misfoster til verden.
Missgeburt® f, abort; misfoster.
Missgefühl ® n, ubehagelig
følelse.
missgelaunt ® i daarligt
humør, grætten, vranten.
missgeschaffen ® vanskabt.
Missgeschick (t) n, uheld,
vanheld, vanskjæbne.
Missgeschöpf (t) n,
vanskabning.
Missgestalt ® f, hæslighed,
vanskabning.
mis8gestalt(et) ® hæslig, van
skabt, uformelig.
missgestalten ® (skam)
skjende, vansire.
missgestimmt ® forstemt,
missglücken ® mislykkes,
glippe, slaa feil.
missgönnen ® misunde.
missgreifen ® gribe, tage feil.
Missgriif ® m, misgreb,
feil-greb.
Missgunst ® f, misundelse,
jalousi, nid, avind.
missgünstig (t) misundelig,
jaloux, avindsyg^
misshagen ® mishage,
misshandeln (D mishandle;
handle ilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
