- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
55-56

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herodianos ... - Ordbøgerne: M - mordio ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55

moreen— morfondure

Herons kugle—Herred

56

Herons brønd. Herons kugle.

tryk være lig atmosfærens tryk forøget
medt rykket af vandsøilen AB^ og et lige
stort tryk vil findes i P. Som følge af
dette tryk vil vandet i P kunne løftes op
gjennem et rør EF lige høit over
niveauet i P som høiden af røret AB. Hvis
røret EF er kortere end AB, vil vandet
springe ud af aabningen F.

Herons kugle, en flaske med lufttæt
prop, hvorigjennem der gaar et rør til
nær ved flaskens bund. Indeholder
flasken luft og lidt vand, og man gjennem
røret blæser mere luft
ind, faar luften i
flasken et større tryk end
udenfor og kan drive
vand i en straale ud af
røret. Principet
benyttes i kemikernes
sprøite-flaske (s. d.). H. k. er
beskrevet af Heron fra
Alexandria (s. d.).

Heros (græ., helt),
betegnelse for personer,
som paa et eller andet
omraade rager op over
det sedvanlige
menneskelige maal, og som derfor let kommer til at indtage
en mellemstilling mellem guder og mennesker:
halvguder, som gjordes til gjenstand for religiøs dyrkelse.
Dette fænomen finder man f. eks. i Indien og Persien.
Men især kan man studere det hos grækerne. Saaledes
møder man h. i de bekjendte helteskikkelser i den
homeriske digtning; de er væsentlig forskjellige fra det
almene folk; de er, efter Hesiods beskrivelse, væsener af
«guddommelig æt», som derfor ogsaa efter døden kan
undgaa de alm. dødeliges lod og kan nyde en lys og
skjøn tilværelse paa de saliges øer. I historisk tid stod
h. fortrinsvis i forhold til et folk, en stat, en by o. 1.;
tilsidst kunde man ikke tænke sig en politisk forbindelse
uden h. Da Homer ikke omtaler dyrkelse af h., har man
ment, at en saadan først er af senere dato. Men den
er sikkert ældgammel; thi den var egentlig en
dødedyrkelse, ikke væsentlig forskjellig fra forfædredyrkelsen.
Dette kommer ogsaa tilsyne i h.-dyrkelsens kultusformer,
som i alm. falder ind under dødsofrenes kategori. Og
ligesom de afdødes aander forestiller man sig mangen
gang ogsaa h. i slangeskikkelse. H.-idéen var imidlertid
ikke begrænset til den mytiske fortids «heroiske»
tidsalder; ogsaa netop afdøde, ja selv endnu levende, kunde
hæves til rang af h. Ofte blev betegnelsen h. endog
anvendt om enhver afdød.

Hero’stratos fra Efesos stak ild paa denne bys
berømte artemistempel 356 f. Kr. kun, som han tilstod,
for at gjøre sit navn berømt; deraf en herostratisk
berømmelse, d. e. berømmelse for en slet handling.
Hans landsmænd besluttede (uden virkning), at hans
navn aldrig maatte nævnes.

Herpes er en hudsygdom, der viser sig som hurtig
optrædende smaa blærer i grupper. De sees hyppigst
om munden, men kan ogsaa optræde andre steder paa

huden. H. findes ofte sammen med akute
infektionssygdomme, især lungebetændelse, ved mave- og
tarmsygdomme og forkjølelser; ikke sjelden samtidig med
menstruationen. Blærerne tørrer i regelen ind i løbet
af et par uger til smaa skorper, som hurtig falder af
uden at efterlade ar.

Herpin [ærpæ’], Clara Adèle Luce (1832—),
pseudonym Lucien Perey, schweizisk forfatterinde, senere
naturaliseret fransk. Flere af hendes verker har
betydning for det 18 aarh.s litteratur og kulturhistorie, saaledes
de om prinsessen af Ligne og grevinde Potocka, de om
Galiani, Madame d’Epinay, Voltaires privatliv paa hans
landgodser. Hendes medarbeider var ofte G. Maugras.
Hun skrev ogsaa etpar féfortællinger.

Herre, Bernhard Mogens (1812—49), n. forfatter.
Sin barndom og ungdom levede han i et velstaaende
og selskabeligt hjem, men da det gik ud med faderen,
maatte han afslutte sin uddannelse med
præliminæreksamen. Han blev assistent ved et offentligt kontor,
og i denne stilling blev han, indtil han døde ved et
vaadeskud paa en jagttur. Asbjørnsen og Welhaven
udgav en samling af hans efterladte arbeider: «En jægers
erindringer» (1850). Desværre tillod udgiverne sig en
sproglig korrektur, der ikke viste den ønskelige respekt
for H.s eiendommelige, malende stil. Hans skildringer
af Nordmarken-skogenes tungsindige skjønhed viser ham
som en naturlyriker af høi rang. [Litt.: H. Jæger, «Norske
forfattere» (1883).]

Herre, strandsted ved Herrevasselven paa vestsiden
af Frierfjorden, Bamle herred, Bratsberg amt. I
strandstedet, der er sæde for Bamle aktiecellulosefabrik,
Siljan-strandens dampsag og Traak grubekompani, bor der 410
mennesker i 50 huse. H. kapel lige ved strandstedet.

Herre (af oldhøitysk heriro, komparativ af her,
op-høiet, fornem) blev i middelalderen i Skandinavien og
Tyskland betegnelse for adelige (med ridderværdighed),
geistlige og byernes øvrighedspersoner (svarende til lat.
dominus, jfr. fr. seigneur, ital. signore, sp. don). Fra 17
aarh. gik titelen over til at blive alm., hr.

Herrebrøden, tidligere adelig sædegaard i Berg,
Smaalenene. Blandt eierne findes Knut Knutssøn Baat
(d. 1519), Vincents Lunge (d. 1536) samt i det 17 aarh.
en række medlemmer af familierne Bildt og Bjelke. H.
er nu opstykket i mange brug.

Herrebøe fajancefabrik er den eneste betydelige
ældre norske fajancefabrik. Grundlagt 1758 paa gaarden
Herrebø ved Fredrikshald af Peter Hofnagel; sandsynligvis
først sat i drift 1760 og nedlagt 1772. Af fabrikens varer
er endel endnu bevaret (den største samling i Kra.
kunstindustrimuseum): bordopsatser, terriner, punscheboller,
bordplader, vægfontæner, mugger, fade, tallerkener o. s. v.
De hvidglaserede gjenstande med sine kraftige
rokokoformer og dygtig malede rokokodekorationer i
kobolt-blaat eller manganbrunt er af betydelig dekorativ
virkning. Indtil 1880-aarene var fabriken og dens produkter
ganske glemt. Smlg. plancheverket H. Grosch,
«Herrebøe-fayencer» (1901) og H. Krog Stefl"ens, «H. f.» i
«Vestlandske kunstindustrimuseum»s aarbog 1903. (Jfr. Fajance.)

Herred er, saavidt man ved, den opr.
organisations-enhed for al offentlig samfundsorden i de nordiske riger;
i svearnes landskaber dog kaldt «hundreder». I Trønde-

moreen (e) morin, slags uldent
gardintøi.

morel - (t) Morelle f - ©
morel (cherry), morello ; sweet
cherry - ® griotte f.

morel @ morkel (slags
champignon).

morelle ® f, (bot.) bittersød
natskygge.

moreltræ — (t) Morellenbaum

m — (e) egriot-tree; morella-tree
- ® grioUier m.

moreover @ desuden,
endvidere.

Moresque (e), moresque ®

maurisk; subst, (f) arabeske,
moreske ; (D ogs. maurerkvinde,
maurisk dans.

Mores ® pi, mores, gode seder,
levemaade.

morfader — (t) Grossvater (m)
mütterlicher Seite - © mother’s
father; maternal grandfather - (Î)
grand-père (m) maternel,
morfil (D m, grad (paa eg),
morfin — (j) Morphium,
Morfin n — (e) morphia, morphine —
(g morphine f.

morfinist — (t)
Morphium-kranker, -süchtiger m — @ person

addicted to the use of morphia,
morphi(n)omaniac — ®
morphinomane m.

morfinsprøite — ®
Morphiumsspritze f — © morohia syringe
- ® seringue (f) à morphine.

morfondre (î) gjennemisne,
forkjøle; spilde sin tid; kjede sig
(ihjel).

morfondure (?) f, kversil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:05:38 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free