Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hellige kjortel ... - Ordbøgerne: M - modpart ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
modstaa -modstykke
Helliggjørelse—He^Imert
« buddhatræet» paa Ceylon og den h. palme paa Delos.
1 Norge er særlig «Slindebirken» i Sogn bekjendt. [Litt.:
Mannhardt, «Der Baumkultus der Germanen».] Se E k 2.
Helliggjørelse er i det nye testamente dels navnet
paa den hellighed og renhed, som det kristelige liv maa
indeholde (1 Kor. 1, 30; 1 Tess. 4, 7 ; Rom. 6, 19; Hebr.
12,14), dels i forbindelsen aandens h. (helligelse), den
h., som den Helligaand virker (2 Tess. 2, 13; 1 Pet. 1, 2).
1 dogmatisk sprogbrug betegner h, sedvanlig den af
ret-færdiggjørelsen og gjenfødelsen følgende n3^e livsførelse, seet
som opgave for kristnes arbeide. Se Gode gjerninger.
Helligskogen, fjeldstue i Lyngen herred, Tromsø amt,
paa fjeldveien mellem Skibotn ved Lyngsfjorden og
Karesuando paa grænsen mellem Finland og Sverige.
Helligtrekongersfest fortrængte efterhaanden i
vesten Epifaniasfesten (s. d.) og blev en fest for
hedningemissionen, idet de hellige tre konger (s. d.) opfattedes som
repræsentanter for de troende hedninger. Søndagene
mellem h. og søndagen septuaginta benævnes 1, 2 o. s. v.
søndag efter helligtrekongers dag. Tallet veksler mellem
2 og 6, efter som paasken falder tidlig eller sent. Se
Ki r keaar.
Helligvær, en gruppe nøgne, tildels græsbevoksede
smaa øer og holmer ytterst i havet, 10 km. v. f.
Landegode, Bodin herred. Nordlands amt. Ved været drives et
ikke ubetydeligt hjemmefiske. Værets største ø (Vokkøen)
er 0.3 km.^ stor. Der er ialt 17 gaarde og pladse.
1 øgruppens sydlige del ligger Grytø fyr, i den nordlige
del Vokkø fyr.
Hellisø, første ordens kystfyr paa den lille Hellisø ved
sydvestpynten af Fedje, i mundingen af Fedjefjorden,
Lindaas herred, Søndre Bergenhus amt. Fast, hvidt lys
med blink hvert minut. Lysstyrken for det faste lys og
blinklyset er henholdsvis 500 og 33 350 normallys, lysvidden
er 12.0 og 18.5 kvartmil. Rødt jerntaarn. Bygget 1855.
Hellmann, Gustav (1854—), t. meteorolog, professor
ved universitetet i Berlin, direktør for det preussiske
meteorologiske institut. Sekretær i den internationale
meteorologiske komité. Forfatter af en række særdeles
værdifulde meteorologiske og klimatologiske afhandlinger,
særlig om nedbør og meteorologiens ældre historie.
Hellmer, Edmund (1850—), østerr. billedhugger, er
uddannet i Wien og Rom og gjorde sin lykke ved den
dekorative skulptur paa verdensudstillingen i Wien 1873.
Siden har han udfoldet en meget betydelig virksomhed
ved udsmykningen af byens store bygver ker.
Hellmesberger, Georg (1800—73), auseet østerr.
fiolinist og lærer for berømte elever som Joachim, Ernst,
Miska Hauser. Dirigent i Wieneroperaen. — Sønnen
Josef H. (1829—) var i sin tid koncertdirigent i Wien,
direktør for et konservatorium og hofkapelmester, senere
stifter og leder af en anseet strygekvartet. — Hans søn
Josef H. (1855—) er solofiolinist i hofkapellet, professor
ved konservatoriet i Wien og har komponeret et par
operetter og anden teatermusik.
Helios, Hans, se Fiatland.
Hellqvist, Karl Gu staf (1851 —90), sv. maler, blev
efter en ungdom i trange kaar 1867 elev af akademiet,
hvor han ernærede sig ved at tegne illustrationer og
desuden malte en række billeder fra Sveriges historie,
som tilslut indbragte ham kgl. medalje. Et ophold i
München bragte ham i berøring med Pilotys effektfulde
skole, men et paafølgende ophold i Paris bragte atter
hans kunst ind i sundere spor. 1885 blev han professor
ved akademiet i Berlin, men maatte tage afsked paa
grund af en nervøsitet, som endte med sindss3^gdom.
Hans kunst er meget omfattende, men behandler især
historiske emner. Den er livlig og dramatisk, men ikke
egentlig hverken frisk eller fin. Bedst er kanske hans
faatallige portræter, hvoriblandt selvportrætet for
Uffizi-erne i Florens.
Hellriegel, Hermann (1831—95), t. plantefysiolog,
f. i Sachsen. Som leder af den landbrugsvidenskabelige
forsøgsstation i Datime og siden 1874 i Bernburg udgav
H. i samvirke med sin assistent og senere efterfølger
H. Wilfarth «Undersøgelser over græssenes og
belgplanternes kvælstofoptagelse» (Berlin 1888), som ved
sin paavisning af belgplanternes evne til at udnytte
luftens frie kvælstof baade var af stor videnskabelig
interesse og tillige fik gjennemgribende betydning for
kulturplanternes dyrkningsmaader (se Belgplanter).
Hellwald, Ferdinand von (1843—84), østerr.
litt.-historiker, ansat 1862-79 ved hofbiblioteket i Wien,
siden som sekretær ved Malteserordenen i Rom. H. har
især studeret nederlandsk litteratur, skrev «Geschichte
des holländischen Theaters» og en «Geschichte der
niederländischen Litteratur», som efter hans død blev
fuldendt og udgivet af Lina Schneider (Leipzig 1887). Han
opdagede og udgav «Vo3"age d’Adrien Matham au Maroc»
(1640–41) og 2 del af Maerlants «Spiegel liistoriael».
Hellwald, Friedrich Anton Heller von (1842
—92), østerr. geografisk forfatter. Redigerede 1872—
81 «Das Ausland». Af hans mange arbeider merkes:
«Die amerikanische Völkerwanderung» (1866),
«Maximilian I, Kaiser von Mexiko» (1869), «Gentraiasien»
(1875), «Kulturgeschichte in ihrer natürlichen
Entw^icke-lung» (1875), «Die Erde und die Völker» (1877), «Die
heutige Türkey» (1877), «Im ewigen Eis» (1879),
«Naturgeschichte des Menschen» (1885), «Amerika in Wort und
Bild» (1885) og den geogr. aarbog «Die weite Welt» (1887).
Helmers, Jan Frederik (1767—1813), holl. digter.
H. var uddannet som handelsmand og nedsatte sig i
Amsterdam som mægler. Han var en glødende hollandsk
patriot, som frygtløst talte Hollands sag i Napoleonstiden.
Døden friede ham fra fangenskab. Blandt hans digte er «De
hollandsclie natie» det, som har vundet mest popularitet.
Helmersen, Gregor von (1803—85), rus. geolog.
Blev i 1838 prof. ved berginstitutet i St. Petersburg og
forfremmedes i 1865 til direktør for samme institution.
H. foretog mange geologiske undersøgelsesreiser og har
leveret talrige arbeider over geologiske forhold i saavel
det europæiske som asiatiske Rusland. Han har saaledes
beskrevet Urals, Altais og Kirgisersteppens geologi,
undersøgt kulleierne ved Moskva. Kiev, Gherson og i Polen,
jernmalmleierne ved Moskva, saltsjøerne i Bessarabien,
dyndvulkanerne og jordoljekilderne i Kaukasien m. m.
Helmert, Friedrich Robert (1843—), t. geodæt;
prof. ved Berlins universitet, direktør for Preussens
geodætiske institut og den internationale jordmaalings
centralbureau. Hans virksomhed i disse stillinger har været
af stor betydning, ligesom hans verk «Die mathematischen
und physikalischen Theorien der höheren Geodäsie»
modstaa — @ widerstehen —
(e) resist, withstand - (f) résister
à; s’opposer à.
modstand — (t) Widerstand m,
Gegenwehr f — (e) resistance,
opposition — résistance, opposition ï.
modstander — ® Gegner,
Widersacher, Feind m — (e) op
ponent, antagonist - (î) adversaire ;
ennemi m.
modstandsdygtig — (t)
widerstandsfähig - @ capable of
resistance - ® capable de résister;
résistant; qui a de la résistance.
modstandsevne, -kraft — (t)
Widerstandsvermögen n - (e) power
of resistance, resisting power — (f)
(force (f) de) résistance f.
modstrid — (t) Widerstreit m
— © opposiUon; (staa i m. med)
to be at variance with — ® (staa
i m. med) être contraire,
contradictoire à.
modstridende — ®
widersprechend - © incompatible,
contradictory, conflicting — (g)
contraire, contradictoire.
modstræbe — (t) widerstreben
- © strive, struggle against;
(m.nde^ reluctant — ® résister à.
s’opposer à; (m.nde) résistant;
(adv) avec répugnance; à
contrecœur, malgré soi.
modstrøm — (t) Gegenstrom m,
Gegenströmung f — ©
counter-current; cross-current—®
contre-courant m; (elelitrisk) courant
inverse.
modstykke — ® Gegenstûclî,
-teil n — @ contrast; correlative;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
