Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helsingland ... - Ordbøgerne: M - modverge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Helsingland—Helvede
10
modverge—Möglichkeit
Heisingland, se H als ingland.
Helsingør, by i Danmark, paa Sjælland, ved det
trangeste sted af Øresund, ret overfor Hälsingborg; 14 534
indb. God havn, stort skibsverft. Vigtig for forbindelsen
mellèm Norge og Sverige og det sj^dlige udland som det
ene punkt, hvor jernbanetogene fra og til Sverige fores
over paa færge. Her blev før øresundtolden opkrævet
(s. d.). I nærheden det gamle Kronborg slot (s. d.) og
badestedet Marienlyst.
Helst, Bartholomeus van der (1613—70), holl.
maler, virkede væsentlig i Amsterdam, hvor han har
malet mange ypperlige portræter, som nød stor anseelse,
men ikke hindrede ham fra at dø i fattigdom. Mest
bekjendt er hans store skytterbilleder.
Helstatsforfatning, se Fællesf or fatning. (Jfr.
Danmark, historie, bd. II, sp. 644, og Eider dan ske.)
Helsted, Axel Theofilus (1847—1907), d. maler;
fik først sin uddannelse af faderen og gjennemgik
derefter akademiet. Fra 1869 — 79 opholdt han sig væsentlig
i F’rankrige og Italien. H. har malet en række
genrebilleder, dels af humoristisk, dels af religiøs og hist. natur.
Helsted, Gustav Carl (1857—), d. komponist,
organist ved Jesuskirken i Kbh., lærer ved konservatoriet,
elev af G. Matthison-Hansen og Guilmant, har skrevet
to symfonier, fiolinsonater, klavertrio, fiolinromance,
korverket «Gurresange», kammermusik m. v.
Heltberg, H e n r i k A n t o n S c h j ø 11 (1806-73), n.
skolemand. Han studerede filologi uden at tage eksamen, var
fra 1838 lærer først ved overlærer Møllers institut, senere
ved Nissens latin- og realskole, indtil han selv oprettede
en saakaldt «studenterfabrik»: en toaarig latinskole for
ældre disciple. Blandt hans elever her var Vinje, Ibsen,
Bjørnson og Jonas Lie. De to sidste har i digte sat den
originale og begavede lærer et skjønt minde, ligesom han
og skolen ogsaa er skildret af Garborg i hans
«Bonde-studentar». Han sluttede sig i dæmringsfeiden til
Wergeland og skrev anonymt et indlæg i denne strid: «Et
par ord om Norges dæmring og Welhavens polemiske
digtekunst». I 1871 bevilgede stortinget ham et beløb
til videre udarbeidelse af hans egen ved skolen benyttede
latinske grammatik, som dog ikke udkom.
Heltedigtning, se Epos.
Heltesagn, se Sagn.
Heltone svarer til to saakaldte halvtoner.
Heluän, ægypt. badested i ørkenen i nærheden af og
i jernbaneforbindelse med Kairo, har svovl- og
kogsaltkilder; besøges af lunge- og nyresvage. Har omkr.
8000 indb.
Helvad, Niels (1564—1634), d. prest og astrolog,
udgav fra 1590 almanakken med forudsigelser af aarets
begivenheder, hvortil han knyttede moralske og religiøse
betragtninger. Disse smaabøger fik stor udbredelse, men
hans spaamandsvirksomhed voldte ogsaa, at han mistede
sit prestekald. Som kirkehistoriker har han ydet vigtige
bidrag til kirkeskikkenes historie («Eleusinia sacra»,
1610; optrykt 1863). Hans salmer er derimod uden
betydning.
Helvede, en fællesgermansk, oprindelig af kristelige
missionærer dannet betegnelse, sammensat af Hel (s. d.),
det gamle navn paa dødsgudinden, men dernæst ogsaa
paa dødsriget, samt det oldn. vüi, som betyder straf, til-
sammen: straf i dødsriget eller ogsaa straffestedet eller
endelig de dødes opholdssted, da nemlig saagodtsom
alle skulde rammes af skjærsildens straf. Et h. i
nytestamentlig betydning, d. v. s. et straffested for de
fordømte, er gjennemgaaende ukjendt i det gamle
testamentes kanoniske bøger. I disse skrifter nævnes derimod
en lokalitet, der paa hebr. kaldes sheôl, og som i det
væsentlige svarer til dødsriget hos andre antike folk
(f. eks. babylonere, ægpptere, grækere). Dette bibelske
dødsrige ligger under jorden, dybt nede (Es. 57, 9; jfr.
Matt. 11, 23); det er derfor mørkt (Job. 10, 21 f.); det
er forsynet med porte (Job. 38, 17) og delt i forskjellige
rum (Ordspr, 7, 27). Og det er det store mødested for
alle døde, fromme og ugudelige, gamle og unge, rige og
fattige (1 Mos. 37, 35; Ezek. 32; Es. 14; Job. 3, 19;
30, 23). De døde fortsætter der sin eksistens med det
samme udseende, som de havde ved sit jordelivs ophør
(1 Kong. 2, 6), men dog i afbleget skikkelse; det er en
skyggetilværelse, hvori der hverken findes deltagelse,
kjæriighed eller had (Job. 14, 21; Præd. 9, 5 f.), i det
høieste en portion skadefryd (Es. 14, 9 f.). Ogsaa
forbindelsen med Jahve (Jehova) er i dødsriget afbrudt;
derfor falder ingen paa at prise ham dernede (Salme 88,
12 f ; 6, 6). Fra dette dødens «evige hus» (Præd. 12, 5)
vender de afdøde aldrig tilbage (2 Sam. 12, 23). Dog
kan man gjennem trolddom mane dem frem (1 Sam.
28, 7 f.), eller de kan vise sig i drømme (2 Makkab.
15, 11 f.); man kan ogsaa give dem noget at spise (5 Mos.
26, 14). — Man var imidlertid ikke helt fremmed for
den forestilling, at Jahve havde magt ogsaa til at gribe
ind i dødsriget (Amos 9, 2), og der antydes, at han vil
udfri de fromme af dødsrigets vold (Salme 49, 16) eller
optage dem til sig (Salme 73, 24) eller til den opstandne
Kristus (2 Kor. 5, 8). Opstandelseslæren blev jøderne
først meget sent fortrolig med; i Daniels bog (ca. 165
f. Kr.) forkyndes, at der er dem, som skal opstaa til
evigt liv, andre til evig afsky (12, 2). Det er saaledes
gjengjældelsesdogmet, som her ligger bag den nye
epokegjørende lære. Samtidig synes det at være i høieste
grad sandsynligt, at til denne læres opkomst hos jøderne
har fremmed indflydelse, i første række fra den persiske
religion, været sterkt medvirkende. Ifølge den saakaldte
Henoks bog (kap. 22) er der i dødsriget adskilte rum
for de afdøde fromme og de ugudelige. De fromme har
her en mellemstation (svarende til Hamëstagân i den
persiske religion), inden de ved opstandelsen hensættes
til det messianske rige. De ugudelige, som blev straffet
allerede i levende live, bliver ved dommen tilbage i
dødsriget; de øvrige kommer ved opstandelsen til «den
forbandede dal, som er bestemt for de i evighed
fordømte» (Henok 27), hvormed der sigtes til Gehenna (s. d.),
d. V. s. det samme som h. i egentlig forstand. Did
kommer ogsaa alle de endnu levende, som ved dommen
idømmes evig straf (Henok 54; jfr. Matt. 10, 28). Derfra
lyder «graad og tænders gnidsel» (Matt. 13, 42), idet de
fordømte er et «skuespil» og en «fryd» for de retfærdige
(Henok 62, 12; jfr. Joh. aab. 14, 10). Dette straffested
fremstilles som yderst uhyggeligt og mørkt (Henok 46, 6).
Dog finder man ogsaa nævnt, at der brænder en ild der
(Matt. 5, 22). Som bekjendt har netop ilden dannet
det mest fremtrædende træk i kristenhedens (og derfra
modverge — (t) Gegenwehr f
— (e) defence; (sæUe sig UI m.)
put one’s self in a posture of
defence — (?) défense, resistance f;
(sætte sig til m.) se défendre.
modvilje - ® Widerwille m,
Widerstreben n — @ reluctance,
repugnance, contumacy,
refractoriness — ® répugnance, antipathie f,
dégoût m.
modvillig se modstræbende,
modvind — ® Gegenwind, der
widrige Wind — @ contrary, head
wind - ® vent (m) contraire.
modvirke ~ (t) entgegenwirken,
-arbeiten - (e) counteract, ■ inüuence;
discountenance — ® combattre,
contrarier, déjouer; réagir contre.
modvirken, -ning — (t)
Ent-gegenwirkung, Vereitelung f, W^ider-
stand ra — @ counteracting ;
counteraction, reaction.
moelle® f, marv; kraft, kjerne,
moelleux ® marvfuld, marv-;
blød,smidig; m, blødtied, smidighed,
moellon ® m, bygningssten,
mœurs ® f pl, seder, skikke,
vaner; lokalfarve, tidskolorit.
mofette ® f, giftig dunst.
Mogelei ® f, snyderi.
mogeln (t) snyde, jukse (især i
kortspil).
mögen ©kunne; gidde; gjerne
ville; like.
Mogler ® m, jukser, snyder,
möglich ® mulig, wenn, wo
m. om muligt. sein m.stes
thun gjøre sit bedste.
möglicherweise (t) muligvis
Möglichkeit ® f, mulighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
