Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hellige kjortel ... - Ordbøgerne: M - modpart ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forklaring til lydskriften.
Lang vokal betegnes ved", kort ved
3; engelske lyd Iher, under (o: meil. æogø).
— »— bizt, come (o : » a » ø).
Nasalering (næselyd) betegnes ved
â som i fransk en (nogenlunde som ang)
æ * - » vin ( — » æng)
Ô » - » on ( — » ong)
0 » - » «n ( — » øng)
1 » - port. sim ( — » ing)
engelsk the. p: engelsk thing.
Z’ tysk singen, engelsk zeal, fransk rose.
fransk je (tonende eller stemt sj).
s: s/dlling.
J^: A-jende, tysk ich, ach.
îï: fransk signe (mouilleret n,omtr. = nj).
J]lang’ (nasaleret g).
w: engelsk was, fransk oni.
hw: engelsk when.
Betonet stavelse betegnes ved > over
stavelsens vokal.
(Forts, af
H
fra bd. HI.)
Hellige kjortel, Kristi kjortel (Joh. 19, 23), som flere
rom.-kat. kirker (Trier, Argenteuil, Laterankirken i Rom,
San Jago de Gompostella) gjør krav paa at eie som
deres kosteligste relikvie. Navnlig domkirken i Trier
mener at kunne bevise, at den eier den rette. Den er
med forskjellige mellemrum blevet offentlig fremstillet
for menigheden, sidste gang 1891. Ved denne leilighed
kaldte den store skarer af pilgrimme til byen.
Hellige krige, krige ført i det gamle Grækenland
for at beskytte helligdommen i Delfi; de mest bekjendte
355—46, ført mod fokerne, som angrebet af thebanerne
plyndrede tempelskatten og først blev overvundet af
Filip af Makedonien, og 339—38, fort af Filip for
am-fiktyonerne (s. d.) mod Amfissa.
Hellige land, se Palæstina.
Hellige romerske rige a f den t. nation (Sacrum
imperium romanum nationis Germanicæ) kaldtes officielt
det Tyske rige i tiden 962—1806.
Hellige skrift, den kristelige betegnelse for bibelen,
fordi den ifølge den kristne tro indeholder Guds
aaben-baring, er regel og rettesnor for kristeligt liv og lære.
Dens autoritet grunder sig ikke alene paa, at den er
den ældste beretning om Jesu liv og gjerning, men
navnlig paa forfatternes inspiration (s. d.). Medens den
evangeliske kirke hævder, at den h. s. er den høieste autoritet,
lærer romerkirken, at overleveringen (traditionen) er en
med den jevnbyrdig autoritet (se Bibel, Kanon).
Hellige stene findes hos næsten alle folkeslag. I sin
oprindeligste form er stendyrkelsen fetischdyrkelse,
saa-ledes at man tager en eller anden sten og gjør den til
fetisch. I kulturfolkenes barndom har dyrkelsen af
meteorstene været alm. Paa et høiere religiøst trin har
man antaget en forbindelse mellem alterstenen og den
gad, for hvem alteret var reist, saaledes at stenen blev
et symbol paa guddommen. I Norge findes fra gammel
tid flere h. s., f. eks. stenen paa Meaas i Seljord og
Juva-stein i Tinnfjeldet (Telemarken). (Jfr. Fallos.)
Hellige tre konger, de vise fra Østerland, hvorom
der fortælles Matt. 2, 1—12, har legenden beskjæftiget
sig meget med. Navnene Kaspar, Melkior og Baltasar
forekommer først hos Beda. I middelalderen betragtede
man dem som konger. Fredrik Barbarossa førte deres
lig fra Milano til Köln, hvor de endnu hører til
domkirkens merkeligste relikvier. Den kirkelige kunst har
fra den ældste tid med forkjærlighed syslet med dem.
I middelalderen afbildes Kaspar, konge af Persien, som
en 60-aarig. Melkior, konge af Nubien, som en 40-aarig
med et ansigt af rødbrun farve, og Baltasar, konge af
Saba, som en 20-aarig neger. I dem symboliseres
hedningernes hyldest af Frelseren.
Hellige trær. Enkelte trær, visse træsorter og hele
lunde af disse har hos de fleste folkeslag været gjenstand
for religiøs dyrkelse. Saaledes holdt de gamle germanere
eken, oretræet og mistelteinen for hellige. Man bragte
de hellige trær ofre i form af mad og drikke, og de
kristne prædikanter maatte stadig bekjæmpe trædyrkerne.
Om Olav den hellige fortælles det, at han udryddede al
dyrkelse af skoge og trær. Men i Norge har h. t. været
dyrket til den nyeste tid, idet man har betragtet de trær
som hellige, der vokser paa den haug, hvor haugebonden
(s. d.) ligger begravet. Imellem den i haugen boende
og det paa haugen voksende træ s^^nes man at have
antaget en mystisk forbindelse, saaledes at beskadigelsen
af træet var en fornærmelse mod den i haugen boende
og vilde føre ulykke med sig. Baade i Østerlandene og
Vesterlandene ved man at fortælle om mennesker, som
er blevet omskabt til planter eller har fortsat sit liv
efter døden i en plante. Grækerne og romerne plantede
et træ for den nyfødtes skytsaand, byggede et alter for
det og dyrkede det. Af navnkundige h. t. kan nævnes
engelsk.
tysk.
® = fransk.
f. = femininum.
m.= maskulinum.
n. = neutrum.
modpart - Gegner, Gegen-,
Widerpart m — (e) adversarj% oppo
nent, opposite party — (?) adversaire
m; (juridisk) partie (f) adverse.
modparti — (t) Gegenpartei f —
(e) adverse, opposite party —(f) parti
(m) opposé ; (parti de Dopposition f.
modpave — (t) Gegenpapst m
— (e) anti-pope — (f) antipape m.
modsat — (t) entgegengesetzt —
(ê) opposite, contrary ; re-,
converse — (?) contraire, opposé; (det
(m.te) le contraire, l’opposé.
modsige – ® widersprechen
— (e) contradict, gainsay —
contredire; (gjendrive) démentir;
(om ting) être contraire à, en
contradiction avec; (m. sig selv)
se contredire.
modsigelse — ©Widerspruch
m — @ contradiction — (?)
contradiction f; (uden m.) sans contredit.
modsigelsesaand, lyst —
® Widerspruchsgeist m; Lust (f)
zu widersprechen — (g) spirit of
contradiction — (?) esprit (m) de
contradiction,
modskrift — ® Gegenschrift f
~ @ refutation, rejoinder — ®
réplique par écrit, réfutation; (jur.)
défense f.
modspiller — ® Gegenspieler
m — (g) adversary — ® contre;
adversaire m.
1 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
